Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Likvideret på Nørrebro

December 12, 2007

Danmarks Frihedsråd blev dannet
den 16. september 1943 hos Harilds Afskrivningsbureau på Nørrebrogade.
Allerede et par måneder efter var det vigtigst punkt, holdningen til
likvideringer. Den første henrettelse af en modstandsmand var en realitet.
Angiveri var en alvorlig trussel, og der var enighed om, at likvideringer
af stikkere var uomgængelige.  

Ingen domstol

Man opgav at lave en domstol,
der skulle tage stilling til dette, da likvideringer skulle gennemføres
hurtigt. Det var ikke et spørgsmål om jura men et spørgsmål om krig.
Sådan formulerede Frihedsrådet det selv. To betingelser skulle være
opfyldt for at en likvidering kunne komme på tale 

  • at der var mennesker,
    som havde skaffet sig en farlig viden om modstandsbevægelsen, og som
    samtidig havde taget fjendens parti.

 

Der opstod hurtig en myte om,
at Frihedsrådet skulle have nedsat et likvideringsudvalg, men sådan
udvalg har aldrig eksisteret.

Det var afsnit, byledelser
og mindre grupper, der med Frihedsrådets godkendelse og bemyndigelse
foretog likvideringer på egnen hånd.  

Frihedsrådet slog dig fast,
at man ikke førte kamp ved hjælp af sindelagsmord, hævnattentater
eller gidselhenrettelser, men med rene våben. Men noget tyder på,
at de forskellige modstandsgrupper betragtede alle nazikorpse som frit
bytte. 

Modstandsbevægelsen skulle
frikendes

Efter krigen udsendte rigspolitichefen
et cirkulære, der godtgjorde at alle drab med oplysninger om tid, sted
og eventuelle gerningsmænd, skulle undersøges.

Men Frode Jacobsen, der var
blevet minister uden porteføje protesterede voldsomt. Hans plan var
at slette alle drab, hvor modstandsbevægelsen havde været indblandet. 

400 likvideringer

Cirka 400 likvideringer blev
der foretaget af modstandsbevægelsen før og efter besættelsen. En
del af disse foregik på Nørrebro. Som vi har nævnt i en artikel
Sabotage på Nørrebro
, blev 12 sabotagevagter på Nordværk likvideret.
7 af vagterne blev dømt til døden. 

Genkendte sin far i erindringsbog

I juni 1944 skød Hans Edward
Teglers Fritz Køppe på Sankt Hans Torv. Datteren havde læst episoden
i Teglers erindringsbog, og ville gerne høre historien. Den dag hvor
Teglers skulle mødes med hende, havde han medbragt en pistol. Men det
blev ikke dramatisk. Datteren ville bare høre sandheden om hendes far.  

Café
– ejer likvideret

Modstandsgruppen Bopa var på
jagt efter en stikkergruppe, den såkaldte Stahl
– gruppe.
Et af gruppens medlemmer var Henning Walthing – med
dæknavnet Walther Smile eller blot Mr. Smile. Sammen med sin mor drev
han Cafe 44 i Rantzausgade. Tyskerne havde angiveligt finansieret
Walthings køb af cafeen, fordi han fra denne position på Nørrebro
ville have gode muligheder for at komme i kontakt med de kommunistiske
modstandsgrupper. 

En af Bopa´s medlemmer
Ole
skulle holde øje med Cafe 44. Han blev efterhånden
en kendt gæst på cafeen. Ole
tilbød Henning Walthings mor en sortbørshandel med rationeringsmærker.

Ole
fandt ud af, at Henning og hans mor boede Thorvaldsensvej 13, Frederiksberg.

Fredag den 23. februar 1945
angreb ukendte gerningsmænd lejligheden. De fandt Hennings mor og stikkergruppens
leder, Svend Stahl. Begge blev skudt.  

Bopa – gruppen havde en mistanke
om at Henning Walthing ville komme på cafeen samme dag. De havde lånt
en lukket varevogn på det københavnske grøntorv og holdt cafeen under
observation.

Ved 10 – tiden låste Henning
Walthing og en ældre herre, der viste sig at være en vicevært fra
nabolaget sig ind på cafeen.

Lidt senere gik Ole
og en kammerat fra gruppen Mikkel
ind på cafeen og bestilte en øl. Nogle minutter senere fulgte Jan
og Moe.
De satte sig ved et andet bord.

Da Henning Walthing på et
tidspunkt kom af kælderen med friske forsyninger, gik de fire på angreb
mod ham. Jan fik fjernet Walthings pistol. Hans hænder blev
bundet sammen, og han blev ført ud til varebilen. 

I en vaskekælder i en villa
i Buddinge blev han afhørt. Der kom ikke væsentlige ting ud af denne
afhøring. Men Henning Wahlting blev likvideret på baggrund af de oplysninger,
som Bopa allerede havde på ham. 

Julesparekassemand skudt

Julesparekassemand, Alfred
Andersen blev skudt den 9. december 1944 i en trappeopgang i Nansensgade.
Søndag den 10. december skulle årets opsparinger udbetales til medlemmerne
af Spareselskabet af 7. februar 1925.

Årets opsparing på 93.000
kr. blev hentet i Arbejdernes Landsbank på Nørrebrogade. Hele fire
personer samt en bidsk hund fulgte Alfred Andersen. Da de fem medlemmer
kom til opgangen, Nansensgade 69, hvor pengene skulle opbevares i kassererens
lejlighed, blev de mødt af et hold pistolbevæbnede mænd. Alfred Andersen
blev under håndgemænget ramt af et skud, og døde af sine sår, seks
dage efter.

De pistolbevæbnede mænd fik
ikke pengene med. Men måtte nøjes med avisfyldte mapper.  

Efterforskes lang tid efter

Mordet skete i den politiløse
tid og blev ikke efterforsket. Først en artikel i Ekstra Bladet i maj
1946 fik politiet til at interessere sig for sagen.

Først i september 1947 kom
der skred i sagen. En brændselshandler, der var idømt ti års fængsel
for drab og røveri indrømmede, at han havde været medlem af samme
spareforening. Da en god ven af ham, havde spurgt om, hvordan en modstandsbevægelse
let kom til penge, havde han en god fidus.  

Drabsmand advaret af politiet

Den egentlige drabsmand, Kai
Ludvigsen fik via politiet nys om sagen. Han blev via politikontakter
udstyret med et pas, og flygtede til Norge inden andre politikollegaer
kunne anholde ham.

Men han blev i januar 1948
anholdt af svensk politi i Göteborg. Ved anholdelsen havde han en falsk
søfartsbog. Hans plan var at flygte til Sydamerika. 

Kai Ludvigsen fastholdte under
hele sagen, at han havde fået at vide, at det var et nazistisk kartotek,
som han for enhver pris skulle sikre. Han blev idømt otte års fængsel.
To andre gruppemedlemmer fik hver seks års fængsel, mens ledende Bopa
– folk slap for tiltale.  

Frøken Langes likvidering

Gudrun Johansen alias Frøken
Lange havde sin egen likvideringsgruppe under besættelsen. Af Hans
Edvard Teglers havde hun i december 1944 fået sin første likvideringsopgave.
Ofret var fru Sustmann Ment.. Hendes mand var i august blevet likvideret
i en linje 16 sporvogn på Nørrebrogade.

Fruen arbejde som telefonistinde
i telefonhuset, hvor modstandsfolkene mente, at hun fungerede som aflytter
for tyskerne.

Ifølge politiets indberetning
over uopklarede drab blev Ella Johanne Sofie Sustmann Ment skudt på
hjørnet af Stefansgade/Husumgade den 16. december 1944. På listen
stod der anført, at hun arbejdede for tyskerne.  

Efter at have observeret fru
Sustmann Ment´s lejlighed på Jagtvej 87 i flere dage mødte Frøken
Lange sammen med tre af sine mænd igen op den 16. december om morgenen.
De ventede hos en portner i en skole overfor. Klokken halv elleve blev
gardinerne i lejligheden på fjerde sal rullet op, og fru Sustmann Ment
kom ud på altanen.  

  • Vi ventede derefter
    en times tid, i hvilket en lirekasse uafladeligt spillede
    ”Julen har bragt velsignet bud”. Så viste hun sig i gadedøren.
    Vi havde i forvejen trukket lod om, hvem der skulle skyde, og loddet
    faldt på Philipsen,
    fortalte gruppen.

 

Fru Sustmann Ment var dog ude
af syne. Et par timer senere mødte gruppen hende med hendes to hunde. 

  • Philipsen ventede,
    da de var lige ved en legeplads, men Poul gik frem, stak sin Parabel
    lige op i nakken på hende og trykkede af. Hovedet blev fuldstændig
    knust. Hundene lagde sig ind til hende og gav sig til at hyle. Vi tog
    hendes taske og løb.

 

Udtalelserne kommer fra en
båndet samtale under Gudrun Johansens besøg i Danmark i 1976. Hun
var selv flyttet til Brazilien sammen med hendes mand. Nu skulle hun
mødes med gruppen fra dengang. Dagen inden mødet begik en fra gruppen
havde selvmord. Selv havde hun fået dårlige nerver, og siden havde
hun ikke sovet ordentligt. 

Manufakturhandleren der
ikke var skyldig

En manufakturhandler på Nørrebrogade
skulle likvideres. En dækningsmand blev sendt ind, for bare at kigge
på varer. Så fulgte Herluf Rasmussen efter. Da han hævede pistolen
for at skyde, kom en person ud fra baglokalet. Personen var en kollega
fra den illegale politigruppe. Han havde fået et illegalt job i butikken,
og indehaveren, der skulle skydes, vidste godt at kollegaen var efterlyst
af tyskerne.

Efter krigen viste det sig
så, at man ikke havde noget som helst på manufakturhandleren. Modstandsbevægelsens
efterretningstjeneste havde taget fejl.  
 
 
 

Drab på købmand

Den 47 – årige købmand
Knud Valdemar Hansen blev den 4. april 1945 bortført af tre bevæbnede
mænd fra sin forretning på Rungsted Plads. Samme dag blev han fundet
skudt med tre skud gennem hovedet i Utterslev Mose.

Drabsmændene havde stjålet
købmandens sparekassebog, og de var dumme nok til at forsøge at hæve
pengene. Det lignede et rovmord. 

Opklaring forhindret

Men efter krigen blev ingen
af gerningsmændene dømt. Det blev hindret af Ministeriet for særlige
Anliggender. Frode Jacobsen ville ikke have, at modstandsbevægelsen
fik et smudset ry.

Den unge politifuldmægtig
Volmer Nissen havde ellers hurtigt opklaret sagen.

Da fuldmægtigen var på vej
til gerningsstedet var det lige før, han selv var blevet likvideret.
Ham og hans chauffør, en eftersøgt politibetjent fra Tinglev blev
stoppet af Holger Danske – folk. Disse havde pistolerne fremme og
anså at fuldmægtigen og hans chauffør var danske Gestapo – folk.

Modstandsfolkene fortalte,
at likvideringen var en fejltagelse, der var ikke noget at komme efter. 

Fuldmægtig Volmer Nissen havde
afhørt kasseassitenten og afdelingsbestyreren i Bikubens Jagtvej afdeling.
De havde givet et godt signalement. Købmandens kone og kommis var også
blevet afhørt. 

Gerningsmanden Babyface
flygtede

Mistanken var faldet på Jens
Kristian Dundal. Han havde arbejdet for tyskerne inden han gik over
til modstandsbevægelsen. Men ifølge fuldmægtigen var morderen en
han kaldte Babyface. Han levede endnu, da bogen Efter drabet
af Peter Ørvig Knudsen
udkom i 2002. Hans far var landsretssagfører.
Og Babyface – ja han blev af familien sendt til Amerika.  

Hippos hævn

Modstandsbevægelsen lokkede
den 27. februar 1945 nogle hippoer i et baghold på Blågårds Plads.
Den følgende dag kørte hippoerne to anholdte modstandsfolk til stedet.
De blev løsladt, men blev skudt, da de var kommet et stykke væk.  

Kilde: Peter Øvig Knudsen:
Efter drabet (2002)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro