Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Ture i Tønder 3

August 3, 2007

Ture i Tønder 3

Vi er nu inde i den centrale
del af Tønder, med udgangspunkt ved den gamle havn, Skibbroen. Vi kigger
også på Kogade, æ Punchsti, Skibbrogade og Jomfrustien. På den næste
tur (6) er vi på Frigrunden, Gråbrødrevej og Spikergade.
 

TUR 5: Kogade
– Skibbroen – Æ Punschsti – Skibbrogade
– Jomfrustien –

Vi går ned af den gamle gade
Kogade. Det var her man drev stude ned til skibene. Det er nu ikke så
meget tilbage af den gamle Kogade. Det er som om at Vestergade er blevet
mere åben ud til den gamle havn.

Men spørgsmålet er , om det
var det rigtige, man gjorde i Tønder i 1966. Man forvandlede to smalle
stræder til en lidt mærkelig åbning. Kogade og Pebergade forsvandt
fra bykortet. 

Kogade

Skræddermester Frands Frandsen
overtog Kogade 2 efter gæstgiver Ernst Meyer, da denne havde nedlagt
sin Bierstube. Folk havde dømt stedet til Zum blutigen Knochen,
fordi kunderne, der for det meste bestod af håndværkersvende ofte,
kom i totterne på hinanden.

Jeg mener også, at der var
et svendehjem på stedet. 

Vinhandler og Gæstgiver Thomas
Ferdinand Jürgensen var en af de sidste aktive fra krigen i 1848 og
æresmedlem af skyttekorpset. Men han var også vært i Zur Traube.
Tre år efter hans død i 1906, blev der i bygningen indrettet et
Panorama.
Her blev der vist billeder fra hele verden. I bygningen
har det også været et bryggeri.  

Men det hele forsvandt i 1966. 

Skibbroen

Det er svært at forestille
sig, at den p – plads, man nu kigger på, engang beretigede til, at
Tønder kom på verdenskortet. Dengang der her var en betydningsfuld
havn. Kigger man på den ene side af Skibbroen, er det ikke meget, der
tyder på havn og velstand. Det kunne ligne en hvilken som helst by
med supermarkeder og bygninger, der overhovedet ikke er tilpasset omgivelserne.

Kigger man til gengæld 
til venstre, kan man godt forestille sig et havneforløb. Også ind
mod Skibbrogade har man formået, at bevare det gamle. 

Man levede mange år i håbet,
om at kunne genskabe sejladsen til Vesterhavet, man forsøgte med forskellige
kanaler, men der var ikke noget at gøre. I 1934 blev havnen dækket
til.  

På et tidspunkt ville man
føre vand fra Møllekulen ned til havnen. Hensigten skulle være,
at få frisk vand hertil, og måske kunne man derigennem tørlægge
nogle af engene øst for byen.

I havnen blev der tømt spildevand
og dårlig øl. Der lå et ulækkert lag af grønt ølaffald, og kasserede
ølpropper i vandet. Arbejdet på kanalen blev påbegyndt i 1878, og
det skete da også, at nogle druknede. Men man havde brødrende Christensen
til at dykke efter de druknede. De var henholdsvis skomager og skrædder,
og var habile svømmere. De havde dog ikke rigtig lært dialekten. De
stammede også fra Aalborg. 

Et stort telt på Skibbroen
blev under krigen brugt til lazaret. Ja der kom ligefrem lazarettog
til Tønder direkte fra fronten. 

Om torsdagen blev der holdt
fåremarked på stedet, og en overgang blev der også afholdt ringridning. 

På Skibbroen 3 drev Carsten
Petersen både kornhandel og værtshus. Han var også kreatur – og
fårehandler. I 1920 købte den nanvnkundige godsinspektør Davidsen
ejendommen, så Petersen har sikkert været forpagter, indtil han selv
købte ejendommen. 

Også i nr. 4 var der kro og
hotel. Bygningen blev opført i 1860. Inden da stod der et stort bindningsværkhus
på grunden. Hotellet havbde 14 senge. Man drev også landbrug ud til
Skibbrogade. 

Ja den i nr. 5 blev kaldt
Onkel og Tante.
I 1865 byggede gæstergiver Hans Petersen huset
om. 

I nr. 6 huskes Duus
Restaurant
i 30’erne og 40’erne. Ejendommen er fra 1865. Ved
årsskiftet hed udskænkningen Christian Bruhns Gastwirtschaft &
Viehhandel.
Her var der ofte ballade, så måtte øvrigheden blande
sig.

Ja og sidst jeg var i Tønder
var det stadig kro på stedet. 

Skibbroen 7 var nok den største
af alle kroer, og på et tidspunkt også byens posthus. Gæstgiver,
brygger og brænder Peter Lohmann byggede huset om i 1829

I 30erne blev stedet købt
af smedemester Niels Andersen, også kaldet Dragonsmeden. Smedevirksomheden
udviklede sig til en af byens største håndværkervirksomheder.

Under krigen gemte modstandsbevægelsen
et større våbenlager i ejendommen.

Der var senere brændevinsbrænderi
og brygeri ud mod Skibbrogade. I 50`erne og 60`erne holdt byens ungdom
til her, først i jazzklubben Down Town,
senere skiftede man stil i Blody Mary 

Skibroen 8 blev i 1842 bygget
om af vognamnd Lorenz Matthiesen. 

Æ punchsti

Gæstgiverne på Skibbroen
blev på et møde i Skibbroen 6 i 1907 enige om, at der skulle etableres
en sti fra Skibbroen til Tønder H, så de mange gæster uset kunne
komme med toget. Man etablerede en bro over Laurentiusstrømmen, selv
om den kunne være svær at ramme i opløftet tilstand. Selvfølgelig
fik stien, navnet æ Punchsti.

Butikkerne i Vestergade blev
sure, fordi de mente, at de mistede omsætning.

Man skulle da selvfølgelig
heller ikke gå en omvej. Så det var en medmenneskelig handling, man
gjorde.

Den holdt faktisk i 30 år
indtil første del af byens omfartsvej blev en realitet. I folkemunde
blev det selvfølgelig til æ Punschevej  

Skibbrogade

Indtil 1906 hed stedet Sønder
bag staldene

  • Øster bag staldene
    blev til Vidågade
  • Vester bag staldene
    blev til Allegade
  • Nørre bag staldene
    blev til en forlængelse af Nørregade

 

August Müller var en meget
vellidt og særdeles respekteret købmand, grossist og fabrikant af
blandt andet parfumeartikler. I 1913 var hans virksomhed blevet så
stor, at det var nødvendigt, at købe nogle ejendomme i Skibbrogade
til fabrik og lager. En af husene var hjørneejendommen, som stødte
op til Pebergade. Ved ombygningen fik det en moderne rund facade. Retten
til at producere Dr. Dralles varesortiment i parfumer og birkehårvand
gav virksomheden yderligere et skub. 

I Skibbrogade 11 var der i
mange år træskos – fabrikation. Holtzschihmacherei und Lederhandel
von Marcus Jürgensen
stod der i en træramme over døren. Modsat
stanken fra de gamle stalde, kunne man her fornæmme en dejlig duft
af  læder og sværte. 

I Skibbrogade var der i mange
år heste, ko og svinestalde. Den sidste forsvandt først i 50erne. 

Rørlægger Peter Pot havde
værksted og lager her. Tilnavnet fik han, fordi han indstallerede de
nymodens skulleklosetter og så løb han rundt med en kugelspint (bowlerhat)
– potte på hovedet. 

Ved siden af husserede murermester
Fischer. Hans ”plads” gik helt ned til Æ dragonsmej.
For byens unger var det dejligt at lege i sandet, når der kom nye forsyninger
fra Møgeltønder til murermesteren. 

Hotel Tønderhus havde en p
– plads her, og en bygning der indeholdt hotellets vaskeri. Derfter
kom en byggegrund tilhørende Nansens Stiftelse. 

Og det sidste hus tilhørte
møbelhandler Odefey, der havde et nebengeschäft
med røgeri for hjemmeslagtere og andet godtfolk. 

Går vi over gaden, ja så
kommer vi til den gamle brandstation, her fortsatte Blenners vaskeri.så
vandpjaskeriet fortsatte. 

Når vi nu fortsætter tilbage
mod Skibbroen, residerede malermester Spender i et baghus til isenkræmmer
Kraus i Vestergade. Så fulgte nogle garager tilhørende læge Vest
Hansen.  

Fotograf Schwendesen havde
bagudgang hertil, og ved siden løb Thorvalds slip, opkaldt after Vor
bager, bagermester Thorwald Petersen. Denne bagmester kom fra Als. Han
mente, at der absolut skulle være en dansksindet bagermester på byens
hovedstrøg. 

På den anden side lå S.C.
Lorenzens  kolonialvirksomhed. Sidst jeg var på de kanter oplevede
jeg stadig et imponerende gårdmiljø. Min storebror var i lære her
hos S.C. Lorentzen. Jeg menete også, at jeg hentede varer her, da jeg
var bydreng hos Købmand Tygesen og  købmand Kaiser i Østergade.

Egentlig hørte S.C. Lorenzen
til den tysksindede del af befolkningen, man han gav plads til dansk
friluftsspil i den pragtfulde købmandsgård. 

Handelsbanken og Landmandsbankens
bygninger lå lige op Lorenzens bygninger. 

Skibbrogade 12 blev ejet af 
manufakturhandler Johannes Bock, der også havde butik i Vestergade.
Og her etablerede Møballe sig. Først med maskandiserbutik, efterfulgt
af en forretning med møbler af endhver slags. 

Her i Skibbrogade 14 lå en
meget velbesøgt kro fra 1876 til 1897 under navnet Nicolai Rooses
Gæstegiveri.
Krodriften drives videre, og slutter med at være
pensionat. Efter at være lukket i nogle år, bliver det drevet videre
til lukningen i 80`erne. 

En af de soldater, der gjorde
tjeneste ved Zeppelinerne nord for byen, fandt sig en Tønder – pige,
og slog sig ned her på Skibbrogade. Det var kleinsmed Fritz Harr. 

Og så er vi tilbage ved Dralle
– fabrikken. Og endnu en anden duft, mødte de forbipasserende. 

Jomfrustien

Til en havneby hører der også
en Jomfrusti. Området lå i sin tid foran Tønderhus. Stien
var godt nok ikke specielt foretrukket af spadserende unge skønjomfruer.
Jomfrustier og Jomfrugange var sædvanligvis prostitueredes jagtområder.
Mellem havnen og fæstningen, mellem sømænd og soldater har det nok
ikke i Tønders tilfælde været jomfruer, der spadserede her. 

På hjørnet af Jomfrustien
og Mølleallé lod amtmand U.A. Holstein en ny amtsmandsbolig opføre
i slotshaven i 1768. Normalt boede amtmanden på slottet.

Den første tyske amtmand von
Bleicken var fra Sild. Han var en pæn, rolig mand, der holdt sig for
sig selv. Han havde en pragtfuld blåbrun New Foundlænder, der hed
Treu. Den viste sig at være glubsk, og blev beskyldt for, at have bidt
nogle får ihjel. Amtmanden ville ikke have vrøvl og betalte erstatning. 

Der hvor Tønders nye rådhus
nu ligger, lå de yderste huse på Jomfrustien. Her kunne man udover
diverse varme kar og brusebade, også byde på en lille forfriskning.
Især var badeanstaltens Biergarten
om sommeren meget velbesøgt.

Man ville gerne hæve den sundhedsmæssige
tilstand i byen. Så i 1901 besluttede man, at opføre denne badeanstalt.
Das Wasser ist das Beste.
Gennem tiden blev stedet forpagtet ud
til forskellige bademestre og gæstgivere. Kroen blev lukket omkring
1910, mens badeanstalten var i brug helt op til 50`erne. 

Nu kan det synes mærkelig,
at Tønder skulle have indendørs badeanstalt, når der var så mange
muligheder i Vidåen. Men åen var og er lumsk. Mange er i tidens løb
druknet. Vi har i denne artikelserie beskæftiget os med flere badeanstalter
ved åen. Selv badede vi i min barndom i Grønåen. Det var pragtfuldt.

Ved århundredeskiftet, havde
man Det store Aborrekule og Den lille Aborrekule.
Den store var for de voksne, og den lille var for børn. Men også her
skete der en del ulykker. Således beretter Hakon Gjessing om en god
ven, der var sprunget på hovedet i nærheden af Den lille Aborrekule: 

– Der var kun en alen vand
med hård og mørk klægbund, så Knud havde brækket en halshvirvel,
og han døde ca. 1 døgn derefter.
 
 

Tur 6: Frigrunden
– Gråbrødrevej – Spikergade.

I min barndom hed Frigrunden,
Slotsgade. Men navnet Frigrunden er et godt valg, fordi gaden i mange
år havde særstatus m.h.t. skattefrihed m.m. Gaden var en enklave i
Tønder, og først i alutningern af 1920erne blev dette ophævet.

Her boede fra gammel tid tjenestefolk
og andre, der arbejdede på slottet. 

Frigrunden 1: Her lå oprindelig
to gavlhuse i 1890. Gæstgiver Christian Erichsen ejede en af disse
huse. I 1893 købte købmand Johan Detlef Hansen husene og lod dem rive
ned. I 1897 byggede han det nuværende hus. 

Frigrunden 2: Kniplingshandler 
Asmus Garmsen overtog en af de priviligerede huse. Han los i 1828 bygge
om. Huset er muligvis det samme som det, digegreve  Arendt Henning
Fischer omkring 1645 lod opføre. 

Frigrunden 3:Gavlhuset indeholder
rester fra  midten af 1600 – tallet 

Frigrunden 5: Huset havde indtil
1865 fælles ejer med Frigrunden 3, og var sammenbygget med dette. Købmand
Jens Jepsen Petersen overtog det i dette år. 

Frigrunden 7: Antagelig opført
i 1742 af bygherre Andreas Fabricius, der i 1751 – 57 var sachwalter
(offentlig anklager) i Tønder. I mere end et halvt hundrede år bolig
for offentlige anklagere. I 1870 boede Jens Jensen her. Han blev senere
redaktør for Flensborg Avis, og var huslærer for den dansksindede
advokat Gjessings børn. 

Frigrunden 9: Allerede før
1744 var der bygninger på grunden. 

Frigrunden 11: Allerede i 1744
var det bebygget på grunden. Omkring 1858 lod slagter J.J. Freede bygningen
ombygge. 

Frigrunden 13: Frigrunden 13,15
og 17 udgjorde oprindelig en bindingsværksboderække, men allerede
før 1744 blev boderne solgt hver for sig. Frigrunden 13 blev formentlig
selvejerbolig omkring 1790, da skrædder Hinrich Jacobsen overtog den. 

Frigrunden 19: Frigrunden 19
og 21 var oprindelig et hus, opført omkring 1780. 

I 1865 købte stadsmusicus
Carl G. Gerlach, Frigrunden 21. 

Frigrunden 23 var i 1744 et
bindingsværkshus. Fra omkring 1760 til 1900 ejet af Tønder Hospital. 

Gråbrødrevej

Denne vej hed oprindelig Møllevej,
og er nu opkaldt efter det kloster, der har været i Tønder. 

Vestsiden af Gråbrødrevej
var meget tidligt bebygget med lejeboder. Alle kan føres tilbage fra
før 1744. 

Gråbrødrevej 1 blev selvejerbolig
omkring 1820. 

Gråbrødrevej 2: Amtskriver
Jürgen Jürgensen lod i slutningen af 1640 opføre et hus på den grund
mellem Uldgadekvarteret og vejen mellem slottet og byen, som han og
digegreve  Arend Hennings havde fået overdraget af Hertug Frederik
i 1645.

I 1834 overtager general –
krigskommisær og amtsforvalter F.W. Fischer huset, og han fik samme
år privilegierne bekræftiget. Omkring 1850 købte den danske stat
huset til amtsforvalterbolig. En snes år senere blev det forhøjet
til to etager. 

Gråbrødrevej 3: Hørte endelig
sammen med nr. 1, men blev udskildt som selvejerbolig i 1820. Cirka
10 år senere boede strømpevæver Sigismund Blandforth
her. 

Gråbrødrevej 7 – 9: Bødker
Peter Odefey fik borgerskab i juli 1865, og overtog formentlig samtidig
tre bindingsværksboder. Den nordligste bod, blev solgt til arbejdsmand
Heinrich Petersen 

Gråbrødrevej 17: Er antagelig
opført ved århundredskiftet for bødker Peter Odefey. 

Spikergade

Spikergade 1 var engang et
stort hus med portgennemkørsel mod vest. Det oprindelig hus er opført
1870 for drejer Friederich Grubert. 

Spikergade 3 er opført i 1890.
På grunden stod oprindelig et baghus til Storegade 14. 

Spikergade 4 er opført omkring
1870 formentlig af urmager Marius Lôck, der i 1867 købte den gamle
ejendom på stedet. 

Spikergade 6: Carl Ferdinand
Hansen opførte her i 1867 et hus med butiksvindue, som erstatning for
et langhus. 

Spikergade 7: I 1974 blev det
gamle hus, som kunne føres tilbage fra før 1744 jævnet med jorden.
Et nyt hus blev opført i ”gammel Tønder stil”. 

Spikergade 8: Huset indgik
som nr. 10 og 12 i en boderække, der tilsyneladende både strakte sig
til øst og vest. Oprindelig fra 1600 – tallet. 

Spikergade 9: Omkring 1770
lod drejer Paul Rottmer tre ældre bindingsværkshuse, tidligere tilhørende
Detlef Dettleffsen ombygge. I huset boede omkring midte af 1800 –
tallet først guldsmed Nommen Petersen, senere guldsmed og urmager Ferdinand
Löch. 

Spikergade 10: Stammer som
8 og 12 fra 1600 – tallet. Omkring 1830 – 40 ændres indgangspartiet.
Det er sandsynligvis kort efter, at bendrejer Claus Johann Dünweber
overtog huset efter blikkenslager Lorenz Göyyges enke. 

Og så et meget vigtigt hus:
Spikergade 12. Her boede min farfar og farmor (opa og oma) og far i
mange år. De boede der også i min barndom. Allerede dengang fornemmede
jeg, at huset var meget smalt og meget langt. Der var også baghus til
det..

Min far fortæller om nogle
af de gange, han fangede rotter på loftet (se artikel). Få huse derfra
havde glarmester Harresen et stort dueslag i haven. Her var masser af
foder til rotterne. Et par huse i modsat retning boede slagtermester
Slany, han slagtede sine dyr på gårdspladsen. Dengang tog man det
ikke så nøje med rengøringen. Dette var også gode betingelserne
for rotterne.

Som før skrevet, stammer huset
tilbage fra 1600 – tallet. I begyndelsen af 1800 – tallet fik bygningen
den flotte indgangsportal.

Huset har fra 1744 og helt
op til 1870 været bolig for skomagere, der nævnes navne som Jens Just,
Nicolai Emmerschede og Andreas Chr. Rehkopf. 

Spikergade 13: I midten af
forrige århundrede befandt der sig her et toetagers bindingsværkshus.
Den nuværende ejendom opførtes i år 1900 som købmandsgård. Det
var med hejseværk og det hele. 

Spikergade 15: Det nuværende
forhus er opført i 1790. Muligvis er det dog, at det er det ældre
forhus, der er ombygget og forhøjet til to stokværk. I 1765 nævnes
huset som fem fag forhus med tre fag pesel og fire fag stald. Her blev
den navnkundige Ludwig Andresen født. Se vores litteraturoversigt over
Tønder. I 1976 blev ejendommen restaureret af Fonden til bevarelse
af gamle huse i Tønder. 

Spikergade 18: I midten af
1800 – tallet lod skomager Hans Andreas Christiansen huset ombygge.
Det kan føres tilbage fra før 1744. 

Spikergade 20: I 1880 lod slagter
Johan Georg Nicolaus Specht huset nedrive, for at give plads til den
nu eksiterende bygning. 

Spikergade 21: I 1807 lod kolonialhandler
Peter Müller dette hus opføre. Her stod et større hus, som strakte
sig over den nuværende parkeringsplads bag Sydbank.  

Spikergade 24: Allerede før
1744 befandt der sig her et bindingsværkshus.  I begyndelsen af
1800 – tallet benyttedas sidehuset som fabriksbygning for tobakshandler
Johannes Kramer. 

Spikergade 26: Huset kan føres
tilbage fra før 1744. Det var opdelt i to beboelser. I 1827 lod skomager
Peter Jensen ejer af østre del og Niels Dall, der ejede de tre vestlige
fag facaden omdanne.  

På hjørnet af Spikergade
og Frigrunden (Spikergade 28) lå indtil 1919, Hans Erichsens gæstgivergård.
Den danske befolkningsdel i Tønder havde længe været på udkig efter
et egnet forsamlingshus. Den 24. september blev der nedsat et udvalg
til at arbejde med planerne. Allerede to dage efter købte man gæstgivergården.

Et år senere stod det nye
forsamlingshuset (Tønderhus) færdig. Men snart skulle det vise sig,
at lokaliteterne var for små. En ombygning af Tonhalle var længe inde
i planerne (1939), men man besluttede at bygge et nyt hus over for det
gamle porthus ved den nye omfartsvej.

Den gamle bygning her i Spikergade
blev afhændet til Missionshotellet som annex. I 1979 lejede Tønder
Kommune lokalerne som Omsorgscenter. Det var så her, jeg engang hørte
Lasse og Mathilde til Tønder festival. 

Kære læser, vi håber
at du følger os på den sidste tur. Vi har bevidst valgt at køre denne
serie i ”guided form”. Du kan i de andre artikler læse om udviklingen
i Tønder
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder