Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Udvandring fra Tønder

Oktober 22, 2007

Mere end en tredjedel af Nordslesvigs
befolkning søgte i årene 1864 til 1900 bort fra deres hjemstavn. De
bosatte sig i kongeriget, længere nede i Tyskland eller udvandrede
til Amerika. 

Hvad var årsagen ?

Var det mon på grund af den
tyske besættelse ?

I sin beretning for 1879 udtalte
landråden fra Tønder: 

  • Årsagen til
    udvandringen er den 3 – årige prøjsiske militærtjeneste.

 

Men også det nationalpolitiske
klima og afskedigelser af danske embedsmænd og indførelse af tysk
kirke, skole og retssprog, var en del af årsagerne.

Skulle udvandringen ske lovligt,
måtte man have såkaldte Entlassungsurkunde. Men det var dog
de færreste, der fik denne Urkunde.  

Kunne man få arbejde?

En del mente også, at det
var manglende arbejde, der var skyld i udvandringen. Kigger vi på erhvervsudviklingen,
var der i Tønder i 1847 stadig kniplingeindustrien, der var størst 

  • En kniplingshandler
    i Tønder havde 250 ”sysselansatte”
  • To kniplingshandlere
    i Møgeltønder havde 400 ”sysselansatte”
  • To kiniplingshandlere
    i Brede havde 700 ”sysselansatte”
  • En kniplingshandler
    i Løgumkloster havde 200 ”sysselansatte”

 

Ifølge Trap fra 1864 havde
Tønder: 

  • Tre store tobaksfabrikker
    beskæftigede i 1861, 33 arbejdere

  • To uldvare – og bomuldsvæverier havde 45 ansatte
  • En cikoriefabrik
    havde 10 ansatte
  • Et jernstøberi
    havde 18 ansatte
  • En klædefabrik
    havde 8 ansatte
  • Et større bryggeri
    beskæftigede en del.

 

Tønder var stagneret

I 1859 var der seks virksomheder
i Tønder med over fem ansatte. Men Tønder var stagneret. Handelsomsætningen
havde ikke taget det store opsving. 

Da Tønder – Tinglev banen
blev indviet i 1867 gav det heller ikke den gevinst, man havde forventet.

Tondernsche Zeitung
beklagede sig over at landmændene købte deres varer andre steder,
blandt andet i Flensborg og Hamborg. I 1888 blev jernbanen åbnet syd
på, med forbindelse til Flensborg. Dette forhold gjorde ikke situationen
bedre. 

Landmænd og husmænd havde
det godt

Landmændene og husmændene
synes dog, at klare sig godt. Man arbejderne og daglejerne havde det
virkelig dårligt. Særlig vintrene var slemme at komme igennem. 
 

Udvisning af besværlige
familier

Det offentlige havde det også
let med at udvise besværlige familier. De var ofte en økonomisk belastning
for kommunen, så det var lettere at ”skippe”
dem. 

Hjælp fra Fattigkassen

Mange arbejderfamilier udvandrede
til Amerika, og blev hjulpet derover. Således fortæller Tondersche
Zeitung
i 1873 om en arbejderfamilie med 4 småbørn. De ejede en
lille ejendom, som de solgte. De solgte deres møbler, og betalte deres
gæld. De var på vej til Amerika. Men da pengene skulle gøres op,
manglede de et beløb til overfarten. Da situationen var uholdbar, besluttede
kommunen at hjælpe med penge fra fattigkassen. 

Et lån på 240 rigsdaler

I Udbjerg var det Anna Cathrine
Sørensen.
Hun havde ofte henvendt sig til fattigkassen. Hun var
ugift og alene med 3 børn. Fattigkollegiet besluttede i 1873, at bevilige
et lån på 240 Rigsdaler, så hun kunne udvandre til Australien. Man
sikrerde sig samtidig, at J. Matzen
skulle følge familien til Hamborg. Det var nok for at sikre sig, at
udvandringen reelt fandt sted. Fattigkasserne havde nemlig dårlige
erfaringer med at støtte udvandringen. 

Masseudvandring fra Tønder

Fra Tønder Kreds er der registreret
en udvandring på 10.974 personer i perioden 1867 – 1898. 

  • 2.149 udvandrede
    lovligt med Entlassungsurkunde
  • 8.569         
    –         ulovligt uden Entlassungsurkunde

 

Det var problematisk at få
en Entlassungsurkunde, hvis man var i den værnepligtige alder
mellem 17 år og 25 år. 

Der er eksempler på at 

  • En rebslager
    udvandrede, fordi han ikke kunne holde sit eget drikkeri ud. Han efterlod
    kone og børn.
  • En udvandrede,
    fordi han derigennem kunne undrage sig straf for legemesbeskadigelse.
  • Nogle rejste
    til Amerika, for at finde sig en kone
  • Nogle rejste
    til Amerika, for at opnå en højere social status.

 

Arbejderenken fra Højer

Mange forældre og enker rejste
over til børnene i Amerika. Således også en arbejderenke
fra Højer, der i 1885 sammen med to børn rejste over til to søstre
og to voksne børn i Amerika. De lovede at forsørge familien fra Højer. 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder