Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Brand i Brokvartererne

September 14, 2008

Broernes Brandvæsen blev omorganiseret
mange gange. Mange møller brændte både på Østerbro og Nørrebro.
Folkene fra Ladegaardens Brandværn var så fulde, at de ikke kunne
stå på benene. En ”Kunstfyrværker” var skyld i en brand på Nørrebrogade.
En bedstemor væltede en tændt petroleumsovn.
 

Politimester Torm og brandmajor Preisler
havde stillet nogle forskellige forslag til anskaffelser til Broernes
Brandvæsen.
 

Broernes Brandvæsen


I midten af 1700 – tallet bestod korpset af 1407 mand. Broernes
Brandvæsen
havde eksisteret under beskedne former siden 1742 –
43.

Meningen var, at der omkring år 1800
skulle dannes særskilte afdelinger underlagt Stadens Brandkorps.
Omkostningerne til et brandværn på Nørre
– Øster – og Vesterbro
skulle betales af borgerne selv.  

  • Enhver Hus
    – eller Gårdejer paa Stadens Broer og Grund, som holder Heste og
    Vogn, skal være pligtig til at hjælpe med Vands Tilførelse i paakommende
    Ildebrandstilfælde, og de af dem, der holder Tjenestekarle, sender
    disse til Ildstedet for at assistere ved Sprøjterne.

 

På hver af Stadens Broer,
skulle der anskaffes en sprøjte og den fornødne antal Vandkar.
Der skulle anbringes Vandposter uden for porterne paa saadanne Steder,
som dertil agtes bekvemme.

Det skulle være Beboerne selv indbyrdes
tilladt at vælge en Mand på hver Bro til at føre den øverste Komando
ved Ildvaade indtil de Københavnske Brandofficanter kunne indfinde
sig for at overtage denne Komando.

Der skulle ansættes to politibetjente,
der skulle dele opsynet af brandvæsnet i de tre brodele.  

Masser af møllebrande

I årene 1848 – 1858 var der især
de mange møllebrande, der beskæftigede brandkorpset: 

  • Den 30. december 1851 brændte
    Rosenborgmøllen på Østervold.
  • Den 18. oktober 1852 brændte
    Skærermøllen på Lygtevejen 171c (nu
    Nørrebrogade 200)
  • Den 15. december 1855 brændte
    Cathrinebergmøllen ved Lyngbyvejen
  • Den 17. april 1857 nedbrændte
    Grøndlandsmøllen på Østervold.
  • Den 10 marts 1858 var der
    igen brand i Skærermøllen på Lygtevejen.

 

Omorganisering af korpset

Atter engang i 1858 kiggede Kommissionen
på en omorganisering af brandkorpset. Der skulle være en lønnet højst
kommanderende. På nattevagten skulle der være en underofficer og to
menige. I hvert distrikt skulle der findes en sprøjte, en redningsstige
og andre fornødne Apparater.
På Nørrebro skulle der være to sprøjter.

Men Kjøbenhavns Brandforsikring
ville ikke være med til at betale. De ville ikke have sin Virksomhed
udstrakt til Forstæderne.
 

Et nyt samråd besluttede i 1868, at
Nørrebro skulle have to større og en mindre sprøjte. Østerbro skulle
have en større og en mindre sprøjte.

Ministeriet mente dog, at der manglede
en station ved Strandvejskvarteret på Østerbro,
og en station ved Kløvermarkskvarteret.  

Brygger Jacobsen
mente, at mange af de frivillige brandfolk ikke udviste nok disciplin,
og at der skulle afholdes øvelser, for at få disciplinen hævet. Samme
Jacobsen forærede senere brandkorpset et par dampsprøjter.

Endelig i 1868 blev to udkast præsenteret
for Rigsdagen: 

  • Lov om
    Brandvæsenets Ordning i Kjøbenhavn
  • Lov om Brandpolitiet i
    Kjøbenhavn

 

Det Kommunale Brandværn er en realitet

Den 1. august 1870 over Det Kommunale
Brandværn samtlige vagter.

Allerede den 1. december 1870 var brandvagten
i Lægeforeningens Boliger (Brumleby) oprettet i Bygning G. Den
tidligere alarmeringsstation i Markmandens Hus
ved Trianglen
var flyttet hertil. 

Fra 1. januar 1872 var der oprettet en
brandstation på Ladegården, med en stor brandsprøjte. Hovedvagten
fra Kongens Nytorv blev flyttet til Kastellet.

I november 1875 flyttede Lygtevejens
Station, Lygtevejen 24 (Nørrebrogade 174) til Nørrebrogade 162.

I april 1878 flyttede stationen i
Guldbergsgade 3 til Fælledvej 22 A

I oktober 1880 flyttede Nyboders Station
til Adelgade 115.

Den 30. april 1881 oprettedes en brandstation
på Østerbrogade 47.
Folkene i Brumleby blev sagt op. Og tre automatiske
alarmer blev opsat på Østerbro.  

Atter brand i møllerne

Når en udrykning blev iværksat med
dampsprøjte, så krævede det ikke mindre end 3 kuske og fem heste.
Så det kunne godt tage noget tid, inden brandkorpset nåede frem.  

  • Den 6. december 1873 brænde
    Skæremøllen på Lygtevejen atter en gang. Det var hvis nok fjerde
    gang.
  • Den 24. juli 1881 var der
    atter engang brand i Cathrinebergs Mølle på Lyngbyvejen.

 

Klager over Ladegaardens Brandværn

Ved branden den 20. april 1872 hos
Anker Heegaards Teglbrænderi
klagede politiet over Ladegaardens
Brandværn.
Men problemet var, at politiet ikke havde sørget for
ordentlig afspærring.

På et tidspunkt agiterede forstanderen
på Ladegaarden for, at brandmændene på Ladegaarden, skulle have lønforhøjelse,
men de var nu ikke altid lige populære.

Den 7. september 1879 nedbrændte et
finérskæreri på Kastelsvej 3. Ved branden blev brandkorpset assisteret
af artillerister fra Søetaterne og af matroser fra et russisk orlogsskib.
Men også brandværnet fra Ladegaarden hjalp til. Det vil sige, at de
var så berusede, at de ikke kunne stå på benene.

Episoden førte til, at brandmandskabet
fra Ladegaarden fremover optrådte i en anden uniform end de andre brandfolk.  

Brand i Blegdamsmøllen

Natten mellem den 16. og 17. maj 1885
rykkede brandkorpset ud til en større brand i Blegdamsmøllen, Møllegade
20.
Ilden fortærede også et kedelhus, en staldbygning og en del
mindre tilstødende bygninger.

Vandforsyningen til de mange fremmødte
sprøjter var utilstrækkelig, så man måtte hente vand gennem en
600 Alen lang Trykslange fra ”Holger Danskes Briller” på Nørrefælled.
 

Brand i Kirkeskolen

Den 12. januar 1886 var der ild i
De Forenede Kirkeskoler (Nørrebrogade 37).

Ved den lejlighed kom brandassistent Hyller
til skade, idet han blændet af røg gik gennem et hul, der var brændt
i et gulv. Magistraten sørgede for, at Hyller
ikke fik nogle udgifter som følge af sit hospitalsophold.  

Fire mennesker omkommer

Den 12. juli 1899 opstod der brand i
et snedkerværksted i stueetagen i Nordvestvej 26.
Sprøjterne var ved brandstedet allerede 7 minutter efter alarmeringen.
Men branden havde bredt sig med rivende hast. Og 29 beboere var i livsfare.

Fire mennesker omkom. En mand døde,
da han sprang ned fra taget. En kvinde styrtede til jorden, da hun mistede
taget under nedfiring. To kvinder blev kvalt, og deres lig blev fundet
delvis forkullet.  

Barn og bedstemor omkommer

Også en brand på Prinsesse Charlottesgade
kostede menneskeliv. Det skete den 23. januar 1920 i nummer 1.

Branden opstod i en lejlighed på første
sal. Da brandfolkene trængte ind i lejligheden fandt de i en barnevogn
et stærkt forkullet lig af et cirka halvårs barn.

Kort tid efter fandt man en ældre kone
liggende bevidstløs på gulvet i et rum ved siden af trappen. Hun var
iført nattøj og var stærk forbrændt på armene. Hun døde senere
på hospitalet. Kvinden var barnets bedstemor. Hun var kommet til at
vælte en tændt petroleumsovn. Da petroleummen flød ud blev det antændt.
Hun blev grebet af panik og for ud, uden barnet og uden at lukke dørene.  

Ophidset stemning

Den 3. februar 1925 blev brandvæsnet
ved ettiden om natten kaldt til Nørrebrogade 108,
hvor forhuset, der bestod af stueetage med butikker, 1. og 2. sal samt
tagetage blev ramt af en voldsom brand.

Branden opstod i en kunstfyrværkers
lejlighed, hvor et betydeligt og ulovligt oplag af fyrværkeriskrudt
blev opbevaret.

Inden brandværnets ankomst var en ældre
kvinde sprunget ud af 1. sal mod gården. Hun blev alvorlig kvæstet.

Efter godt en times slukning, var ilden
blev dæmpet. Men stemningen var ophidset, og den var rettet med den
uforsigtige Kunstfyrværker.
 

Kilde:

Se litteratur Nørrebro 

Relevant artikel:

Brand i Tønder 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro