Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Sabotører og Stikkere på Østerbro

Juli 24, 2008

Hedvig Delbo fra Faksegade
3 havde mindst 4 personer på sin samvittighed. Hun var stikker. Først
efter tre forsøg lykkedes det for Holger Danskes
modstandsgruppe at likvidere hende. En vaks boghandlermedhjælper på
Østerbro var med til at finde frem til hende.
For en af Holger Danskes ledende sabotører
”John” endte det hele med flere måneders tortur og likvidering
i Ryvangen.

En norsk syerske i Faxegade
3 på Østerbro havde tilbudt Modstandsbevægelsen, at sabotører og
lignende sagtens kunne overnatte hos hende, hvis dette var nødvendigt.
Hun var en smuk og indladende kvinde på 35 år.  

Politiet kendte hende

Efter sigende havde hun været
anholdt af tyskerne, bl.a. for vold og gadeuorden. Den 26. august 1943
havde hun været i håndgemæng med tyske soldater, som forulempede
forbipasserende damer i Reventlowsgade. Tysk militærpoliti førte hende
til politivagten på Hovedbanegården.

Den 10. november 1943 blev
der under måtten foran fru Delbos dør i Faxegade anbragt en engelsk
lommebrandbombe med en tidsindstilling på 30 minutter. Politiet blev
tilkaldt, og man smed brandbomben i rendestenen, hvor den udbrændte.
Fru Delbo havde været gift med en tyskvenlig person, dette kunne være
årsagen til brandbomben. 

Aftensmad og morgenmad hos
fru Delbo

Den 8. december serverede fru
Delbo smørrebrød for de to Holger Danske – folk, Finn og John. Efter
aftenmåltidet stillede de to modstandsmænd deres cykler i entreen
og hørte radioavisen fra London inden de gik til ro.

Næste morgen undskyldte fru
Delbo sig, og sagde hun skulle til bageren. Hun havde glemt nogle ting.
Hun blev længe væk og de to Holger Danske folk undrede sig.

Da hun endelig kom tilbage
fik de morgenmad sammen og hun fulgte dem ned til gaden, tog kærlig
afsked med dem, inden hun gjorde et ærinde i en forretning på den
anden side af gaden.  

Forfulgt af Gestapo

Da Finn og John kørte hen
mod Odensegade, bemærkede de, at de blev observeret af to mænd på
hjørnet af Odensgade og Faxegade.. Lidt efter så de en bil med 3 –
4 personer, der holdt lige om hjørnet. Da de kørte op ad Odensegade
mod Trianglen, vendte Finn sig om, og så nu de to mænd stige ind i
en bil, som fulgte efter dem. Mistanken om at Gestapo var efter dem,
var vakt.

De nåede op af Odensegade
og drejede til højre mod Nordre Frihavnsgade, hvor de måtte vente
for rødt lys.  De gjorde tegn til at dreje mod venstre, og det
samme gjorde den efterfølgende bil. Da det blev grønt kørte de tværs
over Østerbrogade og bemærkede nu at de blev fulgt af to biler., som
kørte frem og spærrede for henholdsvis Blegdamsvejen og Øster Allé.
Finn og John drejede imidlertid til venstre og kørte af Østerbrogade
ind mod byen og svingede derpå til højre ind i Ryesgade. 

Finn slipper fri

Det varede ikke længe før
de blev overhalet af de to Gestapobiler. De to modstandsfolk drejede
hurtig rundt og spurtede mod Østerbrogade. Gestapobilerne bremsede
op og flere gestapofolk sprang ud og råbte til de flygtende. Da de
fortsatte flugten begyndte Gestapo at skyde. Det lykkedes for Finn at
komme tilbage til Østerbrogade, hvor pilitibetjent Ravn dirigerede
trafikken. Han gjorde intet forsøg på at stoppe ham. Skydningen havde
skræmt folk.

Det lykkedes Finn at komme
om i Rosenvængets Allé, hvor han drejede ned af Sorøgade og ind i
en port, hvor han stillede cyklen fra sig. Derefter gik han op af bagtrappen
til 3. sal. Han satte sig hen til vinduet for at se, om han blev forfulgt.

Det varede dog ikke længe,
inden en kone kom ned af bagtrappen og spurgte, hvad han foretog sig
her. Finn svarede, at han ledte efter en mand, der hed Overgaard. Konen
fandt det mærkelig, at han befandt sig på bagtrappen. Da hun havde
tysk accent, foretrak Finn at forsvinde.

Da han kom ned på gaden så
han en brødbil, hvis chauffør var ved at bære brød ind i et ismejeri.
Finn kaldte på chaufføren og bad om at blive kørt til et andet kvarter.
Chaufføren spurgte:  

  • Det var vel ikke
    Dem, der blev skudt efter oppe på Østerbrogade for lidt siden

 

Det bekræftede Finn.  

  • Bare ind i kanen,
    så kører vi

 

Undervejs forklarede chaufføren,
at han ikke kunne køre uden for det kvarter, hvor hans kunder boede.
Finn bad om, at blive sat af på hjørnet af Classensgade og Strandboulevarden,
hvor en af hans bekendte boede. Den pågældende var desværre ikke
hjemme. Fra lejligheden ved siden af, fik han lov til at ringe efter
en taxa, som kom med det samme.  

Hvor var
John?

Med taxaen kørte Finn ind
til Grøntorvet, hvor han fra en telefonboks ringede til sin kone. Men
hun havde allerede fået besøg af Gestapo. Hos en kontaktperson mødte
Finn flere Holger Danske medlemmer blandt andet Flammen, men John var
der ikke.  

Ramt af 7 skud

John var blevet ramt af Gestapos
skud og var faldet om uden for Østerbrogade 21. På deres jagt havde
Gestapo ramt en person, der blev kvæstet på benet. Da John lå på
vejen havde han trukket sin pistol og affyret 3 – 4 skud i luften
og yderligere et par skud mod en af Gestapo – bilerne. Det resulterede
i at en Gestapomand affyrede to skud direkte mod John, som tabte sin
pistol ud af hånden. John fik yderligere 3 – 4 slag i tindingen.
Efterfølgende blev han smidt i en af bilerne som en sæk kartofler.

To – tre Gestapo – mænd
blev sendt med ambulancer til videre behandling. En af tyskerne blev
dræbt, da John pludselig trak en ekstra pistol.

John var blevet ramt af 7 skud,
hvoraf de 4 havde ramt ham i underlivet. Lægehjælp måtte han ikke
få. Han brækkede bl.a. et lårben. Under totur forsøgte de at få
oplysninger ud af ham. De vred bl.a. hans brækkede ben ud i ret vinkel
til han besvimede af smerte.

Han blev båret ud til sin
henrettelse i Ryvangen den 27. april 1944 

Gestapo og Holger Danske
var til stede

Finn ringede til fru Delbo,
og fortalte om den ulykke, der var overgået ham og John. Han turde
ikke blive i Danmark, men ville flygte til Sverige. Hun græd i telefonen
og bad ham komme og tage afsked med hende næste dag kl. 15. Efterfølgende
havde hun informeret Gestapo om telefonsamtalen.  Og selvfølgelig
dukkede Gestapo op. Men det gjorde Holger Danskes spioner også.

For hver ende af Faxegade holdt
en Gestapobil. Og foran indgangen til fru Delbo, observerede man en
juletræssælger, men en trækvogn hvorpå der befandt sig en maskinpistol.

Kl. 16 ringede Finn til fru
Delbo og beklagede, at han ikke kunne komme. Hun forsøgte at pumpe
ham for oplysninger om hvornår han ville flygte til Sverige.  
 

Første likvideringsforsøg

Alt tydede på, at fru Helbo
var stikker, og Holger Danske ville rydde hende af vejen. Finn ville
gøre det selv. En ”studine” fra Holger Danske skulle den 10. december
1943 opsøge fru Delbo og få syet en kjole. Hvis hun var hjemme, skulle
Finn dukke op og foretage likvideringen.

Men fru Delbo havde en kunde,
og det trak ud. Finn fik nerver på. Studinen listede uset bort fra
Faxegade. Finn trængte ind i en lejlighed, holdt et ældre ægtepar
op, skar telefonledningen over. Fra vinduerne kunne han se over til
fru Delbo, der intetanende gik rundt. Aktionen var en stor fiasko, og
det skulle blive meget værre.

Holger Danske havde flere vagter
med, og de mange mennesker fik en avishandler til at ringe efter politiet.
Han troede, at det var hans pengekasse man var ude efter.  

Andet likvideringsforsøg

Finn og Flammen erkendte at
det store opbud af sabotører var en fejltagelse: samme aften vendte
de tilbage til Faxegade i bil. En tredje person fungerede som chauffør.
Finn og Flammen ringede på hos fru Delbo. En norsk dame lukkede op,
men fru Delbo kom straks tilstede. Da hun så Finn udstødte hun et
skrig og flygtede ind i lejligheden. Finn skød med en lydløs pistol,
og da fru Delbo faldt om, troede han, at hun var død. Derefter stak
Flammen og Finn af.  

Men fru Delbo havde kun fået
et overfladisk kødsår i skulderen. Hun havde genkendt Finn, så det
var kun en mulighed for ham. En flugt til Sverige sammen med hans kone
og to børn. Angivelig skulle fru Delbo have indgivet en anmeldelse
om et ulovligt depot af sprængstoffer og våben i Ryesgade. En person
i Ryesgade blev i den forbindelse anholdt.  

En farlig stikker

Der er ingen tvivl om, at hun
den 14. december 1943 sendte en håndskrevet og underskrevet brevkort
til en bogholder E.B. med følgende indhold: 

  • Hvis De skulle
    træffe ”Krølle” eller en anden af Finsens eller John Hansens Bekendte
    vil De maaske venligst bede dem ringe til mig. Vigtig!
    Undskyld Ulejligheden – Hedvig Delbo Tlf. Tria 519u

 

Det var måske dette, der fik
en anonym til at ringe til Station 7 og meddele at fru Delbo var stikker.
Anmeldelsen gik ud på, at fru Delbo var skyld i en læges og to professorers
flugt til Sverige samt i nedskydningen af John. 

Tørster efter hævn

3 – 4 modstandsfolk brugte
”Krølle” som dæknavn og det gjorde Finn også. Fru Delbo flygtede
angiveligt tilbage til Norge. Men hun flyttede snart tilbage til Danmark,
hvor hun på Vesterbro åbnede en systue på Vesterbro under navnet
Eva Dam. Hun genoptog også kontakten til Gestapo. I et brev som hun
den 4. marts 1944 sendte til en dame, hvis mand havde været udsat for
clearingsmord, udøste hun sit had imod sabotører. Hun beskrev det
mislykkede forsøg på at likvidere hende, og udtrykte sin harme over
politiets optræden 

  • Senere Attentat
    der har været forsøgt imod mig har jeg anmeldt til Politiet, men er
    blevet saa daarligt behandlet, at jeg ikke gør det mere. Fra nu af
    henvender jeg mig andetsteds.

 

Den 16. maj 1944 berettede
en overretssagfører, der førte en radiokampagne mod sabotage om fru
Delbo Han beskrev hende som en 35 – årig skønhed, hysterisk og overspændt
og fortsatte: 

  • Hun viste mig
    en revolver, hun havde i tasken og fortalte mig med rivende tungefærdighed,
    at hun havde været sabotør, og var blevet svigtet af sin elskede.
    Nu ville hun hævne sig på ham og hans kammerater.

 

En
”vaks” boghandlermehjælper på Østerbrogade

Selv om fru Delbo havde taget
navneforandring blev hun genkendt af en vaks boghandlermedhjælper hos
boghandler Wiene på Østerbrogade. Hun var medlem af en bogklub. Og
boghandlermedhjælperen havde kontakter til modstandsbevægelsen. Man
fandt ud af, at hun nu boede i Sankelmarksgade, hvor hun den 9. marts
1944 blev likvideret. Også her var der sendt en ”kunde” op til
hende for at se, om hun var hjemme. I fru Delbos lejlighed fandt politiet
35.000 kr. I en politiindberetning kunne man læse følgende: 

  • kl. 11.23 Fru
    Hedvig Delbo født Kjær, Sankelmarksgade 30 2.sal blev kl. Ca. 11.15
    fundet dræbt i Lejligheden, gennemboret af flere Skud. Umiddelbart
    før hun blev fundet død, er der i Ejendommen hørt en Række Skud
    og to Mandspersoner er set forlade Ejendommen i Løb.

 

Tre drenge beskrev over for
politiet de flygtende mænd.

Drabet var på forsiden af
Berlingske Tidende dagen efter. Her kunne man så læse, at hun blev
dansk gift som 24 – årig og skilt i 1943.  

Gestapo var advaret

Fru Delbo havde i sidste halvdel
af november 1943 opsøgt Gestapo, og forklaret, at hun havde kontakt
til nogle sabotører, som hun mod betaling var parat til at angive.

Om aftenen den 8. december
havde hun meddelt Gestapo, at Finn og en anden sabotør ville overnatte
hos hende. Hun forventede, at de ville gå mellem 8 og 9 næste morgen.
Hun ønskede heller ikke at anholdelse skulle ske på hendes bopæl.

For den ”venlige” service
skulle fru Delbo have fået mindst 35.000 kr.

Hendes dobbeltspil havde kostet
mindst 4 personer livet.  

Kilde:

Se under Litteratur:

  • Besættelsestiden
    – Litteratur A – L
  • Besættelsestiden
    – Litteratur M – Å

 

Andre relevante artikler
om Besættelsen:

  • Besættelsen
    på Østerbro 1 – 4
  • Mordet i Vordingborggade
    1942
  • Besættelsen
    på Nørrebro 1 – 5
  • Likvideret
    på Nørrebro
  • Nørrebro
    9 dage i sommeren 1944
  • Sabotage på
    Nørrebro
  • Sønderjylland
    9. april 1940
  • Bombeangreb
    mod Tønder
  • Tønder under
    besættelsen
  • Obersten fra
    Tønder
  • Historien
    om Jeppe K. Christiansen
  • Højer 1935
    – 1945
  • Baraklejren
    i Højer 

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro