Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Anekdoter fra Højer

Oktober 27, 2008

Anekdoter fra Højer

Læs om den uheldige læge, der blev
kørt over af sig selv. Om barberen, der skulle have konen til hjælp,
da der skulle trækkes tænder ud. Så
var det også el – bestyren, der blinkede med lyset, når Dagny skulle
komme hjem. Og så kunne Ludde pludselig tisse igen. Karoline tog gebisset
ud af munden ved rutebilstationen. En hjemmetysker ville ikke hjælpes
af dansksindede. Her er det en fordel at man kan lidt tysk og lidt synnejysk.
 

Vi har i en anden artikel skrevet om
den mærkelige læge fra Højer. Men det var også den uheldig læge
fra Højer. Det var Dr. Madsen,
der i 1922 ville starte sin bil med et håndsving, mens den stod i gear.
Det endte med, at bilen kørte over ham, og Dr. Madsen omkom.  

Ispose til
”hævringe”

Og nu hvor vi er ved læger. Det skete
ofte at lægerne ordinerede is til udvortes brug i Højer. Den blev
oftest knust og anvendt i isposer.

Særlig om morgenen var der mange
hævringer,
der af og til havde brug for en ispose på et smertende
kranium.

Nu kunne isen også købes på Højer
Mejeri uden lægens indblanding. Her havde mejeriet også oprettet en
offentlig badeanstalt bestående af to brusere. Den blev opvarmet med
spilddamp fra dampmaskinen. Dette kunne man få for en 25 øre. 

Bruserne på mejeriet blev efterhånden
lidt medtaget, men man kunne stadig få et karbad.

Mejeriets lastvogn transporterede vand
til grænsegendarmerne. De tyske gendarmer ville også gerne have vand.
Man fik så lov til at køre over grænsen for at forsyne dem. Ved den
lejlighed havde man også kernemælk med til dem.

Tyskerne kvitterede med grogger, og det
stillede store udfordringer til chaufføren, der ikke altid var i stand
til at køre hjem.  

Groggene er endnu dyrere

En anden læge var Sanitätsrat dr.
Med. Johannes Friederich Kühl
. Han boede på Ballumvej og havde
et kæmpe distrikt. Helt ned til Horsbøl,
kom han på besøg.

Han havde en lukket vogn og to – tre
heste, der trak den. Ofte havde han en kusk, når han kørte ud.

Han havde kontakt til kusken ved hjælp
af en fløjte, der var fastgjort til bukken, og inde i vognen stod i
forbindelse med en gummibold, som dr. Kühl kunne trykke på.

Hvis vejene var ufremkommelige, så red
han på sin hest. Dr. Kühl var absolut modstander af drikkeri. Da en
noget besoffen hævring beklagede sig til ham, over at medicinen
var forfærdig dyr, svarede Kühl: 

  • ja, men groggene er endnu
    dyrere.

 

Den alsidige barber

Vi skal have fat i endnu en læge. Ja,
læge er så meget sagt. Det drejer sig om en barber, der kunne trække
tænder ud. Det var barber Jacobs
Nørrevej.

Han er omtalt i en gammel Højer –
vise: Im Trab läuft der Barbier.

Jacobs gik rundt i Højer og barberede
folk i deres hjem. Når det var travlt på Nørrevej råbte han på
sin kone: 

  • Frouw, Frouw, Komm to und
    sef in

 

Ja og så trak han som skrevet, tænder
ud. Og her hændte det også, at han skulle have konen til hjælp.

Peter
havde så genstridig en tand, at Jacobs ikke kunne klare den, mens Peter
sad i barberstolen. Han måtte lægges på jorden, og så måtte konen
sætte et knæ på brystet, mens Jacobs fjernede tanden. 

Karolines gebis

Man kan heller ikke komme uden om
Snitgaards Busser,
som vi ofte er kørt med fra Tønder til Højer
og omvendt. Her var der en flink chauffør, som blev kaldt Matte.
Han var kendt for sine mange tjenester, og kørte normalt Ballum –
bilen, der så fortsatte mod Tønder.

En dag mødte en kone op ved bilen. Hun
tog sit gebis ud, og rakte ham det, og bad ham om at aflevere det hos
tandlægen. Det kunne Matte da godt men: 

  • Jo we do wa Karoline, man
    ha do it lig en bit avispapie, æ ku få
    om det hert.

 

Kalle var ikke
”godt disponeret”

Engang var et lystigt selskab ud at køre
ved det gamle dige. Vognen væltede og selv om det var mørkt, blev
det holdt mandtal. Den ældste, Kalle manglede. Man ledte og
fandt ham siddende på kanten af en grøft med begge ben i vandet. De
spurgte ham: 

  • Wodan ha då
    det, Kalle?
  • Æ
    æ skidt dispone’e,
    svarede han.

 

Og det kan man nok antyde. Han havde
brækket begge ben.  

Ludde kan igen tisse

Ludde
var kendt som sur og tvær. Pludselig var han væk. Ingen vidste hvor
han var, bortset fra hans kone.

Efter 8 dage kom han tilbage til Højer
Han var helt forandret. Glad og munter.

En dag sad Ludde ved Skolegade 13
ud for Postgade. Ingeborg Mathiesen
var på vej til posthuset. Pludselig råbte Ludde: 

  • Ingeborg, Ingeborg ka do
    piss – for det ka æ.

 

Jo, Ludde var blevet opereret for prostata.  

Gud ramte ved siden af

Der var masser af humor i det gamle
hævringe. Heine
var ude for at sætte korneg sammen på marken
sit dem i skok.

Pludselig kom der et forfærdeligt uvejr
– regn – og tordenvejr.

Heine
krøb i ly i en af ”skokkerne”. Da den blev for fugtig, flyttede
han hen til en anden. Straks efter slog lynet ned lige, hvor han havde
stået.

Heine
stak hovedet frem, rettede blikket op mod himlen og udbrød: 

  • Vorbeigeschossen Lieber
    Gott. Denn Heine sass im anderen Stok?

 

Meinert lavede selv el

I Toldgade
Meinert Lützens Møbelfabrik.
Han var den første snedker i Nordslesvig, der anvendte maskiner i sit
værksted. Allerede ved århundredskiftet havde han dampmaskiner til
at drive dem. Han lavede også selv elektrisk lys før der var elværk
i byen. 

De stakkels vagabonder

Også i Toldgade boede den sidste ridende
gendarm fra tysk tid. Han fungerede som politibetjent i området. Havde
han et ærinde uden for byen, red han med sabel og pikkelhue. Han tog
sig bl.a. af vagabonder. Når de blev anholdt, skulle de løbe ved siden
af hans hest.  

Kurvemager Schmidt

Kurvemager Schmidt i Nørregade solgte
kurvemager, legetøj og nøbbelser.
Han havde i mange år en god forretning. Med tiden blev han dog stokdøv.
Han var gift med Mille.

Hans yngste datter, Ingeborg (Bobbe
Kärmache)
havde en vissen arm,
men kunne udføre næsten alt manuelt arbejde. Hun var en særdeles
dygtig kniplerske.

Det skete ofte, at kurvemager Schmidt
gik til købmanden: 

  • Æ ska ha tre
    æg, jet te Bobbe, jet te Mille og jet te mæ
    sjæl.
  • Æ ska it ha dem pakket
    ind, æ tæe dem i æ hat.

 

Så tog han æ mütz
af, anbragte æggene i den og tog den på hovedet og gik. Schmidt plejede
også at sige, at han vejede 99 pund. Men når han havde fået byttel
te unnen,
så vejede han 100 pund.  

Engang havde han været til fest på
Højkro. Han kørte i lettere besoffen
tilstand med Rasmus Hindrichsen.
Der var lidt vejarbejde, så blev det lidt slalomkørsel, og Schmidt
faldt af vognen uden at Hindrichsen opdagede det.

Schmidt havnede på kanten af vejgrøften.
En efterfølgende kusk standsede og spurgte, om hun ville med, men Schmidt
svarede: 

  • Nej tak,
    Æ ache mæ Rasmus

 

Fra
”den anden ende”.

De fleste huse i Højer havde et halvtag
bag ved huset var der et kasseapparat med
lokumsspand.
Når de om aftenen skulle
huset,
havde de gerne en lygte med.

Spandens indhold blev tømt af i æ
Muchkåe
, den trillebør, man brugte, når man mugede møg. 

Man havde natrenovation i byen.. En stor
lukket kassevogn, som blev tømt ude på Vestermarken ved at
dens forende blev hejst op, så indholdet
gled ud af bagdøren.

Nogle steder havde man indrettet sig
komfortabelt, således at man havde kasseapparatet
stående inde i huset, men med et lem ud i det fri, så renovationsarbejderne
kunne tage spanden den vej ud.  

En kone fra byen havde en aften været
til gæst hos en familie, hvor man havde en sådan indretning. Men da
hun havde et ærinde derude, kom hun ind helt ophidset: 

  • Uha bedst som
    æ sit dæe, så forsvun æ spand unde mæ

 

Hvortil hendes mand tørt bemærkede: 

  • Trøst dæ
    søde, det æ it manne, det kenne dæ
    fra den æend af.

 

Man kan se det på
rabarberne

Men der var mange i Højer, der ikke
ville betale for natrenovationen. Helt op til 1950’erne var der til
lærerlejlighederne på kommuneskolen lokummer med spande, som lærerne
selv tømte. Men som en af lærerne sagde: 

  • Det ka jo ses
    å æ rabarbe.

 

Ein Kaltes und ein Warmes

Apoteker Waldemar Neusse
var kendt på byens værtshuse. Han havde sin daglige tur med sin gravhund
Nickel.
Hvert sted afgav han den samme bestilling:  

  • Ein Kaltes und ein Warmes

 

Det var en kælderkold og en til stuetemperatur.
Han tog de første hos Christine Nissen på
Stadt Tondern,
derpå to hos Ohlsens på
Torvet,
to hos Jordt på Hotel Sylt,
to hos Henny på Centralhotellet,
to hos Pørksen u å æ Slus,
og to hos Tedjen i Ny Frederikskog.

Han var sikkert påvirket, men som
æ hævringe
sagde, det skete aldrig ekspeditionsfejl på apoteket. 

Tarzan i Højer

Og når vi nu er i gang med apoteket.
Så boede der i loftværelset med to vinduer i gavlen en kvindelig provisor.
En tarzan i Højer benyttede, når det var mørkt, et stort træ,
og svang sig via det til så mange en hyrdetime med den skønne. Men
denne trafik opdagede apoteker Neuesse.

Han sendte bud efter en arbejdsmand: 

  • Martinus, Der baum muss
    ab.

 

Dagny skal hjem

I mange år var Niels Johansen
værkbestyrer på el – værket. Når hans datter var ude om
aftenen, og han synes, at det var på tide, at hun skulle komme hjem,
blinkede han med lyset. Så vidste hun besked. Ja det gjorde de alle
sammen i Højer, og de sagde til hinanden: 


  • nu skal Dagny hjem.

 

Højers dyreste taxi – tur

En aften sad to hævringe, Peter og
Kesse på Peters Kro.
Pludselig siger Peter: 

  • Kesse tæe
    å ring ette en taxi. Vi ska øve o
    Sylt.

 

Hotel Sylt lå over på den anden ende
af Torvet. Ikke ret langt skulle man mene. Nu var der dog ingen taxaer
hjemme i Højer. Så der blev ringet efter en taxa fra Tønder. Nogen
tid efter kom taxaen fra Tønder: 


  • ska do køe sinne for æa full,

    sagde Peter
  • Kesse bemærkede: Æ gåe
    we a sie a å holle mæ fast ve æ retningsvise.

 

Mon ikke de to hævringe
fik et chok, da de fik regningen for den ultrakorte taxatur – 20 kroner.
Det var mange penge – dengang.  

Den samme tro

Æ Friessskomache
boede til leje i en lille tilbygning til Møllegade 9. Han stammede
fra Friesland, deraf navnet.

Boligen bestod kun af et rum. Særlig
sundt var det ikke, og han led også af astma. Derfor kaldte æ hævringe
ham også for Andreas Pust.

Når han gik til købmanden, havde han
altid en potte med, som han hældte brændevin i.

Engang lånte han to mark af Pastor
Rolfs
. Da han stak pengene i lommen, sagde han: 

  • Tror De nu Hr. pastor,
    at De får dem igen

Næh, det regnede pastoren ikke med.

Æ Friesskomache
sagde derpå: 

  • Ja så
    har vi to den samme tro

 

Dann lieber kriechen

Modsætningsforholdene mellem dansk og
tysk var ikke så fremherskende som i Tønder. Men en gang imellem opstod
der situationer. En hjemmetysker havde været på kro og fået en ordentlig
hårbyttel
Han kunne ikke stå på benene og væltede rundt i rendestenen.

Et par mænd kom forbi. De kendte udmærket
manden og tilbød at hjælpe.

Manden i rendestenen spurgte: 

  • Æ I tysk ejsen
    dansk?

 

De to måtte vedgå, at de var danske,
hvortil manden i rendestenen sagde: 

  • Dann lieber kriechen

 

Ja tro det eller lade være. I Højer
havde man også et alkoholfrit gæstgiveri. Det lå hvis nok på
Ballumvej.
 

Er du kommet
hjem?

Når Heimwehr
og hvad de ellers hed under 2. verdenskrig øvede sig i eksercits og
marchøvelser, gik de gennem Højers gader og sang Wir fahren nach
Engeland.

En dag efter en sådan episode mødte
en dansk sindet og en tysk sindet hinanden i Mellemgade: 

  • Nåh Fritz
    æ då kommen hjem?
  • Wa mene då
    mæ det?

  • det it dæ, det skrål, at då sku tæ
    England

 

Ved siden af en tysker

En ung hævring var kommet hjem fra første
skoledag og faderen spurgte hvordan det var gået. 

  • Jo dæ
    wå da glant, men det wærst wå te
    æ wå kom tæ å sett we en tyske.

 

Frontberetning i Højer – bussen

I rutebilen under 2. verdenskrig mellem
Højer og Tønder sad en flok hjemmetyskere og snakkede om de sidste
frontberetninger. Den ene havde lige hørt i radioen, at det tyske luftforsvar
lige havde skudt syv fjendtlige fly ned.

Dette fik en dansksindet, der sad ved
side af til beundrende men måske ironisk til at spørge: 

  • Wå’et mæ
    jet skå?

 

Ja og sådan kunne vi blive ved. Og det
gør vi i en anden artikel. Hæwe
er nu en hyggelig by – Synes I ikke. 

Kilde:

Se Litteratur Højer 

Hvis du vil vide mere
– Læs

  • Højers historie

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer