 |
Navigation |
 |
 |
Replikboks |
 |
 |
Nyeste artikler |
 |
 |
- Historien om...
-
En ære er det at holde Første Maj tale. Men hvorfor lever man ikke op til intetionerne. Første spæde start i 1886. Herhjemme blev socialister forfulgt. Sabelhug og politistave mødte de fremmødte. Man måtte mødes på helligdage. Man kunne ikke sammen med venstrefløjen. PET holdt øje med de faglig aktive.
- Nyhavns Hist...
-
Det var soldater, der gravede kanalen. Kongen ville have den ind til sit nye torv. Kongens mænd følte sig tvungen til at købe grundene. Sømændene langede en proper næve, fulde svenskere blev rullet. Den lette garde var i funktion, bordeller var der i mange baggårde. H.C. Andersen troede, han blev bidt af en hund. Hør også om et afhugget hoved, der fosvandt. Og også om Nyhavns to sider.
- Mord i Nyhavn
-
Jens Peter Tønder var en original. Han så fattig ud, men havde penge på kistebunden. Peter Worm var både humørsyg og havde ikke reelle hensigter. Han kvalte Tønder i Nyboder. Hans forsvarer mente, at Worm kun var et redskab. Den reelle morder gik fri. Måske var det præstens skyld.
- Rosenvænget ...
-
Vi besøger Danmarks ældste villakvarter. Det hele blev opkaldt efter Jens Nielsen Toller von Rosenheim. Man holdt i mange år byggespekulanter på afstand. Vi møder kunstnere og forfattere, Marstrand, Aagaard, Drewsen, Fru Heiberg, Familien Skovgaard, H.C. Andersen og mange flere. Fru Heiberg var ikke tilfreds med genboen. Læssøe måtte vente syv år på kærligheden. Finsens buelys – institut bredte sig. En tysk cirkusdirektør indfandt sig og H.C. Andersen blev træt af børn.
- Kartoffelræk...
-
Hornemann krævede forbedringer. Ingen initiativer fra politikere. En tidligere fysikus fra Tønder tog affære. Husene blev udloddet. De lignede borgerskabets huse. Socialisterne mente at familierne blev borgerliggjort. Hvor blev arbejderne af? Det blev for dyrt for dem. Man havde De Helliges rækker, kvindekollektiver og molotowcoctails. Og så ville børnene have magt.
- Jagtvejens M...
-
Af Tonny Svanekiær
Dette er historien om Jagtvejens Mølle, også kaldet Tagens Mølle og Thorsgade Mølle. Møllen blev bygget i 1799 og fungerede i Utterslev. Det blev flyttet til Køvermarken, hvor den stod i ca. 80 år. Vi følger møllefamilierne, Jørgensen, Larsen Møller, Dame og Jacobsen. I 1913 blev møllen nedtaget. En moderne brødfabrik opstod på stedet. Den ophørte i 1923.
- Ølunds Mølle
-
Af Tonny Svanekiær
Den er opført i nærheden af Nørrebros Runddel. Ja indtil 1979 lå bygningerne i Nørrebrogade 148. Den nåede at male i 60 år. Vi følger familien Øland men også møllefamilien Schmidt. Vi berører også Svanemøllen og Lille Blegdams Mølle
Familie og kendte aner til grundlæggeren af Ølund Mølle, Christian Johansen Ølund.
- Omkring Nørr...
-
Dette er et hefte udgivet i forbindelse med Kulturelle Markedsdages 10 års fødselsdag. Det er historien om Nørrebroparken og kvarteret op til. I de næste syv år voæ parken blive omdannet til et inferno af støj og larm. Læs om dramaet i Husumgade, bomben i Søllerødgade, krig i Hørsholmsgade, skindøde på Assitens Kirkegaard, en pige i livsfare i Nørrebroparken. De vanvittige forhold omkring de mange jernbanestationer på Nørrebro. Og så skal vi høre om den første og sidste sporvogn.
- Hærvejen i S...
-
En ødemark, et saltland, en vældig ørken. Sådan var beskrivelsen om landskabet omkring Hærvejen i 1070. Plyndringer og epidemier var der masser af. Vejen var ikke brugbar i vådt vejr. De fleste kroer blev rost. Bønder havde kørselspligt. 275 vogne skulle de stille til rådighed for kongen. Læs om ”Rechte Herr Weg”, Pottervej, Helene Kilde, Sakservej, Pottervej, Herlufstenen, Bolderslev Frigård, Pouls Kro, Den Krumme vej og meget mere.
- Kongens hvid...
-
Der er mange myter omkring den hest kong Christian den Tiende anvendte, da han red over grænsen i 1920. Vi prøver her, at give den forhåbentlig rigtige historie. Hesten fik hverken kalk eller rensevæske, den fik Pibeler. Den var nemlig albino, og næsten lyserød.
- Ligvognen fr...
-
Fra 1882 til 1962 fandtes der en Ligvogns – forening i Frøslev. Fra 1921 havde den garage i Sprøjtehuset. Sidste gang ligvognen blev brugt var i 1949. Men først i 1962 blev foreningen opløst. Skikken betød, at naboen til afdøde skulle køre og stille forspand til rådighed.
- Jomfru Fanny...
-
Meget tyder på, at Jomfru Fanny var kongedatter. Hun var et håb for de dansksindede. Men da hun forudsagde, at prøjserne ville overtage magten, vendte de dansksindede ryggen til hende. På et tidspunkt truede borgmesteren med at udvise hende. En bog om hende blev forbudt af tyskerne under besættelsen.
- Kirker – Syd...
-
Læs om den dramatiske tilblivelse af Varnæs Kirke. I Ensted ville bønderne ikke betale for præstens løn. I Kliplev tiltrak Sct. Hjælper mange pilgrimme. Ahlefeldterne ville tjene ekstra penge, derfor oprettede de Årup Kapel. I Felsted fandt præsten rester af en menneskehjerne i alterskabet.
- Syd for Højer
-
Rudbøl Kog, Gammel – og Ny Frederikskog var født og dannet af havet. 17 års skattefrihed var en direkte nybygger politik. De første var frisere og hollændere. Der var færgefart over Vidåen. Man havde egen retspolitik. Og så var det succes for Nørremølle. Tusinde af digearbejdere fik ødelagt deres jordhytter. De måtte have logi i Højer by.
- Henrettet i ...
-
Mindst 74 henrettelser i Tønder. Og en masse i Løgumkloster, Møgeltønder, Ballum, Slogs Herred og Viding Herred. Dessertørers navne stod på galgen. Trolddomsdømte blev brændt. Fanger sad og ventede på, at ny galge blev rejst. Efter 8 år tilstod en kvinde et mord. Vi ser også på berusede skarprettere og fejlhug.
- Militæret i ...
-
Sønderjysk Kommando vakte begejstring hos de dansksindede. Men ikke hos de tysksindede. De tyske jernbanearbejdere forsøgte at drille tropperne. Troperne blev flyttet nærmere til byen. Men det var langt fra luksus. Barakkerne var for kolde om vinteren og for varme om sommeren. Men man fik Danmarks mest moderne rytterstald. Ryttervej og Svinget indeholder stadig minder.
- Bataljonen f...
-
Man skiftede navn hele tiden. Snart var man regiment, snart var man Bataljon. Anden Bataljon tog afsked fra Tønder i 1961. De startede med at hedde Lübbers Regiment. I Lang tid hed man Kongens Fodregiment. Man har været i kamp i Bremen, Wismar, Skåne Irland, Flandern, Spanien. Man har deltaget i de Slesvigske krige og Den Store Nordiske Krig.
- Det Tyske Mi...
-
Dette er historien om Det Tyske Mindretal. Set ud fra egne erfaringer, og hvad der skete fra 1850 – 1970. Fordomme og hån har præget tilværelsen for de to nationale grupper i Sønderjylland. Dengang havde man tyske og danske butikker. Det er svært at hedde Uwe i hovedstaden. Og så var jeg ved at blive fyret, fordi man nægtede at tale tysk til dem fra Mindretallet. Læs også om nazismens indtog i Mindretallet.
- Det Vestlige...
-
Vi skal møde mindst 4 mordere, der i blandt barnemorder og præstemorder. Billetpriser fra 1696 skulle overholdes. Karen Blixen blev inspireret af et sagn fra Ballum. Og så er der trolde på Gasse Høje. I Rejsby var der en nazistisk ungdomslejr.
- Flere gamle ...
-
Allerede i 1593 blev danskerne beskyldt for overdreven drikkeri. Vi skal kigge på bryggergårde, brænderier, vinhuse, lysthaver, skydebaner, herberger, almindelig værtshuse. Betjente fik frynsegoder, flaskerne stod parate til dem. Forordninger blev imødegået med læseklubber. Vi kigger på det umoralske natteliv og så drak bønderne i Forstæderne for meget. Vi kigger også på øl - historie
- Den Franske ...
-
Den 21. marts 1945 døde en masse uskyldige på Vesterbro og Frederiksberg. RAF var i forvejen betænkelige. Efter aktionen var modstandsbevægelsen tilfreds. Men et helt kvarter var ødelagt. 900 var gjort hjemløse. Hjælpen lod vente på sig. Forældre til de døde skolepiger følte sig svigtet. RAF mistede seks fly.
|
 |
 |
 |
 |
 |
Nyeste Kommentar |
 |
|
 |
Artikler: Tønder |
 |
 |
Anekdoter fra det gamle Tønder
I denne artikel beskriver vi overraskende, chokerende og spredte ting i Tønders historie. Læserne skulle gerne stå tilbage med spørgsmålet: Er det virkelig rigtig? Og det er ganske vist Anekdoter fra det gamle Tønder
Aventoft – Byen ved grænsen
Aventoft blev en gang beskrevet som fattig, og beboerne som storsnuede. Det var inden danskerne valfartede til den lille by og forsynede sig mel alskens cigaretter, vin og øl. Men aventofterne har altid været kreative, når det gjaldt indtægter. Og så har byen engang været storleverandør af måtter til Hamburg – Amerika linjen.
Bataljonen fra Tønder [NY]
Man skiftede navn hele tiden. Snart var man regiment, snart var man Bataljon. Anden Bataljon tog afsked fra Tønder i 1961. De startede med at hedde Lübbers Regiment. I Lang tid hed man Kongens Fodregiment. Man har været i kamp i Bremen, Wismar, Skåne Irland, Flandern, Spanien. Man har deltaget i de Slesvigske krige og Den Store Nordiske Krig.
Benne Blitz
Der findes mange sjove og dejlige mennesker i Tønder. Nogle har fået heltestatus, og blevet hædret. Andre har man lagt mærke til. De har fået øgenavne. Og det er dem dette indlæg, handler om. Over 230 døde og nulevende tøndringer er med på listen. Både høj og lav er med. Tak til min storebror, Karl E.J. Brodersen, Siegfried Lorenzen og Karl Jørgensen for bidrag til listen. Det sønderjyske og det germanistiske element er med i navnene. En antropolog kan sikkert sammen med dig, kære læser få meget ud af denne liste.
Billeder fra min historie
Af Jens – Chr. Kjær, Brande
Tønder i 1960’erne. Søndergade, Frilandsvej, Brorsonsvej, Tved Plantage m.m.
Blomst til skilsmissebyen
En parodi på Tønder og Tønder Kommuneskole, offentliggjort i Tønder Kommuneskoles Skoleblad i 1973. Skrevet af redaktøren af denne side til lillebror, Erwin, der var med i Skolebladet Rolands redaktion. Overskriften hentyder til Tønders ry som Nordens Bryllups by nr. 1. Artiklen er sammenskrevet af to artikler. Efter sidste artikels offentliggørelse blev lillebror kaldt til samtale hos ”Bulder” (skoleinspektøren). Ballade lurede, men Bulder sagde: Brodersen din fremtid er hos Æ Rummelpot.
Bombeangreb mod Tønder
Både under 1. og 2. verdenskrig var Tønder udsat for bombeangreb. Også sabotageaktioner var Tønder udsat for. Mange uskyldige døde under disse aktioner.
Bondeslægten fra Trøjborg
Maren måtte ikke få sin Knud. Han var en ”Stodder”, sagde familien. Beskrivelsen af familien Knudsen fører os til et gæstgiveri i Ribe og til Rejsby. Videre møder vi Gyde Marie i Forballum, Chritian Kold samt en nabo i Forballum. Det store slot Trøjborg rives ned, og familien bosætter sig på Visby Hedegaard
Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere
Her er så artikel nr. 3 om Trøjborg. Det kan undre at Knudsen lod slottet nedrive. Vi følger Chresten Kold og hans arbejde i Forballum, samt den berømte forfatter Jacob Knudsen og hans far til både Askov, Mellerup, Aggersborg og Birkerød. I vores research støder vi pludselig på slægtsnavnet Mærsk. Er Knudsen slægten langt ude i familie med Knudsen – slægten? Pludselig kommer Trøjborg tilbage til kongehuset. Grevinde Schack fra Schackenborg arver Trøjborg, og prins Joachim overtager det.
Brand i Tønder
Jeg vil tro, at alle i Tønder, kender en, som er ved Tønder Frivillige Brandværn, eller som vi sagde dengang, Æ Feuerwehr.
Brorson – en præst fra Tønder
Han havde bestemt ikke et let liv. Hans far døde, da Hans Adolph var ti år. Stormflod hørte med til dagens orden, da han voksede på i Randerup. Hans kone døde i barselssengen, da barn nr. 13 var på vej. Pietismen var hans et og alt. Han fik samvittighedskvaler. Skulle han tjene kongen eller sin fortolkning af kristendommen?
Og i store dele af hans liv kæmpede han mod dårlig økonomi. I salmebogen finder du 60 salmer af ham, mens 70 er fortolket af ham – Brorson, hvis far forresten hed Brodersen lige som undertegnede.
Carsten Richtsen og Digegrevens Hus
Midt i Tønder ligger et pragtfuldt hus. Det fik navnet ”Digegrevens Hus”. Men det var en tidligere beboer, der høstede anerkendelse for sin velgørenhed. Tønders bedrestillede borgerskab tjente masser af penge på kniplingskunsten. Det var de stakkels kniplingspiger, der sled for en sulteløn. Men Carsten Richtsen betalte tilbage.
Da Tyskerne kom til Tønder
Tyske skolebørn havde fået fri. De hyldede de tyske soldater og hånede de danske. Flere steder hejsede hjemmetyskere hagekorsflaget. Tysk militær måtte lægge en dæmper på hjemmetyskerne. En redaktør fra Tønder var en af de første, der døde i Gestapos varetægt. Nye uniformerede korps sås i Tønders gader. Avis opfordrede til nationalsocialistisk tankegang. Kynisme og hån prægede Tønders befolkning.
Dagbog fra Møgeltønder
Dora Holm fra Møgeltønder har i sine dagbogsoptegnelser skildret de rædsler som prægede befolkningen under de slesvigske krige. Det pinte hende meget at befolkningen i Tønder, jublede efter preussernes indtagelse af Dybbøl. En masse militær havde sin gang i Møgeltønder, og ofte måtte Dora Holms familie sørge for indkvartering.
Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
Det var ikke helt let at være dansksindet i Tønder. Her blev der udviklet et meget specielt sprog. Den tyske landråd kunne ikke finde danskerne. De tysksindede piger sværmede for seminaristerne. Og gamle Laust fik en kongelig kørertur.
|
 |
 |
 |
 |
|
 |
Indlogning |
 |
 |
Er du ikke registreret bruger endnu?  klik på billedet.
Har du glemt dit kodeord? Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
|
 |
 |
 |
 |
 |
Zufalls Bild |
 |
 |
RSS Feeds |
 |
 |
Københavnerglimt.dk |
 |
 |
Nørrebro Bytur |
 |
 |
Netantikvaren |
 |
 |
Dagens Navn & Tro |
 |
 |
Sommerhus til leje |
 |
 |
Besøgende |
 |
 |
Gæster online: 2
Ingen brugere online
Antal brugere: 333
Nyeste bruger: Freddy
|
 |
 |
 |
 |
 |
Counter |
 |
|