Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Skyttelauget i Aabenraa

December 2, 2008

Det hele startede med
papegøjeskydning. Men lauget er udsprunget fra middelalderens gildevæsen.
Skyttekongen fik senere et helt års skattefrihed. Skyttelauget var
præget af nationale splittelser. I mange
år måtte man ikke bruge Rådhuset. Mange kongelig har i tidens løb
deltaget i festlighederne. Reglerne fortæller, at man ikke må
hælde øl over en ”broder”. 
 

Første gang jeg så dem komme gående
på Gågaden, spurgte jeg boghandler Koch, om det var Aabenraa`s specielle
udgave af Rotary. De kom gående i sort og hvidt med trægeværer og
så meget stolte ud. Sammenligningen med Rotary er nok ikke helt ved
siden af. Og tænk min tidligere gode ven, Franz Gregersen
opnåede at blive skyttekonge i en alder af 82 år. Flot klaret Franz!  

Bærere af
kultur

Da borgmester Tove Larsen
i 2007 holdt tale for Skyttelauget, sagde hun blandt andet: 

  • Skyttelaugets medlemmer
    er alle vigtige bærere af vores kultur, gennem jeres sammenhold og
    gode humør.

 

Borgmesteren kunne selv mindes fra hendes
barndom, hvor Tivoli, luftgynger og skydetelte fulgte skyttebrødrenes
indtog på pinsefestpladsen ved Hjelm Skov.

Men hvem er disse skyttebrødre? 

Papegøjen

Når der var pinse, kunne man i datidens
købstæder se en broget skare drage af sted for at skyde papegøjen.
Den var placeret på byens skydeplads. Papegøjen var placeret på en
høj solid stang.

Den der kunne skyde papegøjen ned, blev
skyttekonge. Nogle steder havde man placeret en skydeskive i stedet.

I Tønder har man ligefrem opkaldt en
vej efter begivenheden – Papegøjevej.
Den ligger syd for banegården.  

Gensidig hjælp og beskyttelse

Skyttegilder og skyttelaug er udsprunget
fra middelalderens gildevæsen. Fra Aabenraa kendes også Skt. Knuds
Gilde.
Et sådant gilde sikrede medlemmerne gensidig hjælp og beskyttelse.

Allerede fra midten af 1300’ tallet
skød man i Skt. Knuds Gildet til måls efter papegøjen. På en hvis
måde var det også for selskabets skyld, man indmeldte sig i det bedre
borgerskabs forening. Men gildets formål var faktisk også at forsvare
byen. Det første våben var armbrysten.
Senere fulgte bøssen.

Samfundet overtog senere selve forsvaret
af byen. 

Det første skyttelaug

Allerede i 1596 blev der oprettet et
specielt skyttegilde i Tønder.

I 1706 tog den meget rige amtmand over
Aabenraa og Løgumkloster amter, Claus von Ahlefeldt
initiativ til en brand – og skyttelaug i Aabenraa.

I tilfælde af brand hos en gildebroder,
skulle hvert medlem erlægge 4 mark til den skadeslidte. I tilfælde
af anden nød, som for eksempel arm – eller benbrud, skulle der betales
efter omstændighederne.

Men gildets videre skæbne er lidt uklart.
Fra 1713 blev Aabenraa involveret i den store nordiske krig, og Claus
von Ahlefeldt måtte forlade byen.  

Mange gilder

I 1728 udstedte Frederik den Fjerde
privilegier for Skt. Knuds gilder. Man ansøgte om at et sølvbæger,
som skulle udgøre førstepræmien, skulle betales af byen. Men dette
blev afslået.

Kun Nicolai
– gildet,
Aabenraa’s fornemste, kunne opnå dette privilegium.
Man havde yderligere et gilde, der hed Skt. Johannes Gildet.
Dette gildes fornemste opgave var at træne medlemmerne til militære
formål. For alle gilder gjaldt det dog, at man var forpligtet til at
bære de døde kammerater til deres sidste hvilested. 

Et nyt skyttelaug

I Tønder havde man i 1693 udarbejdet
et regelsæt for et skyttelaug. I 1731 opnåede man det privilegium,
at skyttekongen fik skattefrihed. Christian den Sjette
stadfæstede dette. 

En række håndværksmestre i Aabenraa
tog i 1733 initiativ til at få oprettet et nyt skyttelaug. Den kom
til at bestå af jævne håndværksmestre.
Man tog udgangspunkt i vedtægterne fra Skt. Nicolai Skrå
i Flensborg. Disse vedtægter stammer tilbage fra 1583.

Ifølge laugsvedtægterne måtte der
ikke bandes og terningespil var forbudt under sammenkomsterne..

Den som spildte mere øl end en Fodsbred,
som ville overhælde en broder med øl, eller som forsætlig knuste
et glas, skulle straffes med bøde til de fattige og gildet.

Det samme gjaldt den, der brækkede sig.

Ja, og støttede man også de brødre,
der kom i fattigdom.  

Skydningen foregik i Hjelm Skov. Efter
skydningen var der aftenmåltid og det var ret så lystigt.  

Skattefrihed til skyttekongen

Magistraten i Aabenraa godkendte laugene,
dog ikke på et væsentligt punkt. Man ville ikke give skyttekongen
skattefrihed. Men skyttelaugen gik til statholderen. Man vidste, at
han var fætter til Christian den Sjette.

Statholderen argumenterede godt for sagen,
med det resultat, at kongen påbød Magistraten at skyttekongen skulle
have skattefrihed ligesom man hvert år skulle udbetale 10 Mark til
et sølvbæger til skyttekongen. 

Den forkerte konge

Magistraten var ikke glad for skattefriheden,
men kongen afviste alle indvendinger.

Men ak og ve. Det ulykkelige skete, at
skrædder Johan Küster fra Slotsgade
blev konge. Og da han boede i Slotsgade betalte han skat til Staten.
Resultatet blev, at han måtte udtræde af Skyttelauget.  
 
 

Provsten var utilfreds med festlighederne

Skipper Chr. Lorentzen
ville i 1785 ikke have, at Skyttelauget brugte hans grundstykke i Hjelm
Skov til skydningen. Derfor klagede Skyttelauget til Magistraten. Det
blev bedre efter 1790, da kommunen overtog jorden.

Men der var ikke alle, der var lige begejstret
for laugets gøren og laden. Provst Johannes Schmidt
mente, at laugets fester stred mod Guds ord.  

Da krigen mod England var i gang, skulle
Aabenraa stille med et frivilligt korps af våbenføre mænd. 58 mænd
meldte sig, men det gjorde Skyttelaugets medlemmer ikke. De ville kun
melde sig, hvis det blev befalet.  

Alle borgere kunne optages

Årets højdepunkt var Pinseskydningen.
Kl. 9 skulle man samles ved Rådhuset. I samlet flok med fane, musik
og trommeslager marcherede brødrene af mod Hjelm Skov. Efter skydningen
gik det tilbage mod Rådhuset, hvor der var middag. Og då blev der
danset til den lyse morgen. Men fra 1806 var det slut med at bruge Rådhuset. 

Fattigdommen i Danmark prægede også
medlemstallet. I 1825 var der således kun 13 medlemmer.

Oldermand og officerer skulle vælges
ved stemmeflertal. Denne vigtige tilføjelse blev indført i vedtægterne
af borgmester Schow i 1831.

En anden vigtig ting blev vedtaget. Hidtil
kunne kun laugshåndværkere optages. Men nu hed det sig, at alle borgere
med et uplettet levned kunne optages.

En magtkamp mellem de herrer Tyroll
og Kruhl
udspillede sig. Det var ikke så godt for lauget.  

Nationale stemninger præger Lauget

Ved jubilæet i 1834 var byen udsmykket
om aftenen, og der var middag på Rådhuset for 190 personer. I 1835
modtog man en ny fane, hvorpå der stod: 

  • Im Bunde Gleichheit und
    Einigkeit

 

De nye strømninger fra 1830 til 1858
satte sig fast i Aabenraa. Byen blev kaldt en ægte Slesvig – Holstensk
by.

Som modsætning forkyndte Frederik
Fischer
et dansk – nationalistisk synspunkt. Skyttelauget repræsenterede
et regeringstro, slesvig – holstensk og kongetro sindelag. Men de
nationale spændinger kunne ikke undgå at ramme lauget.  

Svært at holde geleddet

Det kunne være svært at holde sig i
geleddet, når man festede hele dagen. Eksempler på bøder til dem,
der ikke kunne overholde reglerne, er det da også mange af. Man måtte
heller ikke smide frakken: 

  • Hellere svede med anstand
    end overtræde anstændighedens snævre grænser.

 
 
 
 

De dansksindede overtager

Under de nationale modsætninger i slutningen
af 40’erne gik aktiviteterne i Skyttelauget i stå. I 1851 efter to
års pause meldte 25 nye medlemmer sig ind i Skyttelauget. Nu havde
også byens spidser meldt sig.

Tilstrømningen kunne skyldes, at byens
førende danske forening Frederiksklubben
var blevet dannet.

Nu kunne lauget også selv bestemme om
protokollen skulle skrives på dansk eller tysk.  

De dansksindede sejrede efterhånden
i lauget. 25 tysksindede udtrådte af lauget i protest.

Frederik den
Syvendes
fødselsdag, blev der afholdt kødskydning.
Den dansksindede holdning betød medlemsfremgang. I 1863 var der således
53 medlemmer. 

De tysksindede overtager

Efter 1864 overtog de tysksindede lauget.
Mange dansksindede i Aabenraa fældte en tåre, da udmarchen til Hjelm
Skov skete til tonerne af Schleswig
– Holstein mehr umschlungen.

Som en protest arrangerede Frederiksklubben
en pinseskydning.

Ved 150 års jubilæet modtog lauget
en fane af Kajser Wilhelm. I 1909 til næste jubilæumsfest berettede
Flensborg Avis:
 

  • I Aftes var der Fakkeltog
    gennem Byens Gader. For at det skulle virke imponerende, havde man fået
    fat i et større antal Drenge til at være Fakkelbægere.

 

Den lokale danske avis fejrede
Skyttelaugets fest med absolut tavshed. I 1874 mistede lauget deres
skattefrihed. I 1880 ændredes vedtægterne. 

Kun borgerskabet kunne optages

Man erkendte at embedsmændene havde
en hvis indflydelse vedrørende medlemmer. Så nu hed det sig, at der
kun kunne optages medlemmer fra borgerstanden.

Under 1. verdenskrig gik Skyttelauget
i dvale. Skydebanen blev brugt af den lokale Landstabsbataljon. 

Da Aabenraa igen blev dansk, nægtede
borgmester Holger Fink at deltage. Han betragtede stadig lauget
som tysk. Amtmand Refslund Thomsen
mødte dog op.

På den ny fane fra 1922 stod der: 

  • In Treue fest, festhalten
    am alten.

 

Det tyske borgerskab

Det var ingen tvivl om, at den tyske
grundholdning var dominerende. Således kunne man i Heimdal
i 1934 læse at Pinsefesten blev indledt med Alte Kamaraden.

Man besluttede, at foreningen kun måtte
rumme 100 medlemmer.

Store dele af Aabenraa’s tyske borgerskab
dominerede Skyttelauget. Den tiltagende nazificering fra omkring 1933
påvirkede også dette borgerskab og derfor også Skyttelauget.

Den tyske avis Nordschleswiger Zeitung
priste allerede fra 1933 Hitlers regime.  

Ballade var der også, da man skulle
fremstille et jubilæumsskrift i anledning af laugets 200 år. Byrådet
trak et tilsagn om 500 kroner tilbage. De syntes, at indholdet i skriftet
var for nationalsocialistisk.

Og 200 års dagen var præget af de nationale
modsætninger. Men den almindelige borger i Aabenraa morede sig uden
hensyn til dette. Festen var et oplivende moment i hverdagen.  

Den 9. april 1940 blev skydetilladelsen
inddraget og geværerne beslaglagt. Skyttegården,
der var laugets tilholdssted, blev optaget af værnemagtens tropper.
Skydetilladelsen og geværerne blev senere givet tilbage til medlemmerne.

De store bespisninger måtte begrænses.
Mange af Skyttelaugets medlemmer blev indsat i Frøslevlejren.  

Stor tilgang af dansksindede

På generalforsamlingen i 1947 kom der
et forslag om, at der skulle være ligeberettigelse mellem dansk og
tysk. Skydningen blev genoptaget, dog uden march gennem byen.

Den dansksindede Farver Jacobsen
blev overraskende valgt som laugets oldermand.

Men der var stadig mange spændinger
og holdningen til Magistraten var stadig negativ. Ingen af byens spidser
ønskede at deltage i Skyttelaugets aktiviteter.

På generalforsamlingen i 1955 lykkedes
det dog at få optaget 4 fremtrædende Aabenraaske forretningsfolk.
En stor tilgang af dansksindede fulgte derefter. 

Endelig i 1959 sagde Magistraten ja til,
at man igen måtte bruge Rådhuset. Borgmesteren var dengang en af brødrene,
nemlig købmand Erik Jessen. 

Kongen på
besøg

En ny fane så dagens lys i 225 – året.
Konge Frederik den Niende
deltog i festlighederne. Lauget var nu
atter en borgerforening, hvor danske og tyske kunne mødes i fælles
samvær.

En tradition opstod, at man skulle samles
Brundlund Slot. Det skete i en årrække. Helt ind til 1973
sendte lauget indbydelser ud på både dansk og tysk.  

Mange arrangementer

Medlemskabet lå nu konstant på 100.
De årlige arrangementer var Januar – forsamlingen, vinterfest, april
– forsamlingen, 1. og 2. forskydning, pinseforsamling og pinsefest,
1. efterskydning, juli – forsamling, jubilæumsskydning, kødskydning
og oktober – generalforsamling.

Ja og så var man også startet på skat
– kursus. Fra 1971 sørgede Aabenraa Brandværnskorps for musikken
til pinsefestlighederne. 

Skyttegården

I 1880 havde man holdt indvielse af
Schutzenhof.
De forskellige brødre havde bidraget med lån. Men
snart skulle det vise sig at være behov for udvidelser. Skyttegården
blev bortforpagtet på åremål.

I 1956 foretoges der en større om –
og tilbygning. Midlerne slap dog op, men skibsredder Jebsen
trådte til med et større lån. 

Kilde:

  • Se Litteratur Aabenraa

       


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa