Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Øerne – syd for Højer

December 2, 2008

Vi tager en tur syd på
i Vadehavet – syd for Højer. De fire store
øer, Sild, Før, Amrum og Pellworm og de 9 halliger omtales her.
H.C. Andersen besøgte også Før, det var en
”dyr” rejse.  Ja og så skal vi også
besøge ”Uwe – Düne” på Sild.
 

I min pure ungdom stod jeg på det gamle
dige ved Højer Sluse og kiggede mod vest. Her kunne jeg se nordspidsen
af øen Sild. Fra Opa og Oma`s soveværelse u i
æ kou
kunne jeg se Hindenburg
– dæmningen
, hvor der kører tog til Sild. Det var den dæmning,
der ødelagde gode indtægter for Højer og Tønder. Nu behøvede de
tyske kurgæster ikke mere at tage toget til Tønder og Højer, for
at blive fragtet på kurophold.  

Grænseovergange forbeholdt de lokale

Da grænsen blev draget i 1920 fra Kruså
til Siltoft, opstod der en del problemer. Bønderne fik skåret deres
marker over. Nogle af disse problemer blev løst i 1945 ved konfiskation
af tysk ejendom i Danmark. Men problemet er endnu ikke helt løst.

Der er grænseovergange, der endnu kun
kan bruges af lokale, der har ejendom både i Tyskland og Danmark. Det
samme problem havde man på øen Sild. Dengang kunne man kun komme til
øen med båd fra Højer.  

De stakkels tyske badegæster

Øen blev tildelt Tyskland, men man ville
nødig gå glip af de store turistindtægter. I 1923 stod dæmningen
færdig, men uheldigvis ødelagde en stormflod dæmningen. Den blev
simpelthen slugt. Man måtte starte forfra. En ny dæmning stod først
klar i 1929.  

De danske myndigheder hjalp de tyske
badegæster. Man løste problemet ved at plombere jernbanevognene, når
togene passerede grænsen. Så gik det via Tønder direkte til Højer
Sluse. Her pillede man plomberne af.  Turen gik videre til Sild
med båd.  

Nordspidsen af Sild

Ved forhandlingerne om grænsen i 1920
ville lektor H.V. Clausen gerne have haft nordspidsen af Sild
med til Danmark. Det var sikkert af militære overvejelser, at han gerne
ville have haft Lister Dyb med til Danmark.   

Nordspidsen af Sild har ikke blot en
særegen national historie, men den har også en flot natur. Stedet
hedder Albuen. For at komme derud skal man dog betale bompenge.

På vej mod øens hovedstad Vesterland,
passerer man Die Uwe – Düne.
Nej den er ikke opkaldt efter mig, men Uwe Jens Lornsen,
der startede oprøret mod Danmark.  

Det sjove er, at man på Sild kun er
interesseret i de turister, der kan betale. For egentlig kunne man jo
lave en rigtig dæmning, men det er man ikke interesseret i.  

Beboelse fra gammel tid

Ved Morsum Klev
har man gjort spændene fund. Her er forsteninger fra silurtiden,
der ligger 400 – 500 millioner år tilbage, forstenede svampe og koralstænger.  

Øen er 38,5 km lang. På sit smalleste
sted er den kun 350 meter bred. Omkring en tredjedel af øen består
af klitter. For cirka 8.000 år siden blev øen udskilt fra fastlandet.

Første gang vi hørte om øen var i
1200`tallet, men mange gravhøje minder om bosættelser fra gammel tid. 

Før (Föhr)

For at komme til denne ø, skal man sejle
fra Dagebøl. I sommertiden holder lange køer af turister for
at komme derover.

Ligesom de andre øer i Vadehavet, blev
Før også et eftertragtet kursted, også for de danske konger. I 1825
blev øerne hårdt medtaget af en stormflod. Frederik den Sjette
følte, at det var hans pligt at tage ud og opmuntre befolkningen. I
Højer står en sten med inskription. Stenen fortæller, at det var
herfra, at kongen tog ud til de stormflodhærgende øer. Inskriptionen
er på tysk. Og på Før, står der også en sten til minde om denne
rejse. Men teksten er til gengæld forfattet på dansk: 

  • Stenen bevarer hans navn,
    hjerterne hans minde.

 

Christian den Ottendes sommeridyl

Under Christian den Ottende lå her et
mondænt badested Das Wilhelminebad.
Han havde sommerresidens her i årene fra 1842 til 1847. Et skib lå
altid parat både i Dagebøl og Wyk,
så regeringspapirer hurtigt kunne fragtes frem og tilbage. Allerede
i 1785 blev øen omtalt til at være et godt rekreationssted.  

H.C. Andersen i Vadehavet

Her besøgte H.C. Andersen
også kongen. I en af sine dagbøger beklager H.C. Andersen de store
rejseudgifter, dette medførte. Men kongen havde inviteret, så kunne
man ikke sige nej.

I øsende regn og stærk storm kørte
han med diligencen til Assens,
sejlede til Årøsund, videre med vogn gennem Haderslev og
Aabenraa
til Flensborg,
hvor han overnattede. Det blev nu ikke til meget søvn, for allerede
klokken to om natten måtte han videre med diligence for rettidigt at
nå frem til Dagebøl.

Efter elleve timers kørsel nåede man
Dageböl – det usleste sted på
Jorden og uvenlige mennesker,
skrev han.  

En tur til
Øland

Han tilbragte 14 dage på øen. En udflugt
til halligen Öland, blev det også til. En halv mil fra kysten
kastede dampskibet anker. Det sidste stykke blev tilbragt på matrosernes
skuldre.

Det var et frygteligt syn, der mødte
digteren. Rester af rådne kister stak frem under grønsværen, og menneskeknogler
lå overalt. En stormflod havde sat sine spor.

Man beroligede digteren ved at fortælle,
at disse knogler ville blive begravet igen, længere inde mod land.
De fleste af dem, havde været søfolk. Det fik så H.C. Andersen til
at skrive i sin dagbog: 

  • De kan således jordes
    og dog blive havets bytte.

 

Minsandten om ikke kongen forærede ham
100 Rigsdaler ved afskeden. Det kunne så dække hans rejseudgifter,
og digteren blev glad.  

Den store hvalfangst

Kirkegårdene vidner om, at der på øren
har boet mange kommandører, der tog på hvalfangst oppe under Grønland.
I 1760 deltog der af øens 4.500 mennesker hele 1.500 i hvalfangst.

Efter Petridag,
den 22. februar, når Bijkebålet
havde sendt sin flammehilsen ud over havet, drog mændene mod nord.

Om disse kaptajner, fortæller gravstene
udførligt. Den lykkelige Mathias nåede at fange ikke færre
end 373 hvaler. Hvalfangertiden i det 17. og 18. århundrede var storhedstiden
for Før.  

Den gamle ringvold

Ved Borgsum
findes den gamle ringvold Limbæksborgen, som er cirka 11 meter
høj. Borgen menes at være rejst i det 14. århundrede af ridderen
Claus Limbæk
, som i 1374 blev fordrevet af Valdemar Atterdag.
Men man har sine tvivl om rigtigheden. Udgravninger har vist, at borgen
er betydelig ældre. Måske har vikingerne været på spil.  

Udvandringen

Efter 1864 udvandrede mange fra øen
og bosatte sig i New York. Man siger på egnen, at der har været
flere fra Før i New York, end i Flensborg.  

En omstridt
æresborger

Ud over højtysk og plattysk taler ca.
2.000 på Før fering, som er øens frisiske dialekt.  På
øen har det været ballade med et gadenavn, Friedrich Christiansen
Strasse.
Manden var æresborger på øen, men titlen blev trukket
tilbage i 1960’erne. Friedrich Christiansen var tysk general og pilot
under både 1. og 2. verdenskrig. Han blev idømt 12 års fængsel for
at have udslettet en hollandsk landsby og sendt de mandlige medlemmer
til døden i en kz – lejr.  

Amrum

Amrum ligger længere ude end Før. Man
kan faktisk gå fra Utersum
på Før ad en ebbevej til Norddorf
på Amrum. Men man skal ikke selv tage af sted.

Man kan også komme til øen fra Dagebøl
og fra Schlüttsiel eller fra Wyk på Før.

Der er her fundet stenaldergrave, der
minder meget om de grave, der er fundet i Nordjylland. Her er Kæmpehøje,
der vrimler med kaniner. Disse kaniner omtales i Valdemar Sejrs Jordebog
fra 1231.  

Hører til Nørrejylland

Omkring 1800 sejlede mange fra Amrum
til fjerne egne, blandt andet til Østen. Det kunne være farlige rejser,
og mange vendte ikke hjem.

Ofte drev ukendte strandvaskere ind mod
kysten. De har deres egne hjørne af kirkegården.  

Efter 25 års kamp mod holstenerne besad
Erik af Pommeren
endnu i 1435 nogle enkelte stumper af Vestslesvig
blandt andet Amrum.

I Traps første udgave af Danmark skal
man ikke slå op på Slesvig, for at finde Amrum. Nej den hørte under
Ribe Ret og Ribe Amt
. Derfor fandt man først Amrum i bindet om
Nørrejylland.
 

80 pct. dansk

Ved valget i 1867 stemte 80 pct. af
ømringerne
dansk. Men så tog udvandringen fat. Man ville ikke
i tysk uniform.  

Et
sprog er ved at uddø

Fyrtårnet, der blev taget i brug i 1875
er med sine 64 meter det højeste på den tyske nordsøkyst. På øen
tales en speciel dialekt, Öqmrang. Men dette sprog er i stor
fare for at uddø.  

Pellworm

Denne ø er i virkeligheden den højeste
del af det gamle Nordstrand.
Nordstrand er i dag forbundet med en bred dæmning med kysten ved
Husum
og Pellworm. Langt tilbage eksisterede der en stor ø, der
hed Strand.

Men ved de grote Mandrank in Vresland
(den store mandedrukning) blev 30 sogne opslugt af havet i 1362. En
af de kendte byer, der blev opslugt var Rungholt.
Man mener faktisk at have fundet kirken i Rungholdt på havets bund.

I 1634 blev Pellworm skilt fra Nordstrand
under en stor stormflod.  

Sørøveren og kirken

Her ligger ruiner af en kirke, der er
bygget på samme tid som Ribe domkirke. Mange år efter fik den et imponerende
firkantet tårn, som styrtede ned i 1611. Sagnet siger, at en frygtelig
sørøver var skyld i sammenstyrtningen, fordi han med sine vilde kammerater
havde hevet bjælker ud af tårnet, for at bruge dem til at fyre op
med. 

Tårnet er flere gange blevet stivet
af. I en beretning fra 1838 berettes om, at tårnet var faldefærdigt,
og det var beboerne ulykkelig over. Grunden var, at regeringen bevilligede
100 rigsdaler årligt til det, så man kunne bruge det som sømærke.  

Halliger

Vi skal heller ikke glemme de 9 halliger.
De er som regel rester af fastlandet, og det var den store stormflod
i 1362, der var skyld i, at de nu er blevet ”øer”. 

Først skal vi nævne Hooge(170 indbyggere),
hvor Frederik den Sjette måtte overnatte i tre døgn. Ja, man siger,
at kejser Wilhelm den Anden
også har overnattet her.

Så har vi Süderkoog(2
– 3 indbyggere)
. Ikke så få skibe har mødt deres skæbne på
en stor sandbanke her, Süderkoogsand.
På det eneste hus sidder en galionsfigur fra et spansk skib, som strandede
i 1700 – tallet og blev slået til vrag. Man kan komme herud med en
båd fra Husum.

Norderog (ubeboet) er blevet købt
af en forening til fuglelivets beskyttelse.

I 1634 omkom der på halligen, Südfall
46 mennesker. I 1711 havde halligen er kro, og nu bor der kun to mennesker
her fra marts til december. I 1881 flyttede den sidste familie fra øen.  

Petroleumslamper i vinduerne

Nordstrandiscschmoor (25 indbyggere)
er forbundet med fastlandet med en stendæmning.

Ud til Oland er der en dæmning
med skinner fra Dagebøl. Nogle gange transporteres tipvogne med et
lokomotiv, andre gange med et sejl. Der bor 42 indbyggere på halligen.

Ifølge Kong Valdemars jordebog havde
Valdemar Sejr et jagthus herude.

Op til fyrre gange på et år kan
Gröde
blive oversvømmet. Men de 20 beboere føler sig godt beskyttet
på deres værfter.

I 1805 var der på Habel
(ubeboet)
18 køer og 100 får. Hvis staten ikke var gået ind for
at beskytte denne hallig, var den for længst sunket i havet

Langenæs (200 indbyggere)
er forbundet med Oland og dermed igen med en dæmning til Dagebøl.
Øen har været en fare for skibsfarten, indtil den fik et fyr. Tidligere
måtte beboerne have petroleumslamper i vinduerne under storm, så de
kunne advare de sejlende. I 1954 fik man elektrisk lys. Men har egen
kirke, to skoler, et bibliotek og et posthus.  

Hvis du vil vide mere:

  • Vikinger i Vadehavet
  • Vadehavet ved Højer
  • Soldater på
    Jordsand
  • Søslaget ved Højer
  • Øen Jordsand
    – engang ud for Højer
  • Sidste tog fra Højer
  • Jomfru Fanny fra Aabenraa
    (H.C. Andersen)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer