Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Husvild i Aabenraa

December 2, 2008

Kommunen forklarede til Indenrigsministeriet,
at man ikke havde husvilde i Aabenraa. Men 5
– 6 steder i byen blev de ”opbevaret”. Mellem 150 og 160 familier
tilbragte således adskillige år i barakkerne ude ved Farversmøllevej.
5 år inden de sidste barakker blev revet ned, erklærede kommunen,
at de var uegnede til menneskebolig.
 

Hvornår og hvorfor området ved Farversmøllevej
blev kaldt Walcharei er der ingen, der ved. Det var i slutningen
af 1930’erne, at området fik betegnelsen. Ja nogen kaldte det for
Vridsløselille.
 

Hvad betyder
Walcharei?

Valkariet
eller på tysk ”Walcharei er en del af Rumænien.
Man kunne også omforme ordet som fremmede og underlig. Måske kan ordet
bruges som øde og fattig. Mange tyske ord havde fundet indpas i det
sønderjyske sprog. For eksempel tog Aabenraa´s befolkning afsked med
Abfur,
da renovationsanstalten nedbrændte i 1947. Fremover blev
stedet kaldt for æ chokoladefabrik.  

Langt væk fra
”anstændige” folk

Men tilbage til Farversmøllevej og det
som det hele handler om er husvildebarakkerne.

Det var en kæmpe udskiftning herude.
Kun 10 pct. blev boende over en længere periode. Men alt tydede på
at Aabenraa ikke havde fået løst deres husvildeproblem i tide.

Kommunen tog beslutningen om, at placere
barakkerne herude (ved Fuglsang) i 1922. På det tidspunkt var der allerede
husvildeboliger ved Skibbroen
og ved Sønderport.

I den gamle navigationsskole i Bjerggade
og i æ flye’hal, de senere eksportstalde var der indkvartering
af husvilde.  

Kommunen: Ingen husvilde i Aabenraa

Placeringen af de nye barakker var tilpas
langt væk fra anstændige folk. Ja det var stenbarakkerne ved
Bag Møllen
og lidt senere ved Langebro
også. Da kommunen besluttede at opføre barakkerne blev det nævnt
at. 

  • disse Lejligheder
    – saaledes som Forholdene er i øjeblikket
    – væsentligt vil blive beboede af Familier, der sættes ud af deres
    Lejligheder af Kongens Foged paa grund af Huslejerestancer og som heller
    ikke hos Kommunen eller de dertil gjorte Erfaringer at dømme er villige
    til at betale Husleje.

 

I indberetningerne til indenrigsministeriet
fortiede kommunen, at der var husvilde i Aabenraa.  

Fire barakker ved Farversmøllevej

Barakkerne ved Farversmøllegade var
rødmalede træbarakker med paptag. Det var i alt 4 barakker opført
mellem 1922 og 1924. Hver af barakkerne indeholdt 8 ”lejligheder”.

Nogle af indbyggerne i de nye barakker
var folk, der var smidt ud af deres lejligheder, fordi de ikke kunne
betale huslejen.

Andre indbyggere kom fra de såkaldte
svampekratere i Slotsgade og Sønderport.
 

Privatlivets fred blev ikke altid respekteret,
og fordrageligheden led fra tid til anden, skibbrud.  

Betal ellers mister du din aldersrente

I den første tid klagede beboerne over
fugt. Man ville heller ikke betale den husleje, som kommunen forlangte.
Nogle betalte overhovedet ikke, andre igen betalte kun et symbolsk beløb.

Kommunen truede med, at såfremt man
ikke betalte, ville dem, der have restance få et rum på kommunens
fattiggård.

Truslerne hjalp. Man indgik en afdragsordning
med beboerne.  

Kommunen ville ikke tolerere gentagelsestilfælde.
Man truede med at: 

  • at de mister Deres Valgret
    og senere deres ret til nydelse af Aldersrente

 

Gadebelysningen i Aabenraa var indtil
1928 en sag for Gasværket.
Foruden gassen anvendte man også petroleum til belysning og kogning.
Dette ændrede sig ikke ved, at Sønderjyllands Højspændingsværk
blev sat i værk i 1924.

Først den 29. september 1936 besluttede
byrådet, at barakkerne skulle have installeret el.  

Uegnet til menneskebolig

Da en økonomisk afmatning med arbejdsløshed
til følge fulgte, blev lejen nedsat.

I perioden 1924 til 1928 var der gennemsnitlig
anbragt 29 familier herude.

I 1946 slog kommunen fast at de: 

  • meget uhyggelige Barakker
    ved Farversmøllevej, som gennem Aarene har været anvendt til Menneskeboliger,
    men som nu er i saadan en Forfatning, at der ikke mere kan forsvares
    at anbringe Mennesker i disse.

 

Sundhedskommissionen var kun to gange
på besøg i de mange år. Man kiggede ikke så meget på om bygningerne
var usunde at bo i, men mere på, hvor store møddingerne var udenfor.  

Barakker ind til 1952/53

Da de første barakker blev fjernet,
skulle der gå yderligere fire år, nemlig til 1950, inden næste barak
blev revet ned. 

I 1951 var der stadig meget kritisable
forhold i de resterende barakker: Man opbevarede fødevarerne i et hul
under gulvet. Vandet skulle stadig hentes ved pumpen i gården og nødtørften
skulle stadig klares i ritiradernes latrinspande.

Sådan klarede mellem 150 og 160 familier
sig i barakkerne indtil alle barakker måtte vige pladsen for Aabenraa
Andelsboligforening
i 1952/53.  
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa