Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Østerbro i forandring

Februar 10, 2008

H.C. Andersen endte sine
dage på Rolighed.  Læs om Nyboder og Kastellet. Berømte fangere
var et tilløbsstykke. Vinduerne skulle tages ind ved øvelser. Giftemål
skulle godkendes. Hvad er Nyboders termometer? Krudttårnet, der sprang
i luften og Østerbro Mølle var forsvundet, da brandmandskabet kom
tilbage.
 

Byens poisi gik med i købet,
da voldene blev nedlagt, mener nogle. Andre mener, at Østervold blev
udsat for vandalisme. Den kønne Aborrepark
forsvandt fuldstændig, og træerne blev bare fældet alle sammen. Jo,
der skete mange forandringer på Østerbro.

Vi husker maleren Købkes
skønne maleri Morgen på Østerbro. 

Romantikken er forsvundet

Sortedammens
idyl var borte. De smukke bugtede bredder med siv og krat, med små
badebroer og hyggelige robåde, er afløst af kedsommelige, lige afskårne
kanter og grimme motorbåde, der lugtede af benzin.

Og nu her i 1916 er de sandelig
også gået i gang med at brolægge Strandvejen.

Hvor er Classens
og Tuteins dejlige haver. Og de gader, der har afløst dette
stykke natur, er lige så grimme som Nørrebros stenørken.

Går man i vor tid (1916) ned
af Østerbro møder man tummel, travlhed og pengespekulation.
Romantikken er for længst forsvundet. 

Alt er i
”nedbrud”

Dengang var det Rosenkilde,
Apoteker Møllers ejendom ”Vennersro”

og det store gods ejet af Tutein.

Et kæmpe blomsterparadis åbenbarede
sig her. Store strækninger med frugttræer, med små søer og græsplæner.
Her var der marker med køer og lam, og store skovpartier. 

Classens Have
var nærmest en urskov. De ældgamle træer og det tykke krat kunne
forlede nogen til at tro, at man befandt sig i et eventyr. 

Alt var i nedbrud, Lysthaverne,
Kirsebærgangen og gartnerierne.

Dengang betragtede man Østerbro, som et sted uden for byen, her kommer
venner og familie på besøg.  

Østerbro Mølle
”forsvandt”

En sen aften gik der ild i
hatten på Østerbro Mølle.
Den gamle mølle nedbrændte i fred og ro. Sprøjter manglede dengang.
Det eneste, man kunne have brugt var kort tid forinden kørt ind i byen
til en skorstensbrand. Da de så skulle tilbage, ja så var porten lukket.
Så måtte man den lange vej via Nørreport, som bekendt stod åben
hele natten. Stor var brandfolkenes overraskelse, da de opdagede, at
møllen var forsvundet under deres fraværd.  

Fest og kanoner

I Frederik den sjettes tid
muntrede man sig med militærmusik. De store øvelser på Fælleden
hørte til dagens orden. Som regel var det Vibenhus,
der skulle stormes. Der var også meget, at se på, når militæret
drog forbi. Det var Kastelsjægere, Jyske Dragoner, Landsenererne
og den flotte Hestegarde.
Sammen med soldaterne fulgte borgerne
inde fra byen med kærrester, koner og børn.

Bagefter nød man aftensmaden
sammen. Men ofte gik de druk i foretagenet. Og så mangen en soldat
er havnet i den brede grav langs Blegdammen.  

Under større øvelser fik
borgerne besked på at tage vinduerne ud. Da blev der skudt med kanoner.
Kastelsjægerne lå langs broen og de skød ned af Dosseringen ud over
vandet. Det var festligt, dog ikke for den gamle Tutein.
Han havde glemt at tage vinduerne ud.  

Søren Kierkegaard
boede herude. I Forførerens Dagbog
har han givet nogle flotte erindringer fra Østerbro. Her gik han tit
langs søerne på Ægteskabsstien og Kærlighedsstien
i håb om, at få et glimt af sin elskede. 

Østerbro var et udflugtsmål.
Frederik den tredjes tid var det skansen Gammel Vartov,
en halv mil ude for byen, der var udflugtsmålet.  

Nyboder bygges

Den 9. januar 1636 bad Christian
den Fjerde forskellige håndværkere, om at opføre 100 nye huse
hver til 220 ”Specieringsdaler”.

Det skulle være en – etagers, bygges med grundmur, tage, skorstene,
og skillerum. Nyboder kom derved til at bestå af 20 dobbeltlænger,
som hvis man ville lægge dem ud i en linje fik en længde af 7.800
Alen.
Det bebyggede areal blev på 18 Tønder land, der blev gennemskåret
af to tværgade. Den store Algade
eller Djuregade (Adelgade)og Prinsesse
– eller Fyrstengade(Borgergade).

I 1641 gav kongen gaderne navn.
Vest for Adelgade fik de plantenavne, lånt fra de urter, som fandtes
indenfor Nyboderfolkenes ryder, Meriam, Timian, Salvis, Tulipan,
Krusemynte, Nellike og Rose.
Mellem Adelgade og St. Kongensgade
blev det dyrenavne, Løve, ulv, hjort, ræv, hare, hund og kat.
Fra bastionerne i nærheden tog man navne som Elefanten, delfinen,
bjørnen og kamelen.

Senere kom der flere navne
til, og nogle fik andre navne 

  • Lavendelstræde
    blev til Klærkegade
  • Nellikegade blev
    til Kokkegade
  • Hjortestræde
    kaldtes Skolemesterlængen
  • Hindegade blev
    til Hoppens – Længe
  • Balsamgade blev
    til Bagerens Gade.
  • Hundestræde
    blev til både Elsdyrstræde, Nylængen, Nygade og Gernersgade

 

Oprindelig var der ikke kakkelovne.
Varmen måtte man få fra køkkenet.  

Nyboder udvides

I 100 år stod Nyboder, som
Christian den Fjerde havde anlagt det, så måtte det udvides. I 1757
opførtes 70 nye huse mellem Elefantgade og en ny Elsdyrsgade. Disse
huse kostede 680 Rdl., men så var de tilgengæld også to – etagers.
I 1789 fik vi Krokodellegade,
kort efter Svane – og Gaasegade. 

Der skal hentes vand

De nye huse var med kakkelovne,
hver familie fik sit aflåsede køkken, ovne og bræddegulve.

I begyndelsen kneb det med
vandforsyningen. Der fandtes kun enkelte brønde i Adel – og Borgergade,
ellers hentede man vand i Kastelsgraven.

Nyboder – borgerne måtte
selv hjælpe til, for at få bedre vandtilførsel, enten ved udgravningsarbejde
eller med pengegaver.

Endnu langt ind i århundredet
måtte Nyboder – konerne gå 100 Alen
med fyldte spande. 
 

Gaderne sank

På Nyboder var der ikke fast
underlag, så brolægningen sank hurtig. Gaderne lå nærmest i bakker
og dale. Det var et frygteligt ælte, og belæssede vogne sad ofte uhjælpelig
fast. Når der havde været regnvejr lignede omdannedes området ligefrem
til store indsøer. 

Ikke før 1717 kendte man noget
til dagrenovation. Man smed det hele ud på gaden, og håbede på, at
natrenovationen tog det hele med. I 1756 blev det pålagt alle, at feje
for egen dør, men man glemte lige at fortælle, hvor ofte dette skulle
finde sted. Det fik man først lavet om på i 1778, da blev det pålagt,
at feje to gange ugentlig.  

Og der kom lys

Egentlig belysning fik man
først over Nyboder omkring 1800.. Det vil sige, at det afhang af, hvor
fulde de tre Spaanehaugsmænd
var. Det var dem, der skulle sørge for ”belysningen”.

I starten lå Nyboder uden
for voldene. En bager, der hed Abraham Holtermann
fik privilegium til at forsyne denne bydel med brød.  Hans efterfølger,
Poul Meyer
fik tillige privelgium som brygger. Grøntsager fik man
fra Amager. Høkere var der nu mange af i nærheden.  

Masser af knejper

Brændevinsknejper var der
også mange af, St. Johannes, Poul Brygger, Paradiset, Pølen, Det
beskidte Anker, Det skarpe Hjørne.

I Toldbodgade var desuden Kirken, Hattefutteralet, Toldbodkælderen,
Møllehuset, Brokkens Bod.
Det var her, man kunne få de største
snapse.  

Hjælpsomme over for hinanden

Det var ikke kun søfolk, der
boede i Nyboder. Kongelig Drabanter
og andre fra Landetaten boede her også. Man havde selv vedligeholdelsespligten,
og det betød døre i alle regnbuens farver.

Man var hjælpsomme over for
hinanden, men der var også kvinder med skarpe tunger
og mænd med stædige viljer.

Når en Nyboder – kone havde
været op og slås med nabokonen fik hun Ris på boden, til hun havde
mistet sin hud.
 

Børnenes tøj var meget farverigt,
det var syet sammen af uniformsrester. Man rejste Majstangen på
Valborgs Dag.
Man havde sine egne skolder, og disciplinen var hård.
En gang fik over halvdelen af en skoles elever ris. På samme dag. 45
slag var ikke ualmindeligt. 

Giftemål skulle godkendes

Man giftede sig tidligt i Nyboder.
Sømanden hentede sin brud i selve området.. Havde han fået sit ja,
skulle han hos sin kompagnichef hente sin Friseddel. Chefen havde
stor magt, at han kunne forhindre et ægteskab. Fik man et ja, gik man
til Holmens præst, og så skulle brylluppet foregå inden for 8 uger
i Holmens Kirke.

Stadsmusikanten havde ret til
at være med. Det kostede for de bedre stillede 4 Mark. Mindre bemidlede
kunne få nedsat prisen til 3 og 1 Mark.  

Nyboder – vagten

Det var knappe tider, og undertiden
udeblev lønningerne. Det kunne give anledning til tumulter. Derfor
oprettede kongen en vagtordning i 1693. Den skulle forhindre tumulter.
Vagten kom til at ligge ved Adelgade mellem Enhjøringsgade og Ulvegade.
Vægterne, Gadefogeden og Kommissærerne skulle også våge over orden
og renlighed, hundestøj og klammeri. 

Egne traditioner

Da pesten brød ud, var den
værst på Nyboder. Man ville ikke rette sig efter forordninger, man
var bundet af gamle fordomme. Nyboderfolket havde deres egne traditioner.

Normalt blev man begravet på
Skibskirkegården.
Men da pesten raserede, blev de døde snøret
i køjeklæder, en kugle blev anbragt ved fodenden,

og de blev sunket i vandet.  

Anseelsen faldt

Efter at have haft stor anseelse
blandt borgerne, blev de pludselig nægtet adgang til offentlige stier
og kongelige haver. Omkring 1719 blev de betragtet  ligesom
Rakkerens folk
og forbrydere. Årsagen var måske at Holmens folk
var undergivet Bremerholms chefs myndighed. Og her arbejdede mange slaver.
Men matroserne, som de blev kaldet, havde det heller ikke altid lige
let. 

Nyboders Termometer

Fridage var det ikke meget
af, men så var der noget der hed Nyboders Termometer.

I den hårde vintertid blev
der stillet en kop med vand i vindueskarmen. Tidlig om morgenen måtte
Mutter op af fællessengen for at kontrollere og se til koppen. Var
den bundfrossen, ja så kunne fatter vende sig om op den anden side
og sove videre. 

Krudttårnet sprang i luften

En ulykke ramte Nyboder under
Guldbergs
regering. Krudttårnet på Østervold sprang i luften.
47 mand blev kvæstet, 7 døde. Skaden i Nyboder blev takseret til 40.000
Rdl. Krudttårnet blev genopført og forsvandt først i 1872. 

Fra rakkere til helte

Ved århundredeskiftet blev
folks opfattelse af matroser forandret. Det skyldes Slaget på reden.
Under englændernes kamp deltog Nyboder – Folket i slaget ved Classens
Have, de var ombord på flåden, der havde 11 sammenstød med fjenden,
og håndværkerne fra Nyboder hjalp brandfolkene med at slukke branden
inde i byen og på batteriet Sextus.  

Kirkegårdene

Oprindelig lå Østerport på
Kongens Nytorv, men den blev flyttet, den bar Frederik den Fjerdes navnetræk.
Når man bevægede sig lidt ud for porten, befandt man sig i Heltenes
Skygge.
Det var Baadsmandskirkegården, senere Skibskirkegården
og nu Holmens Kirkegård.
Den stammer tilbage fra 1666. Og det var
pestens skyld, at man i 1711 fik Garnisions Kirkegården. 

Kastellet bygges

I 1661 byggede den hollandske
ingeniør, Johan Henrik Rüse et citadel. Byens borgere var ikke
særlig begejstret, da de fik at vide, at det skulle fungere som fængsel,
for de farligste forbrydere. Kastelsfængslet fungerede som statsfængslet..
de to mest berømte fangere har sikkert været Struensee og Brandt.

De endte deres dage på
Østerfælled.
Først fik de afhugget højre hånd, derefter mistede
de hovedet, hvorpå legemerne parteredes og sattes på Stejle og
Hjul.
 

Berømte
fangere i Kastellet

Ja det var jo også lige den
engelske fribytter John Nicholas Norcross.
Han blev fanget af Tordenskjold i 1718 og sat på Bremerholm.
Derfra flygtede han til Sverige. Han fik den ide´, at fange og bortføre
Kronprins Christian
, som dengang boede på Gyldenlund (Charlottenlund).
Han blev dog grebet på fersk gerning, og indsat igen i 1726 i Kastellet.
Men det lykkedes ham atter at undvige. Han svømmede helt til Hveen,
og slap derfra til Hamborg. Han blev anholdt i Altona, og flere anklager
væltede over ham. Han blev smedet i lænker og anbragt i et bur af
tykke egebjælker i hvis midte, der var en jernstang på tværs, som
han blev fastgjort til. Buret var fire alen langt og tre alen bredt.

I dette bur levede han ulykkeligt
i 15 år. Det eneste han foretog sig, var at dressere de rotter og mus,
der besøgte ham. Men han blev lidt af et tilløbsstykke. Mange københavnere
havde den søndagsfornøjelse at se den skøre englænder. 

I 1901 talte man om, at rive
hele Kastellet ned og forvandle stedet til Sports – og legeplads.
Men det blev heldigvis ikke til noget. I stedet skabte man i 1903 den
såkaldte Langeliniepark. 

Slaget mod englænderne

Kysten fra Kastellet og nordpå
til Svanemøllen blev i august 1807 skueplads for det engelske angreb
både fra søsiden og landsiden. Foruden hovedflåden af linieskibe
bestod flåden af 40 korvetter, brigger og motérfartøjer. Hæren gik
i land ved Vedbæk den 16. august. Dagen efter begyndte angrebet på
Københavns nordligste kyst for at understøtte landtropperne. De nåede
hurtigt Vibenhus og drog kæmpende syd på. De anlagde batterier ved
Svanemøllen og Kalkbrænderiet.

Trods mange varsler, kom angrebet
som en overraskelse.

Store kampe udfoldede sig i
Classens Have. 

De Fattiges Dyrhave

Var de De fattiges Dyrehave
virkelig hjemsted for fordrukne matroser, Nyboderdrenge og den laveste
pøbel?

Det var nok et uskyldigt eldorado
for småfolk.. Dyrene indskrænkede nok til vandrotter og en lænkehund.
Beværtningerne var tarvelige.
Man bragte selv fortæringen med i en bylt eller i en barnevogn. Der
var gynger og karruseller. Musik og flotte Opvartningspiger,
der ikke længere huskede den tid, da de glemte at rødme over en saftig
spøg. Der vat tæt besatte lysthuse, hvor man kunne få halve bajere,
Toddyer
og andre livsfornødenheder.

Her gjorde underofficerer kur
til pigerne. Lirekassen var der også og lige overfor lå forlystelsesstedet
Rhinen.
Der var skydetelte og åbne keglebaner. 

H.C. Andersen på
”Rolighed”

Under en rejse i Rom traf ejerne
af Rolighed , ægteparret Melchior, H.C. Andersen. Og
Rolighed
blev H.C. Andersen´s hjem. Under et besøg herude blev
han i september 1872 syg i leveren. Han døde også her, den
4. august 1875. En måned før han døde, pakkede han sin kuffert, købte
nyt tøj og bestilte 200 nye visitkort. Han tænkte også på, at bygge
et Eventyrhus, det skulle ligne Fru Heibergs i Rosenvænget.. 

Fælleden

Fælleden var et sted for hjemløse
eksistenser. Man fik en sommerlur hos Madam Græsmejer.
Her var også et skjulested for alskens hjemløse bøller. Deres samlingssted
var Holger Danskes briller.  

Og Vibenhus, bygget af Mikkel
Vibe
var et yndet traktør- og hvilested. 

Forandringer blev til virkelighed

Ja minsandten, der er sket
noget på Østerbro, således skrev Illustreret Tidende i 1862: 

  • Man føler det
    paa sig, her kan der aldrig blive Tale om at anlægge Forlystelsessteder
    eller Ølhaller eller alt, hvad der hører til Vesterbros Privilegier.
    Her kan man ikke tænke sig at bygge Kaserner beregnede til Snese af
    smaa Familier, Nørrebros Privilegier. Her er landligt, smukt og roligt.

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro