Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Dengang i Højer

Oktober 27, 2008

Dengang i Højer

Hvor gammel er Højer egentlig? Kirken
omtales i 1200, byen i 1231. Nord for byen boede mennesker for 5.000
år siden. Højer Herred blev formindsket ved
”vandflod”. Ballade om kirkens tilhørsforhold.
 

Det var vel midt i 1960’erne at vi
fandt cirka 50 glasplader indeholdende motiver fra Højer – dengang.
Fundet blev gjort oppe på loftet, helt op under taget hos tante Annelise
og Onkel Kedde i Nørregade, sidstnævnte også kendt som Kedde Smaj
Jeg havde besøgt mine kusiner Christel og Elke.  

18.000 glasplader

Hvordan de glasplader var havnet der,
var der ingen, der vidste.

Glaspladerne stammer sikkert fra Laurids
Mathiesen
. Han havde urmager – og guldsmedeforretning i Mellemgade.

I Lokalhistorisk Arkiv har man en bestillingsliste
omfattende 18.000 billeder. En stor del af disse glasplader opbevares
Institut for Søndejysk Lokalhistorie
i Aabenraa.

Det var altid hyggeligt at komme ind
hos Mathiesen og blive tæjn a.

Man blev anbragt i en høj stol, hvorefter
Mathiesen gik bag om et højbenet apparat, stak hovedet ind under det
sorte klæde og indstillede linsen. Så kom han frem igen: 

  • Se no effens
    æ lidle venle ue.

 

Han forsøgte at få de helt rette udtryk
frem.

Hvis nu man syntes, at det hele var lidt
komisk, og begyndte at grine, kunne Mathiesen finde på at sige: 

  • No ha do
    øjt mæ det hele

 

Ja så havde man også muligheden for
at blive foreviget foran et bagtæppe med et skovparti.  

Hvor gammel er
Højer?

Dengang spekulerede jeg på, hvor gammel
Højer egentlig er. Det er der faktisk ingen der ved. Man har fundet
en jættestue, der er 5.000 år gammel nord for Højer. Den blev af
praktiske grunde anbragt foran Kiers Gård.
Og netop her har man fundet rester af en trelleborg fra vikingetiden.

Kirken i Højer nævnes allerede omkring
år 1200.

Noget tyder på, at Højer er en meget
gammel by. Besejlingsforholdene var også gode for fladprammede både. 

Højer i 1231

På skrift omtales Højer første gang
i 1231 som Høthærsherred,
oversat Højer Herred.

Navnet Høthær
er tvivlsom. På oldnordisk findes et tilsvarende ord, som betyder
jord.

Bondebyen lå på en bakke, der hævede
sig over det flade land. 

Højer Birk

I Ribe Oldemoder
fra 1340 opføres under Højer Herred: Hjerpsted, Ballum, Højer,
Emmerlev, Skast
samt det nu forsvundne Vester Anflod.

Højer var en selvstændig Birk. Måske
var Birken udskilt af Højer Herred.. Allerede i 1498 nævnes Jens
Boesen
som herredsfoged og birkesfoged.  

Birkeretten bestod af birkefogeden og
8 rådmænd som var udnævnt af amtmanden efter forslag fra Højer flække.
Tingskriveren var protokolfører. Birkeretten holdt sit særlige tinglokale
i Højer, faktisk der, hvor Ohlsens Hotel senere lå.

Ved kirkegårdsmuren på Torvet lå en
skamspæl med halsjern.  

De
ældste gårde

En af de ældste gårde er Højergård
på Torvet. Det er en tidligere frigård fra 1437. ja så skal jeg også
lige nævne Poppenbøl. Ikke fordi, at min mor har tjent
her, men fordi gården stammer helt tilbage fra 1443.  

Af en opgørelse fra 1581 viser at der
i Højer var 49 selvbjergede
med 88 folk, 7 fæstegårde
med 12 folk og 104 kådnere.

Det lyder ikke af meget, men efter datidens
forhold, udgjorde det dog en anseelig størrelse.  

I 1757 hærgedes byen af to påsatte
brande, der satte byen tilbage i udviklingen.  

Formindsket ved
”vandflod”

Det hedder sig, at Højer Herred blev
formindsket ved vandlod, og dels ved at enklaven Ballum
blev kongelig. Men helt let var det nu ikke. For enkelte ejendomme i
Skast, Emmerlev og Sdj. Sejerslev
tilhørte Schackenborg.

Trøjborg
havde også besiddelser i Skast, Emmerlev og Sdr. Sejerslev.

Og for at gøre det endnu mere forvirret,
så tilhørte Frederikskog og Rudbøl
Kog,
Møgeltønder Birk.
Først i 1853 blev disse indlemmet i Højer Herred.  

Herredsfogeden i Højer Herred var allerede
i 1400 – tallet også birkefoged.. Fra omkring 1713 havde Tønder
og Højer fælles herredsfoged. Fra 1867 blev herredsretten ophævet. 

Fra gammel tid var der en kommunal herredsrepræsentation.
Højer havde 3 og Tønder 2 herredsfuldmægtige. De blev foreslået
af herredsfogeden og udnævnt af amtmanden. 

Tingsteder

Højer Herreds tingsted synes fra gammel
tid, at have ligget i Emmerlev. Her nævnes Galgeagre
fra 1683 og Tinghøj fra før 1770.

Fra omkring 1770 blev tinget for Højer
Sønder Herred
holdt i Højer, mens tinget for Nørre Herred
blev holdt i kroen ved Emmerlev Kirke.
Senest var der tinghus på Højkro.
Dette blev nævnt omkring 1854.  

Kirken i Højer

Højer Herred tilhørte fra gammel tid
Ribe Stift
, og var en del af ærkedegnens provsti. Efter delingen
i 1544 kom herredet under Hertug Hans.
Men det skete først efter en del strid. Endnu i 1564 visiterede Ribe
– bispen, Poul Madsen i Højer Kirke. Nogle få år senere forbød
Hertug Hans præsten i Højer, at svare

  • udi nogen måde paa Religionens
    vegne, men Provsten af Tondern.

 

Kirken kom under hertugens overhøjhed
og blev kort efter lagt under Slesvig Stift.

Ærkedegnen beholdt sin ret til at høre
kirkeregnskabet sammen med de fyrstelige amtsskrivere, dog kun til 1668.
Da blev opgaven overtaget af provsten i Tønder. 

I 1860
– 1.041 indbyggere

Omkring 1770 var der i Højer by –
160 huse og 765 indbyggere. Det var 21 gårdbesiddere under Tønder
Amt, 118 kådnere og 28 inderste. 

I 1799 blev der gravet en kanal gennem
vaderne til den daværende ladeplads syd for Højer. Efter digebyggeriet
1861 indrettedes en anden anlægsplads på Vidåens nordside inden for
diget, og en anden uden for diget.

Sejlløbet blev gentagende gange uddybet. 

I 186o boede der i Højer 1041 indbyggere.
Efter 1864 fik tyskheden bedre betingelser i byen. I 1867 var der kun
71 danske stemmer mod 186 tyske. Også i 1920 var der tysk flertal.  

Mange stiftelser har
jordbesiddelser

Interessant er det, at så mange forskellige
stiftelser fra Tønder havde så meget jord u i
æ kou.
 

  • Strucks Legat 86 ha
  • Hospitalsstiftelsen 34
    ha
  • Popsens Legat 28 ha
  • Richtsens Legat 32 ha
  • Leos Legat 25 ha
  • Vajsenhuset 20 ha

 

Digerne

Tænk hvis vi ikke havde digerne ved
Højer, så ville det være katastrofalt for Tønder. Halvdelen af arealet
i det gamle Tønder Amt ligger under 10 meter. Kom der en ordentlig
stormflod ville disse egne sikkert ligge under vand.

Det oprindelige Højer dige fra rigsgrænsen
ved Siltoft til Højer blev opført 1859 – 1861. Længden var 6,6
kilometer. Inden i er der klæg af en god kvalitet. Hele 6 veje fører
frem til dette dige, deriblandt 3 såkaldte katastrofeveje. 

Kilde: Se

  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Møgeltønder

 

Hvis du vil vide mere:

  • Højers historie
  • Tøndermarsken
  • Tøndermarsken 2
  • Digebyggeri i Tøndermarsken

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer