Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Nyboders historie

September 14, 2008

En
”Kongelig Højhed” jagtede græsenker på Nyboder. Søren Kierkegaard
kunne lide Nyboder – pigernes ynder. Man skulle
tidligt på arbejde, da Christian den Fjerde selv
kontrollerede arbejdernes flid – klokken 4 om morgenen. Der var hånds
– og halsret over de elever der var
”i fast tjeneste”. Nyboder var Kongens By med egne forordninger.
Nyboder – borgerne måtte ikke vise sig i Frederiksberg Have, på
voldene og ved broerne.
 

Det er ikke meget tilbage af
det oprindelige Nyboder.

Navnet Nyboder stammer fra
bebyggelsen ved Bremerholm. Fødselsåret fra 1608 til 1636 er blevet
nævnt, men officielt har man valgt 1631. Den første bygmester var
Thomas Wallmeiister.
 

Ekstra told

I begyndelsen gik det dog langsomt
med at få bygget de 620 boliger, som Christian den Fjerde egentlig
havde planlagt. Grunden var pengemangel.

Dokumenter viser, at byggeriet
allerede var i gang i 1629. Det ville koste 132.000 Rdl, at opføre
husene. Det var i sig selv en bedrift, at fuldføre byggeriet. 

Den 28. januar 1631 blev der
udsendt et kongebrev, hvori der stod, at der skulle opkræves en afgift
ved alle toldsteder af alle Skibe, Kreyer,Skuder og Færger med ½
Rigsort for hver Last af de drægtige ere og af fremmede Skibe skulle
der kræves en ½ Rigsort hver gang de laster eller losser i Riget.

Disse afgifter skulle være
med til at betale byggeriet.  

På et tidspunkt talte man
også om at opføre kolonihaver til Nyboder – folkene uden for voldene,
men det blev dog aldrig til noget.  

I 1647 var der opført en ny
Østerport.

Det var ret så omfattende
byggeri, man var gået i gang med. Lagde man alle husrækkerne sammen
i en lige linie, ville det fylde hele vejen fra Østerport Station til
Hellerup Station.

Nyboder kom til at fylde meget.
Ideen til byggeriet havde Christian den Fjerde sikkert lånt af de andre
af datidens store flådemagter.

Der fandtes i København ældre
boder med samme formål. Det var de såkaldte skipperboder. De lå lige
over for Holmen. 

Sankt Anna By

Allerede i 1625 havde Christian
den Fjerde drømt om, at han ville skabe en ny by, der skulle hedde
Sankt Anna By. Den skulle bygges rundt om en stor kirke. Den skulle
være 12 – kantet og have en diameter på 12 alen. Ja, den skulle
også kaldes Matroskirken.

Først i 1642 gik man i gang
med dette. Et hold på 100, deriblandt et større antal kvindfolk.
Han nåede det dog ikke. Kirken blev aldrig bygget og beboerne kunne
ikke lide navnet Sankt Anna By.  

18 nye gader og stræder

Hele 18 gader og stræder blev
anlagt. Mod nord blev Nyborder begrænset af Tulipanstræde, Elefantstræde
og Hundestræde.
Ind mod byen blev grænsen dannet af Lavendelstræde,
Hjortestræde og Hindestræde.

Mod øst strakte Nyboder sig ned til stranden. Mod vest nåede Nyboder
til Rigensgade.  

Husrækkerne lå i retningen
nordøst til sydøst og blev gennemskåret af to tværgader, Adelgade
og Borgergade.
Førstnævnte blev i ældre tid kaldt Den store
Adelgade og Djuregade.

Kongen holdt selv øje med
byggeprocessen i begyndelsen. Han fandt mange fejl.

Den 26. juni 1634 skriver Christian
den Fjerde til Rentemesteren:

  • Jeg var nu i
    Eftermiddag ude hos de Båsmandsboder, som bygges ved St. Anna Bro,
    og befunden at Kalken ikke bliver slagen, men kun rørt omkring, så
    at Kalken ligger hel i Baljen, hvorfor sligt vil haves i agt, ellers
    bliver det Skarn alt det, der skal gøres.

 

I de første fem år blev der
bygget 178 boder: 

  • Yderligere 100
    blev færdige i 1636
  •       
    –           72    
    –         –     
    i 1637
  •       
    –          130   
    –        –      
    i 1638
  •       
    –         105    
    –         –     
    i 1641

 

En stor plads opstod i området.
Man tillod at græsset voksede her. Derfor fik det navnet Grønland
(Grønneland).

Det blev brugt som eksercerplads.
Men også som rettersted. Her måtte en tysk fendrik i 1676 lade livet
i galgen: 

  • formedelst Forræderi
    hos hannem befunden

 

Den første
bager

Allerede i 1646 blev Abraham
Holtermann
udnævnt som autoriseret bager af Christian den Fjerde: 

  • at der intet
    Indgreb skal ske i has Nærring af andre bagere, dog skulle han være
    forpligtet til at forsyne dem, som boede i Vaaningerne med fornødent
    og velbagt Brød ”så ingen Klage efterkommer”.

 

Ballade ved
Majstangen

Skt. Hans aften 1690 havde
man hejst Majstangen i Nyboder. I festens rus snuppede efter sigende
en soldat et eller andet fra en pige, hvorefter nogle matroser for løs
på ham. Snart var et større slagsmål i gang. Matroserne brugte knive
og stænger. Kvinderne kastede med sten. Soldaterne anvendte deres bajonetter
og sabler. Det hjalp ikke, at officererne manede til ro og orden. Adskillige
sårede måtte bæres væk.

Episoden førte til, at vagterne
blev udstyret med morgenstjerner. Forskellige steder blev der opsat
pæle med halsjern. Her blev Forbrydere
stillet op til skræk og advarsel.  

Mange værtshuse

Der kom adskillige handlende
i Nyboder.

Ved Toldbodvejen blev der i
1695 både gangsti og kørerbane. Her nedsatte sig adskillige brændevinshandlende.
Man havde mange kunder, især fra Holmen. Men det var i Brokkensbod,
man serverede de største snapse.
 

Et eftertragtet
Husbrev

”Kongens Hus” i Nyboder
var meget eftertragtet. Man fik et Husbrev
som nærmest var en kontrakt, hvori man kunne opregne pligter og rettigheder.
Fra 1727 ved vi, at et sådant Husbrev
blev givet til dem, der havde gjort sig fortjent til det, eller som
var meget trængende. Hvis man forpligtede sig til at aftjene Marinen
et vist antal år, kunne man også gøre sig fortjent til et Husbrev.

Ofte var der op til 16 personer
i de 45 m2. Og nu var det ikke kun søfolkets ansatte, der boede her,
selv om det nok var hensigten. På et tidspunkt blev husene også brugt
som kaserne for værnepligtige.  

Et specielt Nyboder – sprog

Sproget i Nyboder var specielt.
Det var en blanding af det københavnske almuesprog og søfolkenes sprog.
Det var også præget af, at samfundets mest rå klasse havde til huse
her. Mange nyboder – folk trøstede sig også med flasken.

Nyboder – folket dannede
grundstammen på de mange skibsbesætninger, der vandt så mangen et
søslag. Her var også nationalfølelse og kærlighed til konge og fædreland.

Beboerne fik udleveret lys
til at sætte i vinduerne, når der var en festlig begivenhed at fejre
hos kongefamilien. Den følgende dag havde man fri, for man skulle sidde
længe op, for at puste lysene ud.

– Naar den røde Hane galede
over Hovedstaden,
mødte folkene fra Nyboder frem i kampen mod flammerne
i København. De viste også deres værd under Københavns brand i 1795,
hvor hele Holmen var omspændt af flammer.  

I fængsel

I Nyboder var der en vagt med
tilhørende Hundehul. Her lå også et sprøjtehus. Der var noget,
der var værre end Hundehullet.
Det var hvis man var så uheldig at blive indsat i Gammelhavn.
Hvis man ikke kunne byde på drikkevarer, blev der udøvet vold mod
én fra de andre fangere. Man tog tøjet fra den nye som en slags pant,
såfremt man ikke fandt kontanter. Så skulle man skaffe kontanter,
og så kunne det være, man fik sit tøj igen.

En anden risiko var, at få
Smitsot.
Det var snævre, stinkende og usunde fængsler. Her kunne
sygdom let opstå. Fra historien kender man til mange dødsfald i de
danske fængsler. 

Borgerne i Nyboder var ikke
underlagt almindelig retspleje. De sorterede under Holmens admiral.
Kongen bevogtede Nyboders område, som var det et privat område. Magistraten
skulle ikke blande sig.  

Man havde svært ved at indordne
sig efter regler og forordninger i Nyboder. I 1705 måtte Livgarden
og Grenaderkorpset haste mod Nyboder for at holde orden.  

Sygdom og lidelser

Under krigen i 1710 opstod
der ombord på flåden en smitsom Forrådnelsesfeber, der angreb
mange og medførte døden for de fleste. Henved 6.000 søfolk bukkede
under, heriblandt mange i Nyboder. Men det skulle blive meget værre.

I 1711 kom pesten til København.
En tredjedel af byens befolkning omkom.

Man nedsatte en sundhedskommision,
der skulle træffe foranstaltning til epidemiens bekæmpelse. I Nyboder
blev der ansat en barbermester med en svend, der skulle bedømme kvarterets
sundhedstilstand og sørge for de dødes jordefærd.

De syge skulle med det samme
transporteres til lazaretter og hospitaler. Men det var ikke lige let,
at holde styr på det hele. På Vodrofs Gaard
og ved Ladegaarden talte man om bestikkelse, forbrydelser og
andet uskik blandt patienterne.

Nyboder – folket brød sig
ikke om læger, hospitaler og læger. De ville helst død derhjemme.

Flåden blev holdt i søen
så længe som muligt, og mandskabet led meget under kulden. I november
blev de nødt til at anlægge havn. De raske skulle samles på Nyholm
i en baraklejr indtil pesten var forbi. Men folkene opsøgte deres familier
i Nyboder uden hensyn til pestens rædsler.  

Tæt uden for Kastellet
blev der gravet 6 fod dybe grøfter, hvor de afsjælede legemer blev
nedlagt i flere lag og i uafbrudte rækker. 

Begravelse i Nyboder

Når sygdom ramte en Nyboder
– mand, blev han omgående indlagt på hospitalet i Nellikegade, hvis
ikke han valgte at ligge syg i hjemmet.

Mange begravelser udgik også
fra Nellikegade. Sørgetoget, hvor enken ikke deltog gik efter gammel
skik gennem afdødes gade. Uden for hjemmet standsede man, og stillede
kisten på nogle skamler. På fortovet var der strøet sand og gran.
Nu kom den sørgende enke ud og lagde en krans på kisten.´, et sidste
farvel.

Sørgetoget fortsatte uden
enken til kirkegården. Begravelse, dengang var helt overladt til mændene.
Deltagere uden uniform lejede som regel sorte sørgekapper. Efter begravelsen
samledes man i det sørgende hjem. Trak det ud om aftenen, serveredes
en Bolle brændt Punch.
 

Masser af krudt

Et farligt bekendtskab var
Krudtbrænderiet.
Midt under belejringen i 1658 opstod der ild i
krudtbrænderens hus. Og ved eksplosionerne, der fulgte: 

  • opfløj en Del
    af samme Boder, og nogle Mennesker blev skamferede.

 

Også i 1779 sprang der krudt
i Nyboder. Da var det Krudttårnet, der sprang i luften. Resultatet
blev 7 døde og 47 kvæstede. Bygningerne fik skader for 40.000 Rdl.
Men hvor store skaderne egentlig var, er der uenighed om. På gamle
kort kan det ses, at mange huse simpelthen var forsvundet, antagelig
foråsaget af eksplosionen.  

Bange for svenskerne

Året 1716 bøde på en meget
streng vinter. Matroserne måtte træde til som vagter ved Øresund.
Man var bange for at svenskerne ville vade over Øresund. Det var en
hård tørn, og matroserne fik først deres løn ved årets afslutning.  

Nye huse

Man forsøgte at hensætte
penge. Men under krigen 1709 – 1720 blev der kun hensat 7.000 Rdl.
Det var alt for lidt.

I 1743 oprettede man Nyboders
Fond.
Gennem den forsøgte man at få de nødvendige midler til
udvidelse og vedligeholdelse.

I 1757 besluttede man at lade
70 huse opføre mellem Elefantgade og Elsdyrsagde. I 1789 blev
Krokodillegade
bygget. Formentlig kort tid efter blev Svane
– og Gaasegade
bebygget.  

Manglende vandforsyning
og brobelægning

Beboerne havde langt til vandforsyning.
Enkelte brønde fandtes i Adelgade og Borgergade. Man kunne også forsyne
sig fra Kastelsgraven. Kongen befalede, at der skulle føres en ledning
fra Rosenborg Slotshave til Nyboder. Beboerne skulle selv udføre arbejdet.

Fra starten var vejene ikke
brolagte. Det hændte ofte, at belæssede vogne sad fast i dyndet.

Efter 1765 blev der bevilliget
12.000 Rdl. Til brolægningen. Men om man gjorde dette godt nok, kan
man have sine tvivl om. Således måtte Ulvegades belægning laves om
i 1827.  

Ingen natrenovation

Indtil 1717 havde man ikke
almindelig dagrenovation. Man kastede bare det hele på gaden. I 1778
bestemte man, at beboerne skulle feje gaderne to gange om ugen. Kommunen
fik også mere system over renovationen. Men helt godt blev det bestemt
ikke.

Rakkeren, der fjernede ådsler
og skarn fra byens gader blev anbragt i forlængelse med Nyboders huse
i nærheden af Rigensgade. Denne person blev betragtet som uærlig.
Han skulle bo fjernt fra almindelige mennesker, som ikke ville omgås
en uærlig person.  

Måtte ikke holde værksted

Det var forbudt at holde værksted
i Nyboder, men i de private hjem blev der udført mange forskellige
håndværk. I 1735 fik håndværkerne lov til at arbejde for hinanden,
og i 1784 blev der tilladt at arbejde for alle og sælge til alle.  

Bryllup i Nyboder

Nyboder – manden blev gift
i en ung alder. Den udkårende var oftest af samme klasse. Men for at
blive gift, skulle man først have en friseddel af kompagnichefen. Denne
seddel skulle man så fremvise til provsten ved Bremerholms Kirke. Denne
provst skulle forestå vielsen. Inden 8 uger efter denne seddels udstedelse,
skulle vielsen være fundet sted.

Stadsmusikeren skulle have
4 mark for at deltage. Var det det tale om fattigfolk kunne han dog
gå ned til 3 Mark.

Og når Nyboder – manden
var blevet gift, var det ikke en skam at hjælpe til i husholdningen.
Blev man ældre, var man sikret en beskeden pension. Huset og kosten
var ikke en uvæsentlig del af dette.  

Fogeden stod i døren

Men nu var alt ikke fryd og
gammen, bare fordi man boede i ”Kongens Hus” Det kneb nemlig en
gang imellem at få udbetalt sin løn. Nogle gange gjorde man oprør
mod dette. Ved udgangen af 1688 var der ikke løn til bådsmændene,
de måtte nøjes med to skjorter i stedet for rede penge. I 1690 havde
mandskabet 187.00 Rdl. til gode, og i 1693 var dette beløb vokset til
267.000 Rdl. Det kunne mærkes i Nyboder.

Fogederne måtte en gang imellem
trække deres våben, når de kom til Nyboder for at kræve ind.

Når man ikke kunne få sin
løn, og fogeden stod for døren var det kun en mulighed, og det var
tiggeri. Men ved en kongelig forordning i 1732 truede man med, at de
hvis koner og børn blev truffet i tiggeri, skulle bortjages fra
divisionerne.

De stakkels arbejdere skulle
møde når som helst på arbejde, når det krævedes af dem. De fik
ikke noget vederlag uden for reglementeret arbejdstid. Protesterede
man, blev man indsat på Bremerholm.
Vedblev man med at være genstridig, kunne Standretten
på stedet dømme én til døden i galgen.  

Stor forskel på lønningerne

Der var stor forskel i den
løn man fik i Søetaten. Vi dukker lige ned i lønregnskaberne i slutningen
af 1670’erne. Den årlige indkomst var: 

  • Rigets admiral
    Henrik Bjelke og Genraladmiral fik 5.000 rdl.
  • Admiral Niels
    Juel fik 2.000 rdl.
  • To viceadmiraler
    fik henholdsvis 1.000 rdl. og 900 edl.
  • Scouthynacht
    fik 600 rdl.
  • 27 kaptajner
    fik fra 200 til 400 rdl.
  • 16 løjtnanter
    fik hver 150 rdl.
  • Almindelige skippere
    fik mellem 40 og 100 rdl.
  • Styrmænd fik
    mellem 60 og 80 rdl.
  • Højbådsmænd
    fik 30 rd.
  • Højbådsmatroser
    fik 24 rdl.
  • Bådsmænd fik
    21 rdl.
  • Bødkere fik
    20 rdl.
  • Bøsseskyttere
    fik 13 rdl.

 

Som tillæg fik bådsmænd
også 12 alen klæde, mens bøsseskyttere og skippere fik 6 alen klæde
hvert år.

Som regel slog lønnen ikke
til for den almindelige arbejder, så måtte konen også træde til.
Størstedelen af de koner man mødte på gadehjørnerne, der solgte
fisk og grøntsager var Nyboder
– madammer.
 

Lang arbejdsdag

Som regel arbejde Nyboder –
manden udendørs. Når vejret viste sig fra sin værste side, blev der
holdt øje med dispensationsflaget
både på Holmen og Nyboder. Når det blev hejst måtte arbejderne gå
hjem.

Man startede tidlig på arbejde
på Holmen på Christian den Fjerdes tid. Grunden var, at kongen selv
ville føre tilsyn med arbejdernes flid. Det skete ofte kl. 4 om morgenen.

Senere mødte man kl. 4.45
om sommeren, og kl. 8.30 om vinteren. Dog måtte smedene møde noget
før. Hvis man ikke mødte til tiden, så blev de såkaldte brikkepenge
på 10 rdl. Om året trukket fra.

Om middagen havde man 1 –
2 timer fri. Dagens arbejde sluttede kl. 19 om sommeren og kl. 15 om
vinteren. Senere blev den lange middagspause afkortet og fyraften var
så kl. 16.  

Bespisning

Alle blev bespist på Spiiseboden,
der lå på Bremerholmen. De overordnede og Nyboder – ansatte,
der var gift, måtte hente deres naturalier på Proviantgården.
Hver mands ration bestemtes nøje, og en Mønsterskriver
kontrollerede om alt gik efter reglementet. Der blev serveret ærter
14 gange om ugen, middag og aften, samt 6 – 8 potter øl pr. mand
dagligt. De må have været tørstige dengang.

Da boden ophørte sin virksomhed,
måtte alle hente deres ration på Proviantgården.
Kosten var beregnet månedsvis: 

  • 2 ½ skræppe
    Rug
  • 2 Ottinger Gryn
  • 5 pund røget
    eller saltet Flæsk
  • 8 pund saltet
    okse – eller islandsk Lammekød
  • 6 pund Smør

 

Selv om man ikke måtte sælge
provianten, gjorde mange det alligevel og omsatte gevinsten til flydende
varer. Blev det opdaget fik man 81 Slag Tamp.  

Rettigheder og pligter

Det var ikke nemt at bo i Nyboder.
I 1718 opsatte inspektør Thiellesen en plakat med følgende ordlyd: 

  • 1.
    Advares alle og enhver her udi Nyboders Huse boende og hermed alvorligen
    forbydes, så mange som Køer eller Svin holder, at de sig ikke understår
    nogen uhumskhed, hvad Navn nævnes og som kan samles, at udkaste på
    gaderne, men at lægge sådant i en Trækiste i deres Gaarde indtil
    det kan blive bortført, og hver Kiste skal være indrettet således,
    at ingen Skade tilføjes Huset eller er til nogen Ulejlighed for Naboerne.
    Såfremt de ikke har Raad til at ordne dette, skal både Køer og Svin
    afskaffes, men den der beholder saadanne Kreaturer skal handle saadan,
    at naboerne ikke lider nogen Skade, saadan som ofte er sket. Det kan
    heller ikke tillades at Køer eller Svin at gå på Grønland, fordi
    det derpaa til blegning liggende lintøj bliver nedtraadt og ødelagt.
    Hvo, der handler herimod skal første gang bøde 2 Mark og anden gang
    dobbelt, alt til den fattige Nyboder Skole, men tredje Gang vil han
    blive straffet efter Sagens Beskaffenhed.

 

  • 2.
    Ingen maa udskylle nogen Uhumskhed af deres Nathuse og gennem Rendestenene
    og heller ikke udkaste sådan urenlighed paa Gaderne, Grønland eller
    nogen omliggende Plads, man skal føre det bort til dertil anordnede
    Steder. Bøderne skal her deles mellem Skolen og Gadefogeden.

 

  • 3.
    Endhver Nathus skal være indrettet sådan, at det ikke står til Skade
    eller Naboerne til Besværing.

 

  • 4.
    Hver lørdag skal enhver feje og rengøre sit Fortov, når Gadefogden
    lader sig høre med Træskallen, og Hjørnehusets Beboere har ikke alene
    sit Fortov uden for Døren, men også Fortovet ved Gavlen at renholde.
    Saaledes skal også rendestenene saa tit det gøres nødigt og i det
    mindste renholdes hver lørdag.

 

  • 5.
    Ingen maa staa ved nogen Vandpost for at skylle og vaske Klæder imod
    2 Mark Straf, men enhver skal vaske i eget Hus eller Gårdene. Det tillades
    ikke nogen at grave Huller paa gaderne og der nedsætte Tønder for
    at samle Vand. Hvo der graves saadanne Huller bøder 2 Mark og skal
    kaste Hullet til igen.

 

  • 6.
    Ild og Lys maa i hvert Hus under Straf af 1 Mark vel
    iagttages efter Brandordningen og enhver skal forklare sine Logerende,
    at de ikke omgaas skødesløst om Aftenen paa lofterne med f.eks antænde
    Piber, saa der kan indtræffe en Ulykke, for ingen Vært maa lade nogen
    med tændte Piber eller Lys uden Lygte gaa paa Loftet under Bødestraf
    paa 4 Mark.

 

  • 7.
    Vagten i Nyboder skal flittig patruljere baade Dag og Nat for at have
    Eftersyn med hvad der kan tildrage sig og holde Øje med Vandposterne,
    så Pumpestængerne ikke bliver stjaalet. Og Vagten skal Aften og Morgen
    baade Vinter og Sommer aftage og isætte nævnte Stænger. Til Hjælp
    for Inspektøren skal anordnes 2 Gadefogeder, der skal aflægge Rapport
    hver Dag.

Københavns politimester havde
en bemærkning til plakaten, at der ifølge kgl. Forordning af 26.11.
1709 ”må aldeles her ingen svin holdes over 3 dage, eller svinesti
haves under svinenes konfiskation og 10 rdl. straffe”. Desuden foreslog
han, at brandvæsenet, der under hans direktion ligesom renovationsvæsenet,
forårsager, at plakaten skal udsendes i politimesterens navn og i overensstemmelse
med politiforordningerne.  

Kvinder med skarp tunge

Kvinder kunne blive dømt
for at bruge en skarp tunge.
De kunne blive dømt af Holmens
eller Skibsofficerernes Ret.
Manden kunne, når han kom hjem fra
arbejde, se hans kone under Mængdens spot og spe bære
”Fiddellen”.
Dette ”instrument” var formet som en violin.  

Klager over naboer kunne ikke
undgås i så stort et område som Nyboder, og det kunne både gå ud
over konerne og deres mænd. Det var således galt i 1717 i Elefantslængen
nr. 5, hvor en arkelimester boede i hus med en tidligere bøsseskytter.
Arkelimesterens
kone klagede over, at hun ikke kunne være i fred
for den anden kone, Kristine, der skældte hende ud for alt muligt
og endog gik på hende med hug og slag, så hun i sin mands fraværd
ikke kun få fred. Klagen blev fulgt op af 7 andre arkelimestres koner,
der boede i samme længe.

Resultatet blev da også, at
bøsseskytter Erich Madsen Trundhjem
blev udsagt af huset på grund af hans kones uforligehed med
naboerne.
 

På samme måde gik det samme
år for profos Jan Job i Rævegade 32, der dagligt holdt et
meget uskikkelig hus med skælden og
smælden og værre med eder og banden.

Desuden havde han truet med at gøre en ulykke, hvorfor den anden beboer
i huset var bange for sin familie. Også han fik vidner fra naboer og
genboer om det ukristelige liv profossen
førte, hvorfor resultatet også førte, hvorfor resultatet også her
blev en udvisning af huset.  

Tappenstregen

Der skulle være ro i Nyboder
inden Tappenstregen. Denne bestod af tre vægtere med lange lanser
og en trommeslager. Den drog ned af Borgergade, Delfingade og hjem af
Rigensgade. Ingen officerer eller menig måtte vise sig på gaden efter
at trommerne havde lydt. Hvis det var nødvendigt at færdes i området,
måtte man have en passerseddel. Men også her var Nyboder – folket
ret kreative. Hvis de kom for sent hjem fra værtshuset vidste de godt
i hvilke gader de under ingen omstændigheder måtte vise sig.

Men det var også et spørgsmål,
om man turde vise sig ude i Nyboder, når der var bælg ragende mørkt.  

Fjernelse af 1 stk. hest

Hvem skulle betale hvad og
hvorfor? Ja det var ikke altid lige let, at lave regnskab dengang. Kort
efter årsskiftet i 1703 kom to gardere med hest gennem Nyboder. Pludselig
faldt hesten død om på Nellikevej, hvorefter garderne flygtede ind
mod byen. Man kunne ikke få navnene på garderne. Natmanden ville ikke
fjerne hesten uden forudbetaling. Inspektøren i Nyboder fik så at
vide, at han selv måtte sørge for hestens fjernelse og i øvrigt føre
udgiften på sit eget regnskab.  

Nyboder
– folket uønsket

Nyboder – folket var ikke
velset så mange steder. Man sagde om dem, at de gik tarvelig klædt
og at de opførte sig hensynsløs. I 1747 forbød Hofmarskallatet,
at de ikke måtte benytte Frederiksberg Have. I 1750 måtte de
heller ikke betræde voldene, og senere måtte de heller ikke vise sig
på broerne. De blev sat lavere end den laveste almue.  

To
– etagers huse

I 1756 begyndte man at bygge
i to etager. Dimensionerne blev lidt større. De sidst opførte to –
etagers længer blev opført i Ulvegade og Bjørnegade. De vakte opsigt
med deres moderne udstyr. Beboerne kunne dog ikke rigtig lide de blyindfattede
ruder. 

Ballade

Ofte var det kampe mellem matroser
og marinere, således også i 1759. Det startede som regel i Adelgade
og endte med adskillige sårede og døde. Så sent som i 1807 var der
kampe.

Her angreb marinere med geværer,
Nyboder. Deres fjender havde kun sten til at forsvare sig med. Beboerne
lukkede sig inde bag vinduesskodderne. Men marinerne trængte ind i
husene og mishandlede beboerne og voldtog kvinderne. Nyboders vagt blev
taget med storm, Skilderhuset forsvandt og arbejdsklokken lød. Efterfølgende
gjorde marinerne mytteri på Trekroner. 

Da Struensees fjender i januar
1772 sejrede, var der almindelig glæde i Nyboder. Men i sejrsrusen
blandede man sig med Byens pøbel og udplyndrede 60 Steder.

Mange havde sikkert misforstået
Struensee og dem der efterfølgende overværede den brutale henrettelse
af ham, vendte slukøret tilbage til Nyboder.  

Det dybeste mørke

Det dybeste mørke spredte
sig over kvarteret. Mens den øvrige by havde kendt til gadebelysning,
indførtes der i Nyboder kun en sparsom belysning med søvninge tranlygter
i 1800 – tallet. Tre Spaanehaugsmænd fik i 1803 det hverv
at passe dem.  

Fester og udflugter

Den største fest i Nyboder
var den der blev afholdt på Valborgs Dag.
Så blev Majstangen hejst.

Om søndagen tog man ud i naturen
– til familiehaverne i Pileallé, hvor man spiste den medbragte mad.
Bagefter tog man en tur i Frederiksberg Slotshave., hvor man kunne være
så heldig, at se Frederik den Sjette sejle i kanalerne med kone og
børn, roet af fint uniformerede Nyboder – mænd.

Mange tog også en tur i
De fattiges Dyrhave
ved Kalkbrænderiet.
Her var rigtig liv og rigtige abekatte.
Måske tog man en tur i Classens Have med madpakken. Her var der udsigt
over Øresund.

Højdepunktet var den årlige
tur til Dyrehavsbakken. Hjemturen var drøj. Småkårsfolk havde
ikke råd til at benytte kaperkuskene. Når man så skulle bære de
små, ja så var vejen lang.  

Lejen var ens

Lejen var ens for alle huse.
I 1870 var den på 60 rdl. årligt. Beløbet blev fratrukket, når man
fik udbetalt løn. Boligen var ofte en del af lønne. Den øvrige løn
kunne bestå af mundering, sygepleje, skolegang for børnene og kost.  

Skolegang i Nyboder

Allerede i 1621 stiftede Christian
den Fjerde Holmens Skole eller Korskolen. Dens hovedformål
var at uddanne kordrenge til Holmens Kirke. I 1800 blev Korskolen
lagt sammen med Laksegadens Skole.

Nyboder Skole var Københavns
første almueskole. Undervisningen var gratis og skolegangen var frivillig.
Det skulle alene være lysten til at lære noget, som fik børnene til
at søge skolen.

I 1711 fik skolen et legat
på 600 Rdl. Fra 1714 blev renterne delt mellem skolemesteren og børnene.
I 1721 underviste skolen 50 børn. Her blev det nævnt, at skolen fyldte
tre Nyboder – huse.

I 1759 var man oppe på 60
børn. Alt imens gik 300 – 400 børn rundt på gaderne: 

  • De lærte ondt
    og opdrages til ”Vildførelse og deres Sjæls Skade”.

 

Mange forældre holdt deres
børn tilbage, fordi de skulle være med til at tigge om føden. Og
om vinteren blev mange børn holdt tilbage. Det var simpelthen for koldt
i skolestuen. På et tidspunkt blev skolen nævnt som Broens Skjole.

To fattigskoler blev oprettet
omkring 1730’erne. De var beregnet for tiggende og vaneagtige børn.
Den ene lå i et lejet hus i Adelgade, senere i en bygning mellem
Salvie – og Bagerensgade.
I 1798 overgik disse skoler til Fattigvæsenet.

I 1786 havde Nyboder hele seks
skoler, beregnet til 100 drengebørn. Undervisningen foregik efter en
plan som kapellanerne ved Holmens Kirke havde udarbejdet. De mange små
skoler umuliggjorde dog en ensartet undervisning.  

I fast tjeneste

I 1816 indrettedes i Gaasegade
lokaler, hvor 24o drenge, kunne undervises. De var alle i ”fast tjeneste”
og fik uniform og kost. For dem, der ikke ville i ”fast tjeneste”
åbnedes der i 1820 i Svanegade en skole, beregnet til 160 drenge.

Man begyndte i skolen som 8
– årig. Uniformen bestod af en temmelig høj hat, en blå trøje,
hvide lærredsbukser og sko med snørebånd. De to første år fik man
hver måned 2 ½ skræppe rug. De næste to år fik de fuld kost og
4 mark om måneden. De sidste to år blev de Kompagnidrenge
og fik 7 mark om måneden.  

Efter endt skolegang overgik
drengene til Holmen eller Flåden som lærling. Som 20 – årig var
han udlært. De næste 20 år var han stavnsbundet til Flåden, som
tak for godtgørelserne.

Det var velset i de små hjem
i Nyboder, hvis deres søn kunne klare det, Han kunne så bidrage til
husholdningen. Så var det bare ærgerligt, hvis man fødte en datter

Når drengen kom fra skole
måtte han ofte hjælpe pigen hos en eller anden officer med at bære
vand, kløve brænde. Ja somme tider måtte han møde kl. 5 om morgenen
for at børste støvler.  

Pigeskoler

Efter 1786 var Laksegades Korskole
den eneste skole, hvortil Nydboders pigebørn havde adgang. Efter 1810
fik de også adgang til skoler i Klærkegade og Hoppeslænge.

I 1857 – 1858 flyttede pigeskolerne
til en fælles skole på hjørnet af Borger – og Kamelgade.

I 1874 blev Nyboders skolevæsen
nedlagt.

Fra 1878 have marinen ikke
nogen skole under deres bestyrelse, idet søetatens børn søgte kommuneskoler.   

Den engelske belejring

Under englændernes belejring
slog projektilerne hyppigt ned i Nyboder. En masse matroser var ude
på søen i kamp mod englænderne, og mange deltog i kampen i Classens
Have. Under belejringen var der masser af lovløshed på Nyboder. Der
blev spillet om penge på de forskellige brandtomter. 

Konerne solgte kogte varme
kartofler, så ikke uden grund blev Adelgade omdøbt til Kartoffelkysten.

Men Adelgade blev også kaldt
Tyvetorvet.
Nyboder var, for at bruge et moderne udtryk, visitationsområde.
Her fandtes adskillige tyvekoster.

Nyboder – folket gik sammen
med studenterne til general Peymann på d´Àngleterre. De forlangte
at blive kørt ud til fjenden og dø med ære. Men Peymanns svar var
bevæbnede soldater der blev sendt ud for at rydde Torvet
– under stor tumult.

Efter at belejringen af englænderne
var ophørt, kom der mere ordnede forhold i Nyboder. 

Søettatens Hospital blev opført
1806 – 1806 mellem Balsam – (Olfert Fischersgade) og Nellikegade
(Fredericiagade) 

Husbogen

I 1816 fik hver selvstændig
beboer en husbog, hvori han skulle indskrive alle husets beboere. Husbogen
bevirkede også, at en del ukvalificerede samme år blev udvist af Nyboder.
Staklerne var dømt til at blive husvilde. 

Laugene forstod det ikke

Det travle håndværkerliv
i Nyboder blev ivrigt fulgt af de forskellige laug i København. Således
udsendte Rebslaugenes oldermand i 1840 en skrivelse: 

  • Ved Reskript
    af 19. marts 1790 er der tilsagt Holmens Folk ret til i deres Fritimer,
    at forfærdige Rebslagerarbejde, dog at der ikkun må betjene sig af
    deres Hustru og Børns Hjælp. De kan antages at producere aarligt ca
    180 skippund fint Arbejde, hvilket omtrent er,
    hvad der behøves til Københavns Forsyning. Lauget har saaledes næsten
    intet uden den ubetydelige Handel med Bonden og Landmanden og selv i
    denne store Afbræk ved Holmens Folk, da disses Hustruer og Børn løbe
    om i Gæstgiversteder og paa Torvene at faldbyde Rebslagerarbejde til
    Landmanden.

 

Allerede i 1785 blev det bevilliget,
at i stedet for at give Nyboder – manden en ordentlig løn, fik de
tilladelse til at fremstille og sælge grove trøjer, lærreder, dynevår,
gulvtæpper m.m.  

Kongelig højhed på jagt
efter græsenker

En københavnsk spækhøker
foreslog i 1841, at samle alle Københavns letlevende damer i den af
Nyboders længe, der lå nærmest ude mod porten og volden. 

Og så gik rygterne på, at
en
Kongelig Højhed gik rundt og jagtede græsenker i Nyboder.
En enkelt gang skulle han have fået en endefuld af en af de skønne
græsenker. 

Kolera i Nyboder

I 1853 rasede koleraen i København.
Efter signende opstod det første tilfælde i Nyboder.

Nyboder var dog det kvarter,
der først fik indrettet en station,
hvor menigmand kunne rekvirere lægehjælp og medikamenter. På skibskirkegården
blev der oprettet et kapel 

Byggespekulation

Efterhånden tabte Nyboder
terræn. I 1845 blev en stor grund solgt til et børnehospital og i
1864 forsvandt yderligere grunde. Et nyt kvarter var opstået herude.

Ved bortsalg 1853 – 1878
afhændedes så meget af det sydlige kvarter, at Nyboders areal nærmest
blev halveret.

Længe efter længe af Christian
den Fjerdes boder sank i grus. Byggespekulanterne havde nået Nyboder.
På tomterne rejstes i 1868 Frimurerlogen, i 1877 St. Pouls Kirken og
de høje grimme boligkaserner. Bystyret burde nok ikke på denne måde
have fjernet disse historiske minder.

I 1856 blev Søetatens Pigeskole
opført mellem Haresgade og Kamelgade (Gernersgade). I 1869 blev den
omdannet til kadetskole. 

Nyboder skulle
udryddes

I 1865 foreslog den kendte
arkitekt, kammerherre Meldahl, at resterne af Nyboder skulle
jævnes med jorden. Også forfatteren Johannes V. Jensen syntes, at
Nyboder skulle forsvinde.  
 

Kierkegaards syn på Nyboder
– piger

Når Søren Kierkegaard gik
i Frederiksberg Have var han ikke blind for Nyboder – pigernes ynde.
Han skrev om dem: 

  • Nu følger hjertetropperne,
    Nyboders piger. Mindre af vækst, fyldige, svulmende, fine i huden,
    muntre, glade, vævre, snaksomme, lidt kokette og
    fremfor alt barhovedet.

 

Fra hvid til gul

I de resterende huse blev der
efterhånden lagt trægulve. De gamle ovne, der fyldte så meget, blev
erstattet af kakkelovne. Husenes farve blev i 1860 forvandlet fra hvid
til den hyggelige gule farve. I 1890 kom der endelig et ordentligt kloaksystem.
Gas og vand blev indlagt og vandposterne i gaderne forsvandt.  

De gamle vejnavne forsvinder

Det var stadskonduktør, ingeniørkaptajn
og vejviserens grundlægger, Krak, der havde ansvaret for at de historiske
gadenavne på Nyboder forsvandt. I 1869 lykkedes det ham at få Lavendelgade
og Hjertelængen omdannet til Klerkegade.

Seks gader, Blancogade, Akadiegade, Kaninlængen, Bjørnegade, Nellikegade
fik det nye navn Fredericiagade.

Marineministeriet tog initiativ
til at afskaffe navnet Kamelgade, der tillige med Meriansgade
blev til Gernersgade.

I 1897 blev Bryggerlængen,
Ulvegade og Balsamgade
slået sammen til Olfert Fischersgade.

Leopardlængen, Elefantgade
og Tulipangade
blev til Suensonsgade.

I 1891 havde St. Poulsgade
opslugt Salviegade, Enhjørningsgade
samt Lorentzensgade. Den sidstnævnte var opkaldt efter en af
byggematadorerne H.P. Lorentzen.
Det var Frederik den Ottende, der havde lovet at opkalde en gade efter
ham.  

Ikke i Nyboder – stil

I 1900 ophørte Søetatens
Hospital. Dets virksomhed for epidemistiske sygdomme blev overført
til det nye hospital på Tagensvej.

I 1903 blev der opført embedsboliger
for marinens officerer på St. Pauls Kirkeplads. Den var opført i 3
etager – i røde mursten. Og mindede slet ikke om Nyboders byggestil.

I 1914 – 1918 satte adskillige
Nyboder – folk livet til ved uskadeliggørelser af miner.  

Elektrisk lys til Nyboder

Elektrisk lys blev først indført
i Nyboder i 1917. Og i 1923 ophævedes Nyboders populære politikorps.
Korpsets opgave var blandt andet, at hjælpe til rette, når der var
syge og døde. Hvert år gik korpset husene igennem for at bedømme,
om boderne trængte til reparation.  

Sorte skyer over Nyboder

I 1930 blev Nyboders 300 års
jubilæum (Var det ikke et år for tidligt?) fastholdt. Kommandør I.C.D.
Bloch sagde ved den lejlighed: 

  • Nu drager der
    sorte skyer over Nyboders hidtil så klare himmel. Mange stemmer siger
    ”Vi har ikke længere råd til at lade de lave længer brede sig på
    den store grund. Den er seks millioner kroner værd, og staten får
    ingen renter af denne værdi, da den beskedne husleje, der kan kræves
    af Nyboders befolkning, kun dækker administrationen, vedligeholdelse
    og beskedne forbedringer.

 

Samme år blev Kronprinsessegade
ført igennem Nyboder. Eksistensen var truet. 

Kilde:

– Se litteratur Nyboder 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro