Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Historien om Nørrebros Teater

November 14, 2007

For et par år siden fik vi
i Nørrebro Handelsforening en henvendelse fra Nørrebros Teater. De
ville gerne have at lokalbefolkningen brugte lokalerne noget mere. Det
var vi meget interesseret i, og begyndte at planlægge nogle aktiviteter.
Men inden vi egentlig kom i gang, var teaterdirektør Per Pallesen pludselig
væk. Han var afløst af yngre kræfter. En af hans bemærkninger husker
jeg.  

  • Hvis man ikke
    har råd til at tage på ferie, skal man bare tage en tur på Nørrebro.
    Her er hele verden samlet i et meget farverigt skue.

 

Ja lige så farverig som Nørrebro
er, kan man også sige historien om Nørrebros Teater er. Flere gange
har man kæmpet for livet, og i lange perioder var det virkelig lokalbefolkningens
teater. 

Fornøjelser på Nørrebro

En svinggynge hentet i Rusland
var i begyndelsen af 1820´erne den store fornøjelse på Nørrebro.
På Fælleden blev der arrangeret hestevædeløb, og i 1820 blev der
i en af Blågårdens fløje indrettet teater. Det var den ventianske
artistfamilie Petoretti, der kunne byde på en bred vifte af
underholdning. Det var lige fra pantomimer til forevisning af elefanter.
Men teatret brændte i 1833. 

En kreds af intellektuelle
fandt sammen og stiftede allerede i 1790´erne Det Forenede Musikalske
Selskab
på landstedet Solitude. Her kom senere Holbergs Minde
til.  

Den Bestandige Borgerlige
Forening
rykkede i 1827 ind på Store Ravnsborg. Foreningen var
dannet med det formål at: 

  • ved Samtale og
    passende fornøjelse at søge en for Mand og Borgere Anstændig Moro
    efter deres Arbejde.

 

Gang i Sore Ravnsborg

I 1835 købte foreningen foreningen
Store Ravnsborg for 14.000 Rigsbankdaler sølv.

Dansesalen blev udvidet og
lokalerne pudset op. Nu skulle der afholdes aftenunderholdning og optæden
af tidens populære kunstnere.

Man betalte gerne 300 Rigsdaler
for en optræden. Bagefter var det Husorkestret på 14 mand, der spillede
op til dans. De ældre foretrak dog spillebordene og punchen. 

Unge uberygtede Mænd
kunne optages som dansende Medlemmer
for 5 Rigsdaler årligt, hvis ellers balinspektøren, fabrikant Møller
kunne godkende dem. 

Teatret starter

I 1856 solgte man de omkringliggende
grunde for at skaffe midler til et nyt selskabs – og danselokale.
Men planerne blev ikke rigtig til noget. Hele Store Ravnsborg blev den
18. juni 1884 solgt til brygger K.C. Hansen og overretssagfører Schytte.
De ønskede at omdanne stedet til teater.

I begyndelsen stod Det Overgaard’ske
Varité Selskab
for virksomheden. 

Ferdinand Schmidt

I Nationaltidende
stod der den 7. juni 1886 at Ferdinand Schmidt havde fået bevilling
til at give dramatiske forestillinger
på Store Ravnsborg i den kommende vinterseson. Han omdøbte straks
stedet til Nørrebros Teater.

Denne Ferdinand Schmidt havde
oplevet lidt af hvert. Han var en glimrende skuespiller, men var gået
fallit flere gange. Han sad mange gange i en celle på Blegdamsvej.
Denne celle omdøbte han ganske passende til Sindshvile. 

Begrænsninger

Schmidt fik malet fortæpper,
der forestillede Dronning Louises Bro. Broen var dog endnu ikke helt
færdig, og det var ikke et menneske at se på broen. Morgenbladet
mente, at årsagen til dette, var at alle var taget i teatret. 

Det var en betingelse ved den
bevilling, Schmidt havde fået. Forestillingerne måtte ikke vare længere
end 45 minutter. 

Præmiere med brand

Til præmieren var der engageret
10 skuespillere. Den mest berømte var Frederik Chritensen. Pludselig
opstod der en mindre brand, men det opdagede direktøren ikke. Men i
teaterkredse er en brand på scenen tegn på lykke og held for et teater,
og det fik Nørrebro Teater brug for i fremtiden.

Et 12 mands orkester uden antydning
af smil, bidrog til festlighederne. Ja det var det datidens medier kunne
berette.

Teatret måtte kun optræde
med seks skuespillere af gangen. Så ofte måtte figurer med bevægelige
hoveder gøre det som ekstra skuespillere. 

Sekundateater

Schmidt vidste, hvad publikum
ville have. Men han var underlagt mange restriktioner, og han havde
svært ved at nå sine egne mål.

Inde fra byen var man bange
for konkurrencen. For den etablerede teaterverden udgjorde broteatrene
den letbenede underholdning. Ja man kaldte det sågar for sekundateatre.
Schmidt havde fået nok og forlod Nørrebros Teater. 

Et ungarnsk militærorkester
lejede derefter taetret, og på Folketatret var man glade. Man var sluppet
for en konkurrent. Men for Nørrebro – borgerne var tabet smerteligt.
En hel familie på Nørrebro kunne komme i tetret for det samme som
det kostede som en billet til  Det Kongelige Teater.  

Schmidt tilbage

En kredsaf Nørrebro – borgere
indsendte en samlet anmodning om, at beholde deres teater, men forgæves.
I stedet blev teatret lejet til en Tivoli – restauratør, der lavede
varité i lokalerne.

Men med restauratør Stephensen
i ryggen flyttede Ferdinand Scmidt tilbage til Nørrebro. Bevillingssystemet
var også blevet ændret, nu var der knap så mange restraktioner. 

Den 29. juli 1902 startede
man med sommerrevyen København N. Revuen spillede for fulde huse hele
175 gange. Schmidt og Peter Vith.udgjorde en fælles direktion, og opnåede
et pænt overskud. De Schmidt døde, fik Peter Vith. ene bevilling.
Man indgik en aftale med Frederiksberg Teater, så man ikke indbyrdes
skulle konkurrere. 

10.000 fulgte ham til graven

En af de store stjerner på
Nørrebro var William Gerner. Hans privatliv var dog meget stormfuldt.
Ved hans død  i 1899 fulgte 10.000 af københavnere ham til graven.

Kristine Friis Hjorth skulle
spille primadonaen og ikke meget var overladt til fantasien især for
de mandelige gæster. Man var dog bange for censuren. Men herfra lød
budskabet blot, at der bare skulle lidt frynser på det rosarøde korset.  

Alberti forbød sommerrevyer

Da Alberti i 1908 blev justitsminister,
forbød han ordet sommerrevy. På Frederiksberg og i den øvrige provins
kunne han forbyde det, men ikke på Nørrebro. Her rakte hans kompetance
ikke. Det var iøvrigt ikke langt fra Nørrebro teater, at Alberti mange
år efter blev kørt ned af en sporvogn, efter at have siddet indesærret
i mange år på grund af bedrageri. 

Frederik Jensen og Anton
Melbye

Den 15. maj 1911 takkede Peter
With af som direktør. Han havde tjent gode penge i de 19 år, han var
direktør. Nu blev stolen overgivet til Frederik Jensen og Anton Melbye. 

Det var ikke fordi skuespillerne
på Nørrebros teater var godt lønnede, bortset fra stjernen over alle,
Frederik Jensen. Særlig når det gjaldt andet og tredje geled, var
det ikke meget at hente.

De fik så flere penge ved
at være med i film. Den danske filmindustri eksploderede efter århundredeskiftet.
En af succerne var Fyrvogn og Bivogn. Og den ene halvdel af dette makkerpar
var ansat på Nørrebros Teater. 

Servering
– et vigtigt element

Ofte måtte teatret tænde
det røde lys, da det ofte var udsolgt. Bygningens ejer besluttede derfor,
at udvide tilkuerrummet. Hidtil havde det været plads til 700. Servering
var et vigtigt element, men ofte var lokalet alt for tiltøget.

Nu blev der plads til yderligere
300, og loftet blev hævet. Nu var det også muligt at se film i pausen.
Hele ombygningen kostede 140.000 kroner. 

I sommeren 1922 trådte Frederik
Jensen ud af direktionen og overlod direktionen alene til Anton Melbye.
En af de store forestillinger var Ebberød Bank, som kunne minde lidt
om Landmandsbankens krak. 

Jacob Gade

I 1926 var det komponisten
Jacob Gades tur til at blive direktør. Det var også ham, der komponerede
de meget iørefaldende melodier. Tangoen gik sin sejrsgang over hele
Europa. Betty Nansen overtog også teatret. Hun lejede sig ind, og ni
gange i træk var al servering forbudt på teatret.

Schøler Linc og Carl Fischer
blev de bærende kræfter. Som 25 årig debuterede sidstnævnte med
et honorar på 1 krone pr. aften plus kaffe med wienerbrød og en cigar. 

Lykken vendte. Anmelderserne
var katastrofale og Gade forlod pludselig teatret. I fællesskab forsøgte
personalet at gennemføre hele sesonen 1927 

Oswald Helmuth smidt ud

En hvis Hr.Oswald Helmuth forsøgte
allerede som 18 – årig i 1912, at komme ind på teatret. Egentlig
hed han Oswald Helmuth Herbert Pedersen. Men det kunne man ikke hedde
som skuespiller, og der var allerede en 3 – 4 stykker, der hed Pedersen.
Han kom ikke ind i første omgang.

I 1919 fik han seks replikker
i et stykke på Nørrebros Teater. Det var han meget fortørnet over.
Han klippede replikkerne ud af manuskriptet, lagde dem i en tændstikæske,
og afleverede tændstikæsken til ledelsen. Han røg ud med det samme. 
Først i 1928 vendte han tilbage. 

Liva Weel

Frede Skaarup, Scalas direktør
siden 1912 havde lejet sig ind på Nørrebros Teater og med ham fulgte
også Liva Weel.

Satire, kådhed,charme.
Jubel, kælenskab, fest, stilhed. Alt kan
hun, dette sære pigebarn, Liva
, sådan skrev BT.  

Livas kunsteriske samarbejde
med Poul Henningsen startede her på Nørrebros Teater. 150 gange opførtes
det første stykke. Men PH var ikke tilfreds. Det gav han højlydt opmærksom
på.  

Liva og Skaarup går i vrede

I 1930 fortsatte Emanuel Gregers
lejemålet. Frische og Skaarup fortsatte som direktører. Men stemningen
var ikke god. Frische gjorde opmærksom på, at han hverken havde brug
for Liva eller Skaarup. De to forlod derefter Nørrebros Teater i vrede.

I stedet tiltrådte Johannes
Meyer som meddirektør, og han fortsatte selv efter 1931. 

Teatret brændte

Et cigaretskod var antagelig
årsag til, at teatret brændte den 14. december. 14 dage forinden var
teatret solgt af Alex Frische til den velhavende slagter, Carlo Riis
for 448.000 kroner. 100 ansatte stod pludselig uden arbejde og indtægt.  

Stauning indvier nyt teater

Statsminister Stauning indviede
det nye teater. Selv havde statsministeren skrevet flere teaterstykker,
der blev opført på Arbejderteatret. Men hvad var nu det. Pludselig
var s´et forsvundet i navnet. Og ikke nok med det. Tilskuerantallet
var nu øget til 1150. Væk var hyggen. Nu var teatret blevet funktionelt.

Ja og så havde en 12 årig
purk debut. Han hed såmænd Buster Larsen.  

Johannes meyer konkurs

Tiden var knap på Nørrebro.
Pengene sad ikke mere så løse. Salen kunne langtfra fyldes. Billetterne
blev sat ned til det halve. Ved nytårstid var det slut. Johannes Meyer
blev erklæret konkurs. Personalet overtog driften. 

Arne Weel holdt i to år

Efter lange forhandlinger kunne
aviserne i 1933 fortælle, at Arne Weel havde lejet Nørrebros Teater
for en 5 – årig periode. Men så længe holdt han ikke. Efter to
år havde han fået nok. Han syntes, at konkurrencen var for stor, og
udgifterne for store. 

Else Gunnlögsson

Den 30. april 1925 lukedes
Nørrebros Teater. Der var ikke mange, der troede, at teatret skulle
genåbne. I sidste øjeblik meldte skuespilleren Else Gunnlögsson sig.
Hun kunne sammen med Thorwald Larsen tille med de 100.000 kr. , der
krævedes for at få bevillingen. Nu var det slut med det folkelige.
Politisk teater havde nu overtaget. Men publikum svigtede. Det blev
et meget dyrt bekendtskab.  

Cirkusrevyen gæstede Nørrebro
i 1938. Revuens direktør Carl Holst forsøgte sig med to forestillinger
hver aften. I februar var det Familien Ryvang
kl. 19.30 og Nørrebro Revyen 1938 kl. 21.30. 

Folkeaktier

Et cubansk danseensemble gæstede
også teatret. Men den 30. april var det slut. Carl Holst droppede Nørrebros
Teater. Den ene direktør efter den anden satte penge til. Teatrets
tidligere kappelmester, Carl Johan Brening – Petersen meldte sig som
direktør. Der skulle tegnes folkeaktier på mindst 80.000 kr. for at
fortsætte driften. Det lykkedes til fulde. 

Nørrebros Teater annoncerede
med Stort kor, Stort orkester og Stort udstyr.
En ny stjerne var også blevet født. Hans Kurt. Musicals, operette
og opera fulgte på scenen i ravnsborggade.  

Man havde byens billigste priser.
Fra 1.55 kr. til 4.85 kr. Publikum strømmede til og adskillige transmissioner
kunne aflyttes i radioen. Men overskuddet var ikke stort.  

Da Else Marie opdagede, at
hans Kurt’s løn var mellem to og tre gange højere sagde hun stop.
Men hun arbejdede dog senere freelance på teatret.  

Poul Reichard

Besættelsen foregik nogenlunde
roligt. Salen var anerkendt som beskyttelsesrum. Da spærretiden blev
indført, måtte man starte tidligere på dagen. En af de succesfulde
skuespillere, der startede på teatret var Poul Reichard. Han startede
allerede i 1931 i Fra Kap til Kronborg.
Han blev folkeeje i forestillingen i Styrmand Karlsens flammer, Den
skønne Helene og Flagermusen.
 

Nørrebros Teater søgte en
mandlig sanger, helst tenor til at synge i koret. En ung kontormand
fra Amager læste annoncen og meldte sig til teatret. Samme aften debuterede
han som urtepottesælger. Mandens navn var Poul Bundgaard. Allerede
som baby debuterede han på film, kun 4 måneder gammel.  

Store musicals

I 1948 døde Brening – Petersen
pludselig af et ildebefindende. 

En række store amerikanske
musicals blev i det følgende præsenteret på Nørrebros Teater.
Annie get your gun, Kys mig Kate, Oklahoma, Showboat.

Teatret blev landets førende
musical – teater. Publikun strømmede til. Der var dog lidt problemer
omkring Annie get your gun.
Grethe Thordal skulle affyre et gevær på scenen. Politiet gjorde indsigelse,
for Grethe havde ikke våbentilladelse.

Direktør Lyngby – Jepsen
skummede fløden. I 1952 overlod han pladsen til Henry Schmidt.  

20 skuespillere og 3 elever
var på lønningslisten. Men der fulgte nu opsætninger havde ikke nok
gennemslagskraft. Først med Den grønne elavator
med Helge Kjærluff Schmidt oplevede teatret igen en sucees. 

Aage Stentoft

Aage Stentoft købte Nørrebros
teater og foretog en omafttende ombygning. 7. januar 1955 åbnede han
det moderne show – mekka
i Ravnsborggade.

Can
– Can
nåede 200 opførelser, mens Frk. Nitouche
kun nåede op på 45 opførelser.  

I slutningen af 50’erne var
TV’et  ved at blive hvermandseje. Den folkelige underholding
var kommet i miskredit. Teatret tilhørte i stigende grad en lille eksklusiv
skare. 

Radio Merkur overtager bygningerne

I sesonen 1959 – 1960 blev
der ikke spillet teater. Men Stentoft tjente en masse penge ved internationale
opsætninger bl.a. på My Fair Lady.
Han flyttede til Schweiz, og kunne derfor ikke fortsætte med bevillingen
på Nørrebros Teater.

Ingen søgte bevillingen, så
derfor blev bygningerne solgt til piratsenderen Radio Merkur. De skulle
bruge bygningerne til at producere underholdningsprogrammer, der via
et skib ude i Øresund blev sendt ud i æteren.

Danmarks Radio var ikke fulgt
med tiden, men nu vågnede de pludselig op. Program 3 blev oprettet
og en ny radiolovgivning så dagens lys. Radio Merkur blev opbragt af
politiet. 

Alex Brask -Thomsen

Nørrebro – bygningerne blev
solgt til Aktieselskabet af 8. juni, der havde finansmanden Alex Brask
– Thomsen som hovedinteressant. Man frygtede, at der skulle indrettes
en bank i lokalerne, men Helsingør – revyens dirketør, Herman Gettin
overtog bygningerne.

Aage Stentoft vendte tilbage
med et par forestillinger. Gettin døde, men teatret blev udvidet med
nye lys – og lydinstallationer. Men et par år lå bygningerne øde
og ubrugte. 

Teatret fik navneforandring
til Scala og blev nu stadsteater. I folkemunde hed det dog stadig Nørrebros
teater. Karen Marie Løvert overtog for et par år teatret.  

Leon Fedder

I 1981 overtog Leon Fedder
rollen som direktør. Han valgte ved sin tiltrædelse, at omdøbe navnet
til Nørrebros Teater.

En af de første opførelser
blev overhalet af virkelige begivenheder. Et stykke, der hed Nørrebros
Lyksagligheder
handlede om Nørrebros Befrielseshær, der gravede
sig fri af en befæstning ved Skt. Joseph Hospital. Men så kom stormen
på Byggeren, og tunnelen ved Allotria.

Stykket måtte skrives om.
Erik Paaske, Jens Okking, Flemming Enevold, Benny Hansen og Daimi havde
hovedrollerne. Stykket fik en hård medfart i medierne, men blev set
af 35.000 mennesker. 

Men det tog dog Fedder en hel
sesson, for at få teatret helt op i omdrejninger. Kunsterisk bevægede
teatret sig nu på alle yderpunkter. Der var flotte besøgstal. Tomme
Kenters Nattevagten blev en slags kulmination.

Politiske kræfter ville dog
have teatret lukket. Om det var fordi, at teatret ikke mere var decideret
morskabsteater eller musikteater skal være usagt.

Borgmester Weidekamp var dog
ikke indstillet på at lukke teatret. I sidste øjeblik blev teatret
reddet, takket være stor opbakning fra publikums side. 

Ny ombygning

Efter at Sound of Music blev
opført i 1985, lukkede teatret atter, og en omfattende renovering blev
foretaget. Teatret var lukket cirka to sesoner, men til gengæld fik
man meget ud af de 16 millioner kroner, som ombygningen kostede.  

Den 6. marts 1987 genåbnede
teatret. Man fik dog en hård medfart i anmeldelserne. Man leflede
for åndssnobberiet
, sagde datidens smagsdommere.

Selv om teatret var blevet
satdsteater og kommet ind under Arte, ja så var budskabet klart fra
politikerne. Man skulle få det til at løbe rundt.  

Per Pallesen overtager

Fedder søgte sin egen stilling
i 1991 og fik den selv om det var ved at gå politik i den. Grease gik
hele 58 gange. Det unge publikum havde fået øje på Nørrebros teater.
Af andre succeer kan nævnes Fame.
Fedders afslutningsforestilling blev Show Boat.

Den første forestilling som
Feder satte op, var Spillemand på en tagryg
med Per Pallesen i hovedrollen, og det var ham, der fortsatte som direktør
i 2001. 

Og her slutte vores historie.
Per Pallesen blev i 2007 afløst af yngre kræfter. Teatret lever videre.
Vi fik ikke nævnt alle de andre skuespillere, der også har optrådt
her. Men det har været mange.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro