Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Hvorfor var Tønder tysk ?

Oktober 10, 2007

I 1920 havede tyskerne store
stemmetal i Tønder og Højer. Aabenraa, Sønderborg og Tinglev havde
også tysk flertal men ikke i så høj grad.

I Tønder var der kun 23 %
danske stemmer, og i Højer var der 27 % danske stemmer.

Midt imellem lå enklaven,
Møgeltønder med hele 86 % danske stemmer. 

Var Vidåen skyld i, at
jeg blev dansk ?

Ja, og måske var det Vidåens
løb, der er skyld i, at jeg er født i danmark og ikke i Tyskland.
Den såkaldte Clausen – linje dannede grundlaget for grænsedragningen.
H.V. Clausen havde forinden foretaget grundige undersøgelser. Grænsedragningen
tog hensyn til natur og historie i forening. 

Tidje – bæltet

Men fra tysk side kom der et
modstykke. Det såkaldte Tidje – bælte.
Tønder og Højer stemmerne skulle efter denne plan medvirke til grænsedragningen
på østkysten.

Mange danskere var sure over,
at Flensborg ikke kom med til danmark. Man mente, at tyskerne blev
belønnet
for tysk herdømme mellem 1864 og 1920. I 1867 havde der
været et knebent dansk flertal i en linje syd for Flensborg.

Det var den århundrede gamle
kirke – og skolesprogsgrænse, der gjorde forskellen. 

Borgerskabet talte tysk

Om det var den Gottorpske styre
i dele af Sønderjylland, der var skyld i den store andel af hjemmetyskere,
ja det er de lærde ueninge om. Den herskende øvrighed brugte det tyske
sprog. Herredømmet fra 1864 til 1920 har også haft sin virkning.

Fra 1840 går det toneangivende
borgerskab i Tønder mod syd. Det var ikke nødvendigvis indvandringen
sydfra, der var skyld i tyskheden i Tønder. Borgerskabet i Tønder
var i tusinder af år knyttet til de samme familiebånd. Det skyldes
byens opdeling, men det er en historie i sig selv. Den kommer senere. 

Men også selve Sønderjyllands
og Tønders historie er indviklet. Og de er bestemt ikke identiske,
og det gør det hele mere indviklet. Men vent til du engang her på
siden får Historien om Tønderhus.  

Biskop Odinkar af Ribe
overtog fra sin far Jarl Toke
i 1043 en tredjedel af Sinland (den tids navn for Sønderjylland).
Blandt disse besiddelser var Møgeltønder. 

Var Tønder tysk fra starten
?

Tønder havde særstatus m.h.t.
lovgivning. Den var hetet i udlandet, nemlig i Lübeck. Tyske historieforskere
hæfter sig ved 

  • at tyske kræfter
    tidlig har været førende
  • at stadsretten
    uden tvivl skyldtes et hanseatisk fremstød over Ejderen
  • at tysk indflydelse
    har været til stede, allerede ved byens grundlæggelse
  • at Hertug Abel
    muligvis har haft samarbejde med ”en tysk
    ”Nikolai – købmandsgruppe”

 

Initiativet til stadsretten
kom fra Broder Reinhard, Hertug Alberts rådgiver, og leder af Franciscanerordenen
i Danmark.

Men der er dog intet der tyder
på, at Tønder var afhængig af retspraksis i Lübeck.  
 

Møgeltønder og Tønder
i hver sin retning

Allerede fra 1265 minder historien
om, at borgerne i Tønder og Møgeltønder var i hver sin lejr. I 1300
– tallet var der en evig kamp om Tønder. I 1357 lykkedes det at fravriste
kongens magt over Tønder. 

Uafbrudt Holstensk styre
fra 1377

De Holstenske grever udnyttede
situationen, da Valdemar Atterdag i 1375 pludselig døde. De besatte
hele Sønderjylland. I 1368 lykkedes det Dronning Magrethe af taktiske
grunde at anerkende deres herredømme over grænselandet. Men på den
betingelse at Sønderjylland var et len af Kongeriget Danmark.

For Tønder betød det, at
byen fra 1377 var under uafbrudt holstensk styre. 

I det historiske forløb blev
skældet mellem Møgeltønder og Højer stadig større. I 1407 lykkedes
det for Dronning Magrethe, at erhverve Trøjborg Gods, som hun omgående
skænkede til Ribe bispestol.  

Kirkesproget var tysk

Kirkesproget i Tønder blev
efterhånden plattysk og det blev nødvendigt, at få tyske præster.
Den første var helt fra Hamborg, Johan Meyndorph. Bisperne syntes åbenbart,
at det var helt i orden med tyske præster.

Ja for at gøre det rigtig
indviklet, så lå Tønder i Ribe Stift, men beliggende i hertugdømmet
Slesvig. Møgeltønder lå i Kongeriget Danmark.  

Øvrigheden taler tysk

Højer havde overtaget Tønders
rolle som havneby. Også her ønskede man at distancere sig fra Møgeltønder,
og have så lidt med Bispestaden Ribe at gøre som muligt.

Allerede i 1526 fik Tønder
en evangelsk præst. Man ønskede at frigøre sig helt fra Ribe. Det
lykkedes næsten også. Efter 1580 var Tønder, Højer, Udbjerg, Abild,
Brede m.m. kun underlagt Ribe med hensyn til regnskabet.  

I 1631 protesterede Tønders
borgmester over, at den nyansatte præst holdt sin første prædiken
på højtysk, og ikke plattysk. I landsognene var både kirkesproget
og skolesproget dansk. Hvis man skulle begå sig hos øvrigheden i Tønder,
måtte man nødvendigvis søge byens tyske skrive – og regneskoler.  

I Møgeltønder fortsatte man
samme udvikling som i Ribe og i sognene nord for Ribe. 

Modstand mod den kongelige
øvrighed

I 1600’ernes store krige
knyttede hertugdømmerne sig til svenskerne, som var det danske kongemagts
største fjende.

To gange forsøgte den danske
kongemagt at forsøge en besættelse af den gottorpske del af Slesvig
(1675 og 1684). I Tønder var det provst Stephan Kenckel, der ledede
modsatnden mod den kongelige øvrighed. 

Under Den store Nordiske
Krig
(1700 – 1720) lykkedes det omsider for den danske kongemagt
at nå sit mål. Hele Hertugdømmet Slesvig og hele det sønderjyske
område kom ved indkorpationen i 1720 under kongeligt styre. Men det
betød ikke, at landsdelen kom ind under Kogerigets tyre. Det særlige
hertugdømme bestod også fremover.

Møgeltønder tilhørte stadig
Kongeriget, mens Tønder/Højer, hvor Danmarks konge var sin egen hertug
af Holsten.  Og der var stadig heller ikke den samme lovgivning
som i Møgeltønder og resten af Kongeriget.

I Hertugdømmet var hoveriet
afløst af en fast pengafgift. Der var general tilfredshed med hertugen.
Møgeltønders historie var  gennem Midelalderen præget af stridigheder
mellem greverne og fæstebønderne. 

I Tønder var det ledende borgerskab
knytet til det hertugelige. I overgangsperioden 1864 – 1871 fandt
de fleste nordslesvigere sig til rette i det nye tyske rige, også i
Tønder. I Møgeltønder skete det modsatte, her forblev man dansk. 

Det er det historisk betingede
modsætningsforhold til det kongerigske
repræsenteret af Møgeltønder og Ribe, og dermed til begrebet det
danske.

Det skyldes ikke tilegnelse
af det tyske sprog og kultur, at Tønder og Højer stemte tysk.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder