Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Aabenraa – 1864

Oktober 27, 2008

Aabenraa
– 1864

Det var ikke kun ved Dybbøl, man
mærkede krigen. Preussiske og østrigske tropper lagde
deres klamme hånd om Aabenraa. Borgerne havde sat deres lid til Dybbøl,
og fulgte godt med. Gennem Aabenraa passerede næsten dagligt tyvekoster,
der blev fragtet syd på. De dansksindede fik svære vilkår i byen.
 

Hvorledes
oplevede man i Aabenraa, 1864. Det kigger vi på
her.

Den 11. februar ankom 170 preussiske
soldater til Storetorv. De skulle alle indkvarteres. De kommende dage
kom endnu flere soldater til byen.

Den første parade blandt mange med adskillige
bataljoner gik gennem byen, med hjemmetyskerne forrest. Men blandt de
preussiske officerer var det nu ikke uddelt begejstring for dette ”skuespil”.  

Indbyggerne blev bedt om at aflevere
deres våben. Alle dem der havde plads var forpligtet til at deltage
i indkvarteringen. Rygtet gik på, at der havde været oprør over i
København. En Prins Oskar skulle være udnævnt som konge.  

Fanger og lazaretter

Østrigske tropper marcherede i flere
dage gennem byen mod nord. Den store skole blev indrettet til lazaret.
Byen måtte bekoste et kogeudstyr til 27 Rdl. I retningen mod sydøst
kunne der høres kraftig beskydning. 

Den 22. februar kom der melding om, at
preusserne havde taget mellem 30 og 100 danskere til fange.

De tyske lærere måtte fraflytte deres
lejligheder. Pladsen skulle også bruges til lazaret.  

På Rådhuset var tre danske dragoner
anbragt som fanger. Og i aviserne den 6. marts kunne Aabenraa’s befolkning
læse, at de allierede tropper ville indtage Fredericia.  

Hos Stehr
var der arrangeret et stort bal for de preussiske og østrigske officerer.
Der deltog også hjemmetyskere fra Løjt og Aabenraa. Selvfølgelig
indfandt der sig også en masse gesinnungstächtige
damer.  

En masse danske fangere blev hverdag
ført gennem byen sydpå. 

Kampe kunne høres i Aabenraa

13. bataljon gik den 18. marts fra Aabenraa
mod Sundved. En afdeling på 160 kavalerister udgjorde Aabenraa –
garnisionen. Der kunne nu høres skydning hele dagen.

Jyske embedsmænd, der blev taget til
fange, blev ført mod Rendsborg, men skulle overnatte i Flensborg. 

I Berlingske Tidende
kunne man læse, at kampene ved Dybbøl
den 17. marts havde kostet danskerne 214 mand. Et blokhus var sprunget
i luften, og dette alene havde kostet 14 mand livet.

Fra byen blev der sendt lazaretter syd
på med 500 senge. 

Vejfarende fra Flensborg fortalte ved
ankomsten til Aabenraa, at de havde hørt stærk skydning fra Dybbøl
– egnen. Meningen havde været at preusserne ville have indtaget Als.

Rygterne gik på, at Sønderborg
skulle være skudt i brand, men sandheden var, at det var en cikoriefabrik,
der var brændt.

En del krigsfartøjer var ”landet”
ved Kalvø. De havde taget samtlige fartøjer med sig fra hele Genner
Bugt.
 

Preusserkongen i Aabenraa

Det skabte en del røre, da der pludselig
i udkanten af Aabenraa Fjord befandt sig et par dampere. En alarmvagt
blev etableret på Skibbroen.

Skolebørnene blev sure, da de fik at
vide, at de ikke måtte få fri på kongens fødselsdag, som de plejede.
Man ville ikke provokere besættelsesmagten.  

Den 18. april blev der slået alarm i
Aabenraa. Mange soldater gik nordpå. Rygterne gik, at Dybbøl var blevet
indtaget. Det var sorg blandt de danske i byen. Hjemmetyskerne jublede.  

Preusserkongen aflægger byen et besøg
den 22. april. En æresport blev bygget ved vejrmøllen. Store infanterimasser
gik gennem byen.

Foran Lundsbjerg Kro var en masse soldater
opmarcheret. Dem skulle kongen hilse på. En del af Die Deutschen
Jungfrauen
klædt i hvidt, var til stede. Senere var preusserkongen
nede ved Styrtom for at nyde udsigten ud over fjorden. 

Flere plyndringstogter

Kommandant von Lüdertz
udsendte en befaling, hvorefter gadelygter skulle brænde hele natten
og enhver skulle sætte lys i vinduet, når det blæses til angreb.  

Masser af belejringsskyts blev ført
gennem byen. Rygtet om Fredericias rømning blev bragt i de tyske aviser,
og den 2. maj blev det bekræftet i Aabenraa. 

Flere jyske embedsmænd blev ført syd
på. Det var dem, der havde nægtet at indføre en brandskat, som Wrangel
havde forlangt.  

Aabenraa’s danske rådsmænd havde
taget deres afsked. Og 400 indbyggere fra Aabenraa var taget til Rendsborg,
for den 8. maj at protestere mod en deling af Slesvig Holsten.

Langt om længe kom byens tidligere borgmester
Lunn
og herredsfoged Blume
tilbage fra tysk fangenskab.  

I Berlingske Tidende læste man, at tyskerne
var begyndt at plyndre butikker i hele Jylland, og på landet stjal
de heste og kreaturer, som de sendte syd på.  

Den preussiske
kommandant Wrangel bliver fejret

Et søslag ved Helgoland
blev i tyske aviser udlagt som en stor tysk sejr. Danskerne skulle have
taget flugten. Men sandheden så vitterlig anderledes ud.  

Og så kom der tusindvis af heste gennem
Aabenraa på vej syd på.

Forstærkede rygter gik på, at der skulle
foretages en deling af Slesvig og Holsten, således at de dansksindede
kunne blive i Jylland og de tysksindede skulle til Holsten.  

Da den prøjsiske kommandant Wrangel
på vej syd på passerede Aabenraa arrangerede hjemmetyskerne et stort
fakkeloptog. 

Ingen enighed på
fredskonference

Den 26. maj udkom første nummer af
Apenrader Nachrichten. Bürgerverein

havde travlt med at organisere et stort folkemøde, der skulle protestere
mod delingen af Slesvig og Holsten.  

20 – 30 danske fangere, der havde ligget
på et af lazaretterne i Aabenraa blev i begyndelsen af juni sendt syd
på. På fredskonferencen havde tyskerne forlangt både Dybbøl og Flensborg,
mens de neutrale havde holdt på linien ved Slien. 

Borgerne i Aabenraa kunne i Berlingske
Tidende læse, at preusserne ville holde session i Slesvig, for at danne
en slesvigsk afdeling af den preussiske hær.  

I Flensborg blev der den 3. juni foretaget
valg til deputeretkollegium.
Der valgtes 11 dansk sindede og 13 tysk sindede.

På fredskonferencen forkastede de neutrale
magter et preussisk forslag om en deling ved Aabenraa, samt at gøre
Rendsborg til en forbundsfæstning, samt Kiel til en tysk (preussisk)
orlogshavn. 

Den 6. juni kørte der en endeløs række
af vogne gennem Aabenraa til et møde i Haderslev. Mange brølede:
Schleswig Holstein meerumschlungen.
 

På et kirkemøde i Gråsten besluttede
forsamlingen, at tysk skulle indføres som skolesprog.

Mange unge mennesker var flygtet til
Fyn og Barsø, de ville undgå den forestående session.  

På fredskonferencen foreslog englænderne
en linie fra Gelting til Bredsted.
Hvis de ikke fik deres vilje, ville de aktivt deltage i krigen. Men
det var det hverken danskere eller preussere, der troede på. Blandt
de dansksindede i Aabenraa, havde englænderne skuffet dem.  


vej mod Als

Den 27. juni ophørte den nyeste våbenhvile,
og kampene var igen begyndt. Preusserne var gået over til Als. Forlydender
ville vide, at der var 600 døde, og at 2,500 danskere var taget til
fange. 

Preusserne havde foretaget en razzia
på Barsøe. En masse mennesker var blevet arresteret. 

Den første juli oplevede Aabenraa store
troppebevægelser. Rygterne gik på, at Fyn skulle erobres. Den preussiske
kommandant forlangte, at alle danske inskriptioner på skilte og huse
skulle fjernes inden tre dage. De skulle erstattes af tyske. 

I det engelske blad Times
kunne man midt i juli læse Preussens betingelser for varig fred: 

  • Danmark skal afstå
    Lauenburg, Holsten og Slesvig. De skal betale 100 millioner Rdl.
    I krigserstatning og udlevere sin flåde.

 

Times mente, at selv om det var dyrt,
burde Danmark betale dette, for Preussen kunne uden videre indtage hele
Danmark. 

I slutningen af juli førtes en konvoj
på ikke mindre end 90 vogne gennem hovedvejen på vej syd på. Vognene
var fyldt med stjålne købmandsvarer. 

Dern 28. juli blev det meddelt, at ca.
1.200 stjålne heste var indsat i Kolding på vej til at blive ført
syd på gennem Aabenraa.  

Det preussiske artilleri var fordelt
tre steder i Aabenraa, nemlig Lindsnakke, Posekær og Laksemøllen.  

Dårlig stemning hos de dansksindede

Den 3. august var der igen fakkeltog
i Aabenraa. Forrest gik den konstituerede borgmester. Det østrigske
musikkorps spillede Oprørssangen.
Og hos Stehrs Storetorv
blev der fejret hele natten. Hos de dansksindede var stemningen ganske
modsat. Og her begyndte de tysksindede at smadre ruderne.

En positiv ting var det dog, for de både,
der skulle have været brugt til at erobre Fyn blev bragt sydpå.  

Kommandanten, major Crohn
var både upopulær hos hjemmetyskerne og danskerne. 

Kejseren af Østrig havde fødselsdag,
og det skulle fejres efter alle kunstens regler. Og det blev det, med
guirlander, flagning, musik og kanonsalutter.  

På Rådhuset blev det med få dages
varsel indkaldt til afstemning om dansk eller tysk skolesprog i Aabenraa
fremover. Og det var som ventet, det tyske, der vandt. Hjemmetyskerne
var godt organiserede.  

I November forlød det, at Jylland skulle
rømmes. Rigsrådet havde givet deres samtykke til, alle tre
hertugdømmers afståelse. 

Arveretten til Slesvig Holsten

Den 29. november dukkede nogle interessante
papirer op. De stammede fra Kong Hans
tid, 1500 – 1502 og 1507. Det skulle angiveligt fremgå, at Kong Hans
datter Elisabeth´s mandlige efterkommere skulle være arvinger
til halvdelen af Slesvig. Og Holsten, når Kong Hans mandlige stamme
var uddød.

Elisabeth blev gift med Kurfyrst Joachim
den Første af Brandenburg
. Så derfor mente man, at Kongen af Preussen
var den rette arving.  

Den 31. december blev fejret med at
Bürgerverein og Turnverein
med fakler gik gennem byen. 

En bataljon på 5 – 600 mand bestående
af lutter rekrutter fra Rhinegnen med underofficerer fra Brandenburg
befandt sig i byen.

Rekrutterne blev ikke særlig godt behandlet.
Der blev uddelt spark, næveslag i ansigtet og nakken, knubs og stød.
Jo, officererne var rigtig i deres es. 

Den 8. januar 1865 kom der igen til optøjer.
Preussiske soldater overfaldt dansksindede. 

Det var strafbart, at agitere for den
danske sag. Der blev opsat plakater, hvorpå der blev bekendtgjort at
Nordslesvig aldrig mere ville blive dansk. 

Den 22. marts havde Kongen af Preussen
fødselsdag. Det blev fejret med en stor militærparade om formiddagen.
Og om aftenen var der bal for soldaterne. 

De dansksindede fejrede den danske konges
fødselsdag på Vennelyst. Men de blev jaget bort af de preussiske
soldater.  

Således gik et
år i Abenraa`s historie under en besættelsesmagt.
 

Kilde:

Se litteratur Aabenraa 

Hvis du vil vide mere:


Kampen ved Bov – og de slesvigske krige
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa